Når Lisa Storm Villadsen besøger sine to grandfætre i Californien, kan hun både føle sig nært knyttet til dem og tænke, at de lever på en helt anden planet.
”Det kan være skønt at nyde solen på deres båd og snakke sammen om vores fælles glæde ved klassisk musik. Men det undrer mig, at mine slægtninge, som er succesrige forretningsfolk, ingen forståelse har for, at deres mexicanske ansattes helbredstilstand skulle være deres problem. Og jeg tænker mit, når de med store blå øjne siger, at Fox News er velafbalanceret og objektiv,” siger Lisa Storm Villadsen, som er professor i politisk retorik ved Københavns Universitet.
Eksemplet med familiesammenkomsten på båden illustrerer et paradoks, som tirsdagens amerikanske præsidentvalg endnu en gang har tydeliggjort. Vi i Danmark og det øvrige Europa føler på den ene side, at vi er tæt forbundne med USA i kraft af al den kultur, vi har tilfælles. Vi stjæler med arme og ben fra amerikanernes sprog, musik og film, og vi beundrer deres teknologiske formåen. Men samtidig overser vi gang på gang, at vi slet ikke kender USA så godt, som vi selv tror, og at der på mange planer er en anden mentalitet og et andet værdisæt i den store supermagt mod vest, for eksempel i synet på velfærdsstaten og på værdien i at gå på kompromis i politiske spørgsmål.
”Den grundlæggende forskel på den politiske retorik i Danmark og USA bunder i, at USA har et topartisystem, mens vi har et flerpartisystem. Det betyder, at vi har flere nuancer, mens det i USA er et enten-eller. I de seneste år er budskaberne på hver side blevet forenklet ud i det næsten parodiske. For eksempel er debatten om mundbind blevet reduceret til, at hvis du er demokrat, bruger du mundbind, mens en republikaner nærmest pr. automatik skal være skeptisk over for mundbind,” siger hun.
Lisa Storm Villadsen påpeger, at amerikansk politisk retorik traditionelt adskiller sig fra dansk derved, at begreber som patriotisme, mod, heltedyrkelse og den kristne tro spiller en vigtig rolle. Her skiller USA’s måske genvalgte præsident, Donald Trump, sig ud ved at have en mere forretningsmandsagtig retorik, der er meget lidt ideologisk, men derimod cirkler om uklare begreber som succes og ”greatness” og kun sjældent består af hele, afsluttede sætninger.
”Det er ikke en måde at tale på, som er præget af de store visioner, men til gengæld er det talesprogsnært og let for den jævne vælger at spejle sig i,” siger hun.
Lisa Storm Villadsen vurderer desuden, at samtidig med at vi danskere ikke kender USA så dybtgående, som vi er tilbøjelige til at tro, så er det væsentligt for at forstå det amerikanske valgresultat, at en stor del af amerikanerne hverken kender verden uden for USA eller den del af landets egen befolkning, som befinder sig på den anden side af den dybe kløft mellem demokrater og republikanere.
”Ændringen i mediebilledet er nok den mest indflydelsesrige faktor i amerikansk politik i disse år. Kun de færrreste læser eller følger en neutral nyhedsdækning. Enten føler man Fox News, som er Republikaneres talerør, eller også følger man medier som The New York Times og Washington Post, der har sat sig for at ville faktatjekke Donald Trump, men dermed også positionerer sig i opposition til ham,” siger hun.
Generalsekretær i den dansk-amerikanske venskabsforening Rebildselskabet, Lars Bisgaard, vurderer også, at mange danskeres undren over opbakningen til Trump skyldes, at de ikke kender det amerikanske samfund.
”Et af de store problemer er, at vi slet ikke får et reelt billede af, hvem Donald Trump er. Folkestemningen i Danmark er, at han bare er en dårlig politiker. Man glemmer, at mange amerikanere føler og konkret har oplevet i de sidste fire år, at han har skabt store resultater som økonomisk fremgang. Generelt er der en stor mentalitetsmæssig og kulturel forskel på USA og Danmark, så næsten uanset hvilket emne, der kommer op, har vi i Danmark svært ved at forstå den amerikanske folkesjæl,” siger Lars Bisgaard.
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Derek Beach forsker i amerikansk politik og er opvokset i USA. Han forklarer, at danskernes manglende forståelse for støtten til Trump hænger sammen med, at vi ikke kender den partipolitiske boble, som Donald Trumps vælgere lever i. Derek Beach understreger, at partitilhørsforhold bestemmer amerikanernes identitet på en helt anden måde end i Danmark.
”Amerikanere lever i stigende grad splittet op. Når en ejendomsmægler sælger huse, spørger køberne, om det er demokrater eller republikanere, der bor i området. Man bor ikke længere i samme kvarterer. Vi ved fra undersøgelser, at vælgerne i USA i højere grad end i Danmark ser virkeligheden gennem partipolitiske briller,” siger Derek Beach, som vurderer, at et genvalg af Trump vil kunne ændre danskernes opfattelse af USA.
”Men det store billede er, at danskerne kun kender en del af USA. Ligesom det kan være svært for københavnere at forstå det verdenssyn, der er i Vestjylland, så er det også meget svært for mange amerikanere at forstå andre grupper. Polariseringen er øget voldsomt de sidste 10 år. På datingsider kan man screene republikanere fra. Meningsmålinger viser, at mange ville finde det ulykkeligt, hvis deres børn blev gift med personer fra et andet parti. Både republikanere og demokrater definerer sig selv i forhold til deres afstandtagen til det andet parti. Demokrater dæmoniserer republikanere og omvendt,” siger professoren.
Højskolelærer og debattør Søren Hviid Pedersen mener, at mange danskeres forbehold over for Donald Trump skyldes, at vi går meget op i politikeres moralske habitus modsat USA, hvor Trumps vælgere ser på de ting, præsidenten har opnået.
”I forhold til Trump ser vælgerne på, hvad han har opnået og ikke på hans moral. Politik drejer sig om, at politikeren er i stand til at levere og adressere ønskerne hos de vælgere, man repræsenterer,” siger Søren Hviid Pedersen.
Han mener, at Donald Trump provokerer mange danskere på grund af den moralisme, der ifølge Søren Hviid Pedersen er blevet meget markant i dansk og europæisk politik.
”Han er en modpol til, at politikere skal gå til offentlig bekendelse, fordi de lagde en hånd på et kvindelår for 10 år siden,” siger Søren Hviid Pedersen, som mener, at Trump af sine vælgere bliver tilgivet for holdninger, der tidligere er blevet betragtet som utilgivelige i USA, fordi han taler til almindelige amerikanere.
”Donald Trump er upoleret i enhver henseende. Vælgerne har i mange år været vant til de rene og strømlinede politikere, der skal være fuldstændig fejlfri. Det er Donald Trump og hans vælgere ligeglade med. De ser på de resultater, han har leveret. Donald Trump har en ægthed, og det har vi svært ved at forstå i Danmark,” siger Søren Hviid Pedersen.
Han tror ikke, at opbakningen til Trump vil påvirke danskernes generelle holdning til USA:
”Jeg tror, at danskerne er i stand til at skelne mellem nogle af de vanvittige ting, Donald Trump har sagt, og så alle de værdier, der i den amerikanske kultur.”