Så er skoleferien ved at være slut. Mange vender hjem til hverdagen efter den første store udlandsrejseferie siden coronakrisen, mange med varme minder om sydens rige udbud af bugnende grøntsags-, fiske- og kødmarkeder.
Herhjemme venter supermarkedernes knapt så spændende kølediske og madreoler, men nu med endnu højere prismærkater, end da ferien begyndte. Inflationen fortsætter op, og for forbrugerne presser de svære valg sig på, når der skal købes ind.
Skal den nu endnu dyrere økologiske kylling, der har gået frit på marken, lægges i indkøbskurven, eller skal man vælge den traditionelle industrielt fremstillede kylling, som har levet under elektrisk lys i selskab med omkring yderligere 40 kilo kylling pr. kvadratmeter? Som derfor stadig er noget billigere end den fritgående kusine.
Spørger man lederne af de store supermarkedskæder i Danmark er der ingen tvivl.
Når pengene bliver mindre værd, nedgraderer forbrugerne deres valg af dagligvarer. Fra en af kæderne lyder det endda, at forbrugerne trods de store prisstigninger de seneste måneder ikke bruger flere penge i dag, end før stigningerne satte ind for alvor.
I dagligvarekoncernen Coop, som er medlemsejet, og som står bag supermarkeder som SuperBrugsen, Kvickly, Irma og flere andre kan man aflæse det hver eneste dag. Mærkevarer erstattes af såkaldte ”private labels”, som er kædernes egne mærker på alt fra ketchup til mel, madolie og toiletpapir. De er billigere end mærkevarerne, og i nogle tilfælde af stort set samme kvalitet.
Formand for Coop Danmark, Lasse Bolander, betegner udviklingen som "meget dramatisk", og for ham er det tydeligt, at kunder forsøger at spare penge i det, han kalder hverdagspungen.
Han mener, at hver forbruger billedligt talt har to pengepunge – en til de kedelige hverdagsting som benzin, olie, mad, husleje, forsikringer og så videre – og en til fornøjelser som ferier, restaurationsbesøg, kulturelle oplevelser og så videre. Det store flertal vil dog ikke flytte penge fra fornøjelsespungen til hverdagspungen, når priserne stiger. Man vil ikke droppe den årlige ferie for at få råd til bedre og dyrere fødevarer.
"Når forbrugerne ikke har så mange penge i hverdagspungen, føler de sig nødsagede til at tage industrikyllingen frem for den økologiske kylling, der har gået frit rundt, og så går forbrugerne på kompromis med idealerne om dyrevelfærd,” siger Lasse Bolander.
”Jeg er lidt bekymret for, om vi som forbrugere i den nuværende situation føler, at vi har råd til at leve op til vores idealer. Vi er kede af det, hver gang vi ikke gør det, men jeg tror, vi tænker, at det alligevel er vigtigere at komme på ferie.”
Fra Salling Group, som blandt andet driver Netto, Bilka og Føtex, oplyser pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen, at kunderne i de sidste måneder i langt højere grad søger mod kædernes egne varemærker, og at kunderne er blevet langt mere prisbevidste, så tilbudsvarer fylder mere i indkøbskurven. Overordnet bruger kunderne ikke flere penge på deres indkøb, end før inflationen satte ind, fordi de søger de billigere varer, lyder vurderingen. Man mærker i Salling Group foreløbig ikke nogen nedgang i salget af økologi, som kunderne er meget loyale overfor.
John Wagner, administrerende direktør for en brancheorganisation for 1500 dagligvarebutikker, De Samvirkende Købmænd, har gjort samme observation som Lasse Bolander om kundernes prioriteringer. Organisationen har blandt andre Rema 1000, Meny og Spar som medlemmer.
”Der er noget i vores forbrug, som ikke er nødvendigt for at overleve, men det vil man bare have. For nogen er det ferien, for andre er det bilen og for andre igen den nyeste teknologi, og så køber de de billigste dagligvarer, de overhovedet kan finde. Når man så får stærkt stigende udgifter til elektricitet, varme, benzin og så videre, kommer spørgsmålet, om man skal spare på alt det, der gør livet fantastisk eller på de almindelige leveomkostninger? Så bliver folk pludselig ikke optagede af, om skituren koster 40.000 eller 50.000 kroner, men af, om prisen på smør er steget med fem eller ti kroner,” siger John Wagner.
Han understreger, at forbrugerne ikke er ens, og nogen vil stadig prioritere dyrevelfærd højst, selv om flæskestegen af en frilandsgris måske koster 30 kroner mere end flæskestegen af en konventionel gris. De forbrugere fordeler så at sige deres penge i tre forskellige punge.
Administrerende direktør Helle Borup Friberg fra Økologisk Landsforening håber, at det økologiske forbrug ikke bliver ramt af prisstigninger og glæder sig umiddelbart over, at forbruget af økologiske varer holdt skansen nogenlunde gennem coronaåret 2021, og forbruget af økologisk frugt og grønt voksede endda. Det skete endda efter, at økologien i forvejen var gået kraftigt frem i 2020. Som eneste kategori inden for fødevarer gik de økologiske varer ikke tilbage dengang.
Priserne på fødevarer er dog nu steget langt mere, end de gjorde under finanskrisen, faktisk skal man 40 år tilbage for at finde tilsvarende prishop som i dag. Helle Borup Friberg nævner et par forhold, som taler for, at økologien alligevel vil klare sig.
Det ene er, at økologi i dag omfatter mange flere forskellige varer, også inden for den samme varetype. Der er ikke længere bare en pakke med økologiske havregryn på hylden, nu kan man få både økologiske havregryn både i en luksusudgave, en standard- og en budgetversion. Det kan betyde, at forbrugerne bliver ved med at købe økologisk, men vælger at nedgradere til den billigere version.
Det andet vigtige forhold er, at forbrugerne kan spare rigtig mange penge, hvis knapt så meget mad går til spilde. Det vil ikke kun gavne deres økonomi, det vil også være mere bæredygtigt.
”Man kan jo håbe på, at prisstigningerne fører til, at danskerne prøver at sætte sig ind i, hvad de spiser, og hvordan de behandler varer, de køber, og hvordan udnytter de dem. Vi har et kæmpe madspild i Danmark. Tæt på en tredjedel af de varer, der bliver købt ind bliver kasseret igen. Meget af spildet sker hos den enkelte borger.
Der er et stort potentiale, hvis vi begynder at overveje, hvordan vi får mere ud af vores råvarer, og hvordan vi planlægger vores måltider,” siger Helle Borup Friberg.
8.5.2022, kl. 14.10: Industrielt fremstillede kyllinger blev tidligere omtalt flere steder i teksten som "burkyllinger", men slagtekyllinger opdrættes ikke i bure i Danmark. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.