I et par årtier har danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer stort set kun oplevet fremgang. Stadig flere bidragydere har lagt stadig flere penge for at støtte udviklingen i verdens fattigste brændpunkter.
I 2018 vendte den udvikling imidlertid. Det fremgår af en ny undersøgelse af almennyttige og religiøse foreningers økonomi, som brancheorganisationen for indsamlingsorganisationer, Isobro, har gennemført. For første gang i mange år faldt omsætningen i de internationale hjælpeorganisationer fra knap 8 milliarder kroner i 2017 til 7,4 milliarder kroner i 2018.
En meget stor del af faldet kan forklares med faldende bidrag fra staten, Danida og EU til organisationerne, men de private bidrag faldt også. Der kom færre indtægter fra landsindsamlinger, kontingenter, gavebidrag, genbrug og arv i 2018 end året før til netop de organisationer. Samlet faldt de indtægter med 63 millioner kroner, viser undersøgelsen.
Kommunikationschef Per Bjerre fra udviklingsorganisationen Oxfam Ibis er mest overrasket over, at faldet først har vist sig i 2018.
”Helt overordnet havde jeg tænkt, at det ville slå igennem noget tidligere, fordi man i andre undersøgelser har set, at en del danskere ikke bakker helt lige så meget op om Danmarks udviklingsbistand som tidligere. Opbakningen er jo faldet ifølge de undersøgelser, Danida har gennemført,” siger Per Bjerre.
Han understreger dog, at netop Oxfam Ibis har været i stand til fortsat at øge indtægterne fra private bidragydere, og regner med, at det vil fortsætte de kommende år. Blandt andet har man forsøgt at gøre organisationens budskaber mere nærværende for den enkelte danskers eget liv, fortæller han.
Folkekirkens Nødhjælp kom ud af 2018 med et underskud på næsten 15 millioner kroner, hvor man havde forventet et overskud på 8 millioner kroner i budgettet. Det skyldes blandt andet et fald i indtægterne, hvor for eksempel den årlige sogneindsamling gav 10 millioner kroner i 2018 mod 14 millioner kroner året forinden.
Dansk Røde Kors’ årsregnskab for 2018 viser nogle af de samme tendenser. Den totale omsætning er faldet fra 1,6 milliarder kroner i 2017 til 1,4 milliarder kroner i 2018, men indsamlede penge fra private tegner sig dog kun for en beskeden del af faldet.
Chef for fundraising og marketing Morten Jørgensen fra Dansk Røde Kors siger, at indtægter fra arv og fondes donationer altid svinger meget fra år til år, og det kan forklare faldet i 2018. Generelt får organisationen imidlertid bidrag fra flere, og bidragene er større, fortæller han.
Mellemfolkeligt Samvirke er en anden udviklingsorganisation, der oplevede at få lidt færre indsamlede midler i 2018. Årsregnskabet viser, at ”donationer og indsamlinger” faldt fra 26 millioner kroner i 2017 til 22 millioner kroner året efter.
Ifølge generalsekretær Tim Whyte hænger det sammen med, at man havde en indsamling til forfulgte rohingya-muslimer i 2017, men ikke i 2018. Mellemfolkeligt Samvirke har stadig en svag stigning i medlemstallet. Men ligesom Per Bjerre er han ikke overrasket over, at de internationale hjælpeorganisationer samlet mister støtte. Han har i den politiske debat oplevet en stigende hårdhed over for klima-, uligheds- og flygtningekriserne, og det bekymrer.
”I forhold til de internationale kriser har der været en politisk fortælling om, at nu har Danmark løftet nok, og det har nok slået mere igennem end kampagnen for ’verdens bedste nyheder’ (om at udviklingsbistand nytter, red.). Jeg tror, der er et enormt behov for, at vi taler vores fælles ansvar og solidariteten op i disse tider. Behovene forsvinder jo ikke, tværtimod,” siger Tim Whyte.
At velgørenheden i højere grad er blevet rettet mod foreninger, der arbejder inden for Danmarks grænser, bekræfter indtægtsundersøgelsen fra Isobro. Omkring 140 foreninger har bidraget med oplysningerne, og de dækker 85 procent af indsamlingsmarkedet i Danmark. Især har de sygdomsbekæmpende foreninger og handicaporganisationerne øget deres indtægter fra private bidragydere fra 2017 til 2018. De hjemlige sociale og humanitære foreninger, natur- og dyreværnsforeninger har også fået flere indsamlede midler. De kirkelige organisationer fik derimod lidt færre penge ind end året før.
Isobros nyvalgte generalsekretær, Mette Grovermann, tolker overordnet undersøgelsen positivt, fordi organisationerne nu skaffer flere penge selv og får en mindre del af deres udgifter dækket af det offentlige.
”Det er en god indikator for organisationernes folkelige forankring. Så er det rigtigt, at de internationale hjælpeorganisationers egenfinansiering toppede i 2015, så er der nok noget, de skal hjem og kigge på. Men samlet set er der stadig givervilje blandt danskerne,” siger Mette Grovermann.