Hvis gennemsnitsdanskeren skal sidde stille, så sker det helst foran fjernsynet, i biografsædet, til koncert eller med høretelefoner på.
For selvom gennemsnitsdanskeren i dag har halvanden time mindre fritid om dagen end i 1987, bruger han eller hun mere af den tid på kulturtilbud. Og de tilbud er der samtidig blevet langt flere af.
LÆS OGSÅ: Gennemsnitskulturen sejrer til sidst
Da Kulturministeriet sidste år udgav en omfattende undersøgelse af danskernes kulturvaner 2004-2012, var hovedkonklusionen klar:
Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den overordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug.
Ni ud af ti danskere ser tv dagligt og bruger i gennemsnit tre timer og 15 minutter på det. I 2007 var gennemsnittet to timer og 28 minutter. Og det er ikke den eneste skærm, de fleste sidder klistret til.Mens fire ud af ti var på internettet hver dag i 2004, gælder det i dag otte ud af ti. Og de bruger i gennemsnit 100 minutter om dagen på at netsurfe på computeren eller mobiltelefonen.
Dertil kommer, at andelen af danskere, der læser skønlitteratur mindst en gang om ugen, er steget støt i 20 år. Gennemsnitsdanskeren går oftere på museum, dyrker mere sport og motion og bruger mere tid på frivilligt arbejde.Færre læser avis og går på biblioteket, mens biograferne, forlystelsesparker og scenekunst holder niveau.
Kort sagt: Gennemsnitsdanskeren er i stigende grad storforbruger af kultur. Men hvilke kulturtilbud tager gennemsnitsdanskeren imod?
Det er langt sværere at svare entydigt på, fordi kulturlandskabet er blevet mere broget og opdelt.
I dag laves der for eksempel målrettet fjernsyn for dig, pointerer lektor i moderne kulturhistorie ved Roskilde Universitet Henrik Jensen:Kulturen er generationsspecifik i dag. Unge har deres programmer og medier, ældre har deres, og de er forholdsvis adskilte, siger han og bruger DR som eksempel:
DR forholder sig til deres public service-forpligtelse ved at give generationerne hver deres tv-kanal. DR-K for de ældre, DR3 for de unge og DR Ramasjang for de mindste.
Der er tv-kanaler kun om mad, rejser, nyheder, videnskab eller musik. Noget for enhver smag.Med internettets fremkomst er det i endnu højere grad sandt: Der findes næppe nogen særinteresse, som ikke kan dyrkes med andre på adskillige dedikerede hjemmesider.
Men denne kultursegmentering har også konsekvenser.
For det første kan ingen kulturudbyder leve med et lille publikum i længden, og derfor bliver der i virkeligheden mindre plads til det finkulturelle. Gennemsnitsdanskerens større, bredere kulturudbud bliver mere gennemsnitligt, mener Henrik Jensen:
Det er blevet mere markedsbestemt, end det har været tidligere. Det, der kan sælges i store mængder, overlever, og det, der ikke kan, lever i mere og mere ydmyge nicher. Som konsekvens sker der en tivolisering af kulturen.For det andet bliver det med et større udbud sværere at vælge, påpeger Trine Bille, lektor på CBS og medforfatter til en række af de største undersøgelser af danskerne kulturvaner.
Vi vil dele kultur med hinanden og diskutere det med hinanden. Det er sjovere at læse en bog, hvis andre også har læst den. Det har i sig selv en værdi, siger hun og fortsætter:
Tidligere læste man anmeldelser og søgte en faglig vurdering, men nu hør man i høj grad det, andre gør. Det kulturtilbud, der først er mange, som får øje på, kan sætte gang i en sneboldseffekt, så flere og flere for eksempel læser én bog frem for en anden. Selvom kvaliteten af den bog, alle læser, ikke nødvendigvis er større end en anden bogs.
Derfor til trods for den vildvoksende jungle af kulturtilbud har gennemsnitsdanskeren sandsynligvis læst Fifty Shades of Grey eller Stig Larsons Millennium-serie og følger med i Borgen, X Factor og Forbrydelsen på tv, mener Trine Bille.Men den gennemsnitlige danske kulturforbruger bruger også tiden mere varieret, påpeger hun.
Tidligere var det en mindre gruppe af danskerne der brugte finkulturen gik i teateret og til klassiske koncerter. Tendensen er nu, at langt flere danskere bruger de forskellige kulturtilbud. Kulturudbuddet er ikke blevet mere gennemsnitsligt; det er blevet mere almindeligt at være kulturel.
GRAFIK NEDENFOR: Før musen hen over punkterne på billedet og se flere tal om danskernes kulturvaner