Danskerne læser mere. Og særligt én genre vinder frem

Ifølge den seneste statistik er andelen af skønlitteratur-læsere vokset de seneste tre år. Historiske romaner har oplevet størst fremgang

Det større antal skønlitteratur-læsere er formentlig en af de få positive effekter af en corona-periode, hvor mange danskere har oplevet at have mere tid og dermed mulighed for at fordybe sig i større værker.
Det større antal skønlitteratur-læsere er formentlig en af de få positive effekter af en corona-periode, hvor mange danskere har oplevet at have mere tid og dermed mulighed for at fordybe sig i større værker. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

En kombination af historisk interesse og ekstra tid til fordybelse har over de seneste tre år gjort to tredjedele af den danske befolkning over 16 år til læsere af skønlitteratur, og næsten en tredjedel til specifikt læsere af historiske romaner.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste kulturvane-undersøgelse er andelen af danskere, der læser romaner eller anden skønlitteratur, steget fra 59 procent i 2018 til 66 procent i dag, og inden for de enkelte litteraturgenrer står de historiske romaner for den største stigning, fra 23 procent i 2018 til 28 procent i dag. Kun krimigenren har fat i en større del af befolkningen, 34 procent.

Ifølge Simona Zetterberg-Nielsen, litteraturforsker og lektor ved Aarhus Universitet, er det større antal skønlitteratur-læsere formentlig en af de få positive effekter af en corona-periode, hvor mange danskere under nedlukningen har oplevet at have mere tid og dermed mulighed for at fordybe sig i større værker.

Hun vurderer desuden, at interessen for netop de historiske værker skyldes en trang i tiden til at kombinere en fiktiv fortælling med viden om vores fortid.

”Efter at vi har haft en bølge af autofiktion, hvor forfatteren skriver om sig selv og sit liv, ser der nu ud til at være en ny interesse for den fiktion, der formidler fortiden ved at placere sig et sted mellem fiktive og virkelige fortidige begivenheder,” siger Simona Zetterberg-Nielsen.

Hun peger på, at historiske romaner grundlæggende kan deles i to undergenrer. I den ene tager fortællingen afsæt i en autentisk historisk person og digter lidt til, som B.S. Ingemann gjorde i sine klassiske historiske romaner i 1800-tallet. I den anden udfoldes en historisk epoke gennem fiktive karakterer med virkelighedens berømtheder som bipersoner som hos den samtidige Walter Scott.

”Lige nu ser vi flere personbårne romaner som Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman ’Margrete 1’, men vi ser også danske forfattere, der skriver deres egne karakterer ind i fortiden, som Ida Jessen gør i ’Kaptajnen og Ann Barbara’. Min fornemmelse er, at der er et voksende publikum til begge genrer,” siger Simona Zetterberg-Nielsen med henvisning til to nye danske romaner, der begge udkom sidste år.

Amanda Roswall er ph.d-studerende ved Københavns Universitet og har været forskningsassistent på projektet ”Lockdown reading”, som gennem interview kortlagde danskernes læsevaner under corona-nedlunkningen i 2020. Hun fortæller, at interessen for fortiden for mange læsere blev større. Ikke mindst interessen for at læse om fortidige epidemier.

”Mange gav udtryk for, at de læste mere skønlitteratur for at få deres eget mentale rum, for eksempel i en hverdag med småbørn hjemme hele tiden. Når netop den historiske roman har vundet frem, skyldes det behovet for at få en almenmenneskelig forståelse, der er placeret uden for læserens egen tid,” forklarer Amanda Roswall.

Hun tilføjer, at forskerne i begyndelsen havde en hypotese om, at den megen læsning om fortiden var en form for eskapisme, virkelighedsflugt. Men i dag ser hun det mere som, at fortiden bruges til at perspektivere og dermed faktisk konfrontere nutiden.

”En af mine interviewpersoner betegnede sig selv som ’erkendelsesromantiker’, fordi hun med de bøger, hun havde læst under nedlukningen, arbejdede med at møde sig selv gennem litteraturen,” siger Amanda Roswall.

Ifølge statistikken læser generelt flere kvinder end mænd skønlitteratur, 76 procent kvinder mod kun 57 procent mænd. Men akkurat omkring de historiske romaner er interessen hos de to køn næsten lige stor. Til gengæld er der en tydelig aldersforskel, idet det modne publikum er i overtal blandt læsere af historiske romaner. Hele 39 procent af de 65-74-årige og 34 procent af personer på 75 år eller derover læser historiske romaner. Blandt de yngste grupper er det genrer som fantasy og science fiction, der ligger i top.