Prøv avisen
Vedligeholderne

Danskerne er stadig kortere tid i samme job

Der findes mange måder at opgøre danskernes jobmobilitet på. Danmarks Statistik har blandt andet opgjort, at hver femte dansker i arbejde kun har siddet i samme job i et år eller derunder, hvilket er en klar Europa-rekord. Foto: Jens Dresling/Ritzau Foto

Det danske arbejdsliv har aldrig været så foranderligt som i disse år på grund af øget troløshed, flere kortvarige ansættelser og stadig hurtigere forandringer i produktion og arbejdsgange

Kun hver fjerde lønmodtager er i dag ansat i samme job som for fem år siden. Andelen af lønmodtagere, som har været ansat mere end 10 år samme sted, er støt faldende, og medarbejdere med 30, 40 eller 50 års anciennitet i jobbet er en udryddelsestruet art.

Jobmobilitet har længe været et positivt ladet begreb i Danmark, og i denne tid påvirkes vi desuden af flere globale tendenser, som er med til yderligere at øge foranderligheden i vores arbejdsliv.

Sådan lyder analysen fra Thomas Bredgaard, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet. Han forsker i arbejdsmarkedspolitik og den såkaldte flexicurity-model og peger på, at netop denne model er årsag til, at danske lønmodtagere altid har skilt sig ud med ekstra hyppige jobskift. Men oven i den særligt danske blanding af fleksibilitet i forhold til det enkelte job og den økonomiske tryghed (security), som høje dagpengesatser er med til at give, kommer nu en række forandringer udefra, som skubber yderligere til processen.

”Det er en megatrend på arbejdsmarkedet, at man i stedet for fastansættelser i stigende grad benytter atypiske ansættelsesforhold som vikar-, projekt- eller freelanceansættelse. Antagelsen var længe, at denne forandring ikke behøvede slå så stærkt igennem i Danmark som andre lande på grund af vores flexicurity-system, men det gør den alligevel nu. Inden for mange brancher bliver der en stadig hurtigere produktcyklus, hvilket indebærer, at jobfunktioner og arbejdsgange ændres med stadig kortere interval,” forklarer han.

Der er med andre ord en proces i gang, hvor de varer, virksomheder fremstiller, i stadig hurtigere tempo erstattes af nogle nye. Forbrugerne er endnu hurtigere til at kassere mobiltelefonen eller støvsugeren til fordel for en ny og smartere model. For at kunne producere alle de nye eller opdaterede produkter, udvikler virksomheder ustandseligt nye arbejdsgange, som igen kræver nye medarbejdere eller alternativt nye kvalifikationer til de eksisterende medarbejdere. I denne proces kommer forandring og nyudvikling til at stå som et ideal i modsætning til at blive i samme ansættelse i årevis og til at producere noget, der kan bruges i årevis.

Der findes mange måder at opgøre danskernes jobmobilitet på. Danmarks Statistik har blandt andet opgjort, at hver femte dansker i arbejde kun har siddet i samme job i et år eller derunder, hvilket er en klar Europa-rekord. Og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer i en analyse, at andelen af medarbejdere med over 10 års anciennitet er faldende. Der skal tages højde for, at jobmobiliteten er konjunkturafhængig – den falder i krisetider – men der er på langt sigt nogle ændrede mønstre, som ses blandt alle lønmodtagere under 50 år, vurderer Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Almindeligvis er den del af arbejdsstyrken, som har en høj uddannelse mere stabil i jobbet. Men i og med at uddannelsesniveauet er stigende og stadig færre er ansat i de brancher, som traditionelt har en høj mobilitet, tyder meget på, at der er en generelt stigende troløshed i jobbet,” siger han.

Og troløsheden går begge veje. Thomas Bredgaard påpeger, at selvom vigtig viden kan gå tabt, når en medarbejder siger op, og selvom det er en bekostelig procedure at ansætte en ny, er både arbejdsgivere og ressourcestærke lønmodtagere glade for den danske blanding af fleksibilitet, tryghed og hyppige jobskift:

”Det er ikke sådan, at alle danskere hopper og springer ud af jobbene. Og at vi har en stor jobomsætning anses almindeligvis ikke for et problem for dem, der har kvalifikationerne. Men det udfordrer dem, som ikke oplever stor jobsikkerhed og befinder sig på kanten til at ende på kontanthjælp. Den danske model er et udskilningsløb, hvor de dygtigste og mest produktive kan shoppe rundt, mens de mindre dygtige kan komme ud at hænge.”