Sundhedsvæsenet har fulgt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hele hans politiske liv. Først som amtsborgmester, siden som sundhedsminister, og nu bliver danskernes sundhed og en reform af sundhedsvæsenet et centralt emne ved det kommende folketingsvalg. Udspillet til en ny sundhedsreform forventes præsenteret i morgen eller torsdag.
En gennemgang af den danske folkesundhed viser dog, at der ligger et stort arbejde forude. Ser man overordnet på danskerne, er vores helbred i bedring, siger Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed. Middellevetiden for nyfødte stiger år for år.
”Men hvis vi sammenligner os selv med svenskerne og nordmændene, så stiger middellevetiden ikke nær så meget i Danmark. For eksempel lever svenskerne nu i gennemsnit tre år længere end os,” siger Morten Grønbæk.
Nye tal fra OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, viser endda, at Danmark ligger i den dårligste tredjedel blandt de 35 OECD-lande, når det kommer til den forventede levetid for en nyfødt. Danmark indtager en 25. plads ud af de 35 lande. Med en forventet levealder på 80,9 år kan danskerne regne med at leve mere end tre år kortere end japanerne, som ifølge tallene vil leve længst. Også nordmændene, slovenerne og grækerne forventes at leve længere end os.
Det er særligt tobak- og alkoholforbruget i Danmark, der gør, at vi ikke kan følge med landene omkring os, forklarer Morten Grønbæk.
”Undersøgelser har vist, at 80 procent af forskellene mellem Danmark og Sverige kan forklares ved tobak og alkohol. For eksempel kan vi se, at langt flere dør af lungekræft, KOL og skrumpelever i Danmark end i andre lande. Det er også derfor, at vi efterlyser politisk handling,” siger Morten Grønbæk.
Rygning er en af de laster, som kan forklare mest om vores middellevetid, og for første gang i 20 år kunne Sundhedsstyrelsen ved årsskiftet berette om, at andelen af danske rygere var steget. Mens 21,1 procent af befolkningen røg i 2016, var andelen i 2018 steget til 23,1 procent. Men Hans Henrik Storm, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, mener, at initiativer for at bremse rygning er helt afgørende for at forbedre middellevetiden og folkesundheden i Danmark.
”Vi kunne undgå ni ud af ti tilfælde af lungekræft, hvis vi havde politikerne med,” siger Hans Henrik Storm blandt andet med henvisning til den politiske debat om forhøjede priser på cigaretter, som regeringen indtil videre har afvist.
”Vi har ret liberale politikere, men nogle gange virker det, som om sindet er så åbent, at hjernen falder ud. Det er jo blandt andet de tobaksrelaterede sygdomme, der gør, at vi halter voldsomt efter andre lande. Og nu er kurven i forhold til andelen af rygere endda begyndt at gå den gale vej. Det er på tide, at der sker noget politisk,” siger Hans Henrik Storm.
Det samme bemærker professor emeritus Knud Juel, der har forsket ved Statens Institut for Folkesundhed.
”Vi burde ligge højere, men vi dumper altså, når vi sammenligner os med vores nabolande. Men sådan har det ikke altid været. I 1970’erne lå Danmark i top sammen med Norge, Sverige og Holland, men siden da er vi raslet ned ad ranglisten. Ikke fordi middellevetiden ikke er steget i Danmark, men fordi den er steget mere i udlandet. Allerede i 1990’erne blev rygning fremhævet som den væsentligste udfordring, og sådan er det sådan set stadigvæk. Det har 15 sundhedsministre været klar over uden at gøre særligt meget ved det,” siger Knud Juel.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener dog ikke, at man kan sige, at regeringen ikke har gjort noget for at sænke antallet af rygere. Hun henviser til, at regeringen har skærpet straffen for at sælge tobak til mindreårige:
”Når det så er sagt, er det hævet over enhver tvivl, at tobak er den største enkeltstående faktor i forhold til vores levealder. Vi kan ikke gøre noget ved, at danskerne tidligere har røget meget. Men vi kan gøre noget for, at vores unge ikke skal blive rygere i fremtiden. Det er et ansvar, vi alle skal løfte – fra politisk side, fra civilsamfundets og som forældre,” lyder det fra ministeren i en skriftlig kommentar.