Danskerne har indsamlet 1,3 milliarder til Ukraine. Hvordan skal de mange penge hjælpe?

Morten Purup Jørgensen er fundraising-chef i Røde Kors, der har samlet 553 millioner kroner ind til Ukraine. Kristeligt Dagblad spørger, hvordan de skal bruges

Danskerne har indsamlet 1,3 milliarder til Ukraine. Hvordan skal de mange penge hjælpe?
Foto: Privatfoto.

Ifølge en optælling fra Danmarks Radio er der nu indsamlet 1,3 milliarder kroner til Ukraine, siden krigen brød ud. Deraf har Røde Kors indsamlet 553 millioner kroner. Beløbet er historisk højt, og spørgsmålet er, hvordan de mange penge kan hjælpe.

Sammenlignet med tidligere indsamlinger, hvordan er opbakningen til indsamlingen til Ukraine?

Der er ingen tvivl om, at den givervilje, vi oplever, er danmarkshistorie. Vi har aldrig nogensinde før set en lignende lyst til at hjælpe. Alle kriser er forskellige og svære at sammenligne, men da der var jordskælv i Nepal i 2014, samlede vi 15 millioner kroner ind, hvilket var et højt beløb.

Hvordan forklarer du den store givervilje?

Den intensive mediedækning spiller en stor rolle. Krigen i Ukraine foregår i Europa og er tæt på os, og den sætter en masse følelser i gang. Samtidig er det en konflikt, der er nem at forstå, hvor andre kriser kan være sværere at afkode.

Røde Kors har samlet 553 millioner kroner ind. Hvad bruger I pengene til?

Vi har uddelt nødhjælp som blandt andet mad, vand og sengetøj. Desuden planlægger vi at uddele kontanter til internt fordrevne, så de selv kan bruge pengene til at dække deres behov.

Hvor mange penge har I brugt?

Indtil videre har vi brugt omkring 70 millioner kroner, og der vil blive brug for flere midler, når vi får sat en struktur op til at uddele kontanter. Alle pengene bliver ikke brugt i år, men vi har lagt et budget for de kommende år. Vores beregninger viser, at der er brug for flere penge, end vi har samlet ind.

70 millioner kroner ud af en halv milliard kroner lyder ikke umiddelbart af meget?

Krigshandlingerne betyder, at vi ikke altid kan få hjælpen frem. Men alle penge vil blive brugt.

Er der risiko for, at Ukraine kommer til at drukne i nødhjælpspenge, som ikke bliver anvendt?

Vi er ikke bekymret for det scenarie. Alt tyder på, at det bliver en langstrakt konflikt og bliver der fred, vil der også være brug for hjælp mange år frem.

Fungerer koordinationen i Ukraine, så nødhjælpsorganisationer ikke går i vejen for hinanden?

I forbindelse med evakueringen af civile fra byen Mariupol har Røde Kors arbejdet sammen med FN. Vi har ikke indtryk af, at koordineringen er et problem. Dansk Røde Kors står for leveringen af nødhjælp fra vest til øst i Ukraine, og det fungerer godt.

Der bliver ofte træthed hos giverne, når en konflikt har kørt et stykke tid. Gælder det også Ukraine?

Det er klart, at giverviljen eksploderede lige efter invasionen den 24. februar. De første par uger modtog vi over halvdelen af de indsamlede midler. Den kurve er selvfølgelig faldende, men vi modtager stadig langt flere bidrag end normalt.

Betyder støtten til Ukraine, at der kommer færre penge til andre kriser?

Det er for tidligt at sige noget generelt om. Men der er ingen tvivl om, at Ukraine har taget dagsordenen. Der er andre store kriser som Yemen og de op mod en million rohingya-flygtninge i Bangladesh. I forhold til disse kriser var det også før krigen i Ukraine svært at få stor opbakning til at hjælpe.

Hvad laver du, når ikke samler penge ind til nødhjælp?

Siden den 24. februar har jeg arbejdet nærmest non stop, og der har ikke været meget tid til fritidsinteresser. Når jeg skal slappe af, går jeg tur med min hund Eddie og er sammen med min familie. Jeg har studeret filosofi og slapper også af ved at læse filosofibøger. Senest har jeg læst en bog af filosoffen Ludwig Wittgenstein, der skriver om logik og etik.