Danskerne lever stadig mere ens

Det koster at stikke ud i dag, hvor holdningen til, hvad det gode liv er, bliver stadig mere snæver, mener forskere

Vi lever mere ens i Danmark, uddanner os mere ens og forbruger mere på samme måde. På billedet ses en menneskemænge på Strøget i København.
Vi lever mere ens i Danmark, uddanner os mere ens og forbruger mere på samme måde. På billedet ses en menneskemænge på Strøget i København. Foto: Sonja Iskov Denmark.

Lær dig selv at kende ved at kigge på din nabo. For vi lever mere ens i Danmark, uddanner os mere ens og forbruger mere på samme måde. Og dem, der stikker ud, bliver i stigende grad fordømt.

Sådan lyder det fra en række forskere, som oplever en standardisering af livsformerne i disse år. Det sker på stort set alle fronter og er udtryk for en mere strømlinet tilgang til livet, forklarer sociolog Emilia van Hauen.

LÆS OGSÅ: At være speciel midt i det normale

Efter 30 år med massivt fokus på individualisering og forløsningen af ens eget potentiale er der ved at opstå en mere rigid opfattelse af, hvad det gode liv er. Man kan eksempelvis se det i måden, vi diagnosticerer urolige drenge på. Og på, hvor mange unge, der spejler sig i de samme, få kendte, der får stadig mere opmærksomhed i medierne, siger hun.

I vores forbrugsvaner er udviklingen endnu mere udtalt. Flere og flere har råd til det samme, og derfor er det blevet sværere at se i forbruget, hvor vi kommer fra, og hvor rige vi er, siger fremtidsforsker Eva Steensig med speciale i forbrugeradfærd.

Alle har i dag store fladskærme hængende, fordi man kan købe én til 1300 kroner i Bilka. På samme måde med alt mulig andet, og derfor går udviklingen 90 procent mod mere ensretning og 10 procent mod øget specialisering, fordi de digitale medier har gjort det muligt og nemt at nørde helt ud på de særinteresser, man måtte have, siger hun.

LÆS OGSÅ: Dansk hverdag blev udskiftet med familietid på verdenshavene

I ungdomslivet oplever forskningsleder på Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet, Noemi Katznelson, også en form for standardisering. Paradoksalt nok, fordi individualiserings-normen er så stærk. De fleste vil stadig gerne have fornemmelsen af at skabe deres eget liv, men er man for original eller ekstrem i dag, er det kun en selv, der falder igennem. For de unge søger ikke på samme måde som tidligere at danne alternative fællesskaber, man kan skille sig ud sammen med. Oprørstrangen er druknet, blandt andet af mere eksplicitte krav fra samfundet om at klare sig bedre og hurtigere.

Vi lever efter helt andre lighedsidealer end tidligere og dyrker idoler og ikoner, fordi vi ikke automatisk er del af et fællesskab, der kan definere en identitet. Samtidig har globaliseringen betydet en standardisering af eksempelvis kriterierne for, hvad faglig succes er, og derfor er flere danskere blevet mere boglige. Og hvad interessant kultur er, og derfor kan man opleve flere en milliard mennesker se musikvideoen Gangnam Style, siger Noemi Katznelson.

Konsekvensen er en enorm polarisering mellem de stadig flere, der vælger den normale vej, og dem, som gør noget andet. Og det forstærker udviklingen, mener hun.

I takt med at definitionen på at være god nok bliver mere snæver, stiger omfanget af stress blandt børn og unge. Det kan vi se i undersøgelserne. Præstationsangst og selvskadende adfærd er en del af samme tendens. Omvendt kan de, der formår at suse igennem på det rigtige spor, komme endnu længere endnu hurtigere og eksempelvis blive borgmester i København som 27-årig, hvilket var uhørt for bare 10-15 år siden, siger Noemi Katznelson.


VIDEO: Gennemsnitdanskeren. Lavet af Danmarks Statistik.