Prøv avisen

Danskerne hører til verdens mest lysbevidste folk

På vores breddegrader er der derimod en ekstrem lysforskel mellem midsommer og midvinter, som har været medvirkende til, at antropolog Mikkel Bille betegner den danske, svenske og norske befolkning som nogle af de mest lysbevidste i verden. Foto: Finn Frandsen/ritzau

På denne årstid er dagslyset sparsomt på vore breddegrader. Det er en af årsagerne til, at ingen påskønner god belysning mere end folk i Skandinavien

En pige, der boede alene i en lejlighed på Islands Brygge i København, så tit om aftenen ud gennem sit vindue og over på lejligheden på den anden side. Hun kendte ikke dem, som boede der, men lagde mærke til, at de ofte tændte to stearinlys i vunduet. Når de gjorde det, tændte hun også stearinlys og følte på sin egen indirekte måde, at hun var en del af et større fællesskab.

Pigen blev interviewet som en del af et forskningsprojekt ledet af Mikkel Bille, antropolog og lektor ved institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet. Han har i 10 år forsket i, hvad belysning betyder for mennesker og har netop modtaget en bevilling på 5,8 millioner kroner fra Velux Fonden til et nyt forskningsprojekt, Living with Nordic Lighting, hvor i alt fem faste forskere plus nogle mere løst tilknyttede kolleger over tre år skal undersøge sammenhængen mellem moderne lysdesign, byens stemninger og menneskers hverdagsliv i de tre skandinaviske hovedstæder.

”Der forskes meget i lys ud fra en teknologisk og energimæssig vinkel, og mange er også optaget af, hvad lys gør ved kroppen rent medicinsk eller psykologisk. Det, vi vil undersøge, er, hvad lys betyder for fællesskaber i byen,” siger han.

Arkitekter og byplanlæggere arbejder i dag meget bevidst med at ramme den mængde og type belysning i huse og på gader, som kan give maksimal trivsel og minimere asocial opførsel som hærværk. På plejehjem og hospitaler, hvor der er mennesker, som ikke kommer ret meget ud, arbejder man med at regulere lyset hen over døgnet, så det svarer til dagslysets døgnrytme, og i boligkvarterer som Nordvestparken i København forsøger man at omdanne aftenmørkets truende atmosfære til et eventyrlandskab i røde, gule og blå kulører.

”Med moderne LED-teknologi er der opstået et væld af nye muligheder for at bruge lys i forskellige lysstyrker, farver og funktioner til at æstetisere byrummet, skabe stemninger og forsøge at påvirke menneskers adfærd. Vi skal prøve at kortlægge, hvordan byens mennesker oplever, at lyset indvirker i byens stemninger,” forklarer Mikkel Bille.

Det er typisk dansk overhovedet at sætte et sådant forskningsprojekt i gang. Den idé ville næppe nogensinde være opstået i Jordan, hvor Mikkel Bille har lavet feltstudier, og hvor forholdet til lys er mindre udtalt. Enten er der masser af sol, som man søger ly for, eller også er det nat. Inde i husene kan man bedst lide det kolde, kraftige lys fra et lysstofrør. Overgangen fra dag til nat er kort, og mængden af dagslys er omtrent den samme året rundt.

På vores breddegrader er der derimod en ekstrem lysforskel mellem midsommer og midvinter, som har været medvirkende til, at Mikkel Bille betegner den danske, svenske og norske befolkning som nogle af de mest lysbevidste i verden.

Det nordiske lys er varieret, nuanceret og ofte uden blænding. Vi har ikke så meget direkte lys fra solen, derfor tænker vi så meget desto mere på lys.

Dansk og nordisk bygningsarkitektur, lampe-design, malerkunst og digtning er verdensberømt for sin lysbevidsthed, og når begrebet ”hygge” i disse år har succes som livsstils-eksportvare til Storbritannien, bliver det defineret ved tingene, vi bruger, der kobles til varme. Dels det afdæmpede, varme, rødgule lys fra stearinlys, dels genstande som tæpper, uldsokker og tekrus. Det ses altså ikke så meget som en norm for at være sammen med hinanden, påpeger Mikkel Bille.

”Vi er meget opmærksomme på at tænde lys i Danmark. I gennemsnit bruger vi 5,8 kilo stearinlys pr. indbygger, og 28 procent af danskerne tænder gerne stearinlys på hverdage om vinteren. For os danskere handler hyggebelysning ikke kun om, at den enkelte gør det rart for sig selv, men også om, at i den dæmpede belysning bliver al uenighed og ulighed fejet ind under sofaen,” forklarer han.

Netop den kendsgerning, at dansk stearinlyshygge kan eksporteres til Storbritannien, understreger lysforskerens pointe om, at det særligt skandinaviske forhold til lys ikke kun skyldes den breddegrad med deraf følgende lys-omskiftelighed, vi ligger på.

For de britiske øer ligger omtrent på højde med Danmark. Det gør Letland og Canada også uden at have udviklet en lige så nuanceret og påskønnet lyskultur.

Ligesom al anden kunstig belysning er stearinlyshyggen i øvrigt under stærk forandring i disse år, fordi den yderst fleksible og billige LED-teknologi kan erstatte de ægte, men også langt mere brandfarlige og luftforurenende levende lys.

Men lys er også noget, folk gør. Det at tænde, skifte, dufte og slukke lyset. Selvom LED-lysgengivelsen forsøger at genskabe det flakkende stearinlys, er det svært med den moderne elektriske løsning at genskabe hele den nostalgiske stemning af adventskrans, juledekoration og befrielseslys i vindueskarmen den 4. maj.

Et lys og et fællesskab, der på sin egen varme, afdæmpede og indirekte måde er så særligt dansk.