Prøv avisen

Danskerne har tætte søskendebånd

Danske søskende holder sammen. En ud af tre bor i umiddelbar nærhed af deres søskende, mens godt en tredjedel bor i samme landsdel.

De fleste bor i nærheden af deres søskende og ses jævnligt. Søskendeforholdet repræsenterer tryghed og sammenhæng i en verden præget af omskiftelighed

Danske søskende holder sammen. En ud af tre bor i umiddelbar nærhed af deres søskende, mens godt en tredjedel bor i samme landsdel. Og den geografiske nærhed følges op af et liv med megen kontakt. En fjerdedel af de voksne danskere ser således deres søskende en eller flere gange om måneden.

Og søskende forventer, at deres søskende vil være der for dem, hvis de har brug for hjælp, ligesom flere end otte ud af ti altid vil stille op for deres søskende.

LÆS OGSÅ: Søskendeflokken på Årø har arvet et stærkt sammenhold

Svarene fremgår af en undersøgelse om danskernes søskendeforhold, som You Gov har lavet for Kristeligt Dagblad blandt 1438 danskere over 18 år.

Kvinder ser deres søskende mere end mænd, og danskere under 50 år ser oftere deres søskende end dem, som er over 50 år. At danskerne så klart vælger en hverdag med tid til søskendeliv er ifølge forskere et udtryk for, at gode søskendeforhold er en helle i en udfordrende verden.

I senmodernitetens hyper-komplekse tidsalder, hvor medierne flyder over med historier om krak og kriser, dyrker vi det nære. Vi har adgang til hele verden takket været internettet og globaliseringen, men i virkeligheden er vi ret lokale og søger relationer, hvor vi forventer at møde en betingelsesløs kærlighed som i søs-kendeforholdet, siger professor Ning de Coninck-Smith, som forsker i barndommens historie ved Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Søskende bor i nærheden af hinanden

Professor i sociologi Peter Gundelach fra Københavns Universitet har i en årrække forsket i danskernes værdier og siger, at Kristeligt Dagblads undersøgelse bekræfter billedet af danskerne som et folk, der prioriterer familien. Men der er tale om en moderne familie, der skal give plads til både individualisme og fællesskab.

Danskerne tror på familielivet, men det er familieliv af en anden slags end for 50 år siden. I dag er der en dobbelthed omkring familielivet. Vi vil fællesskabet, men samtidig er muligheden for at tilfredsstille individuelle behov afgørende. Det gælder også i forholdet til søskende, siger Peter Gundelach.

Professor Per Schultz Jørgensen har i fire årtier forsket i danskernes familieliv. Han ser prioriteringen af søskendeforholdet som et udtryk for, hvordan danskerne i dag har indrettet sig i såkaldte netværksfamilier. Hvor familier tidligere var holdt sammen af normer og kulturelle bånd, er adgangen til sociale netværk det, som giver en familie styrke i dag.

LÆS OGSÅ: Livets gave er en familie

I et åbent, hypermoderne samfund, som ændrer sig hele tiden, kommer de netværk, vi har lige ved hånden, til at spille en kæmpe rolle. Søskende får en forstærket betydning i netværksfamilien, idet søskende kan være en praktisk hjælp og en stødpude, fordi man gennem ens søskende har adgang til mennesker, man deler historie og traditioner med. Søskende er der mere for hinanden end andre, fordi man er født ind i hinandens liv. Samvær med søskende er noget, som i særlig grad kan stimulere, fordi man har fælles erindring og en fælles fortælling, som bygges op, siger han.

Kvinder ser deres søskende mere end mænd, og danskere under 50 år ser oftere deres søskende end dem, som er over 50 år