Fra Hans til Christian, fra Susanne til Sanne eller fra Anne til Mette. Ligesom mange danskere fik ryddet op under corona, så brugte mange også nedlukningen til at få et nyt navn.
En ny rapport fra Danmarks Statistik viser blandt andet, at 29 procent flere personer skiftede fornavn i 2020 end gennemsnittet i perioden 2015-2019. Samlet set fik 5932 danskere et nyt navn sidste år.
Navneskift var særligt udtalt i månederne juni, juli, oktober, november og december.
Udviklingen overrasker ikke navneforskeren lektor Michael Lerche Nielsen fra institut for nordiske studier og sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Han mener, det kan sammenlignes med den oprydning i skuffer og skabe, som mange brugte coronatiden til.
”Under corona, hvor mange har arbejdet hjemme og kun har haft kontakt med de nærmeste, har der været ekstra grund til at fundere over de ting i livet, man ikke er tilfreds ned. Ligesom mange under nedlukningen har fået ryddet op i deres ophobede skatte, så har mange også fået ryddet op i navnerækken. De sidste 20 år er det blevet mere mainstream at skifte navn, ligesom det også er blevet mere acceptabelt at få lavet tatoveringer eller få foretaget kropskirurgi,” forklarer Michael Lerche Nielsen.
Tidligere var det ofte hensynet til forældre og andre familiemedlemmer, der talte mod at skifte navn.
”Men i dag lever vi i en individualitetskultur, hvor vi i højere grad har fokus på os selv og selv vælger, hvordan vi vil fremtræde udadtil, og i den sammenhæng er navnet også i spil ” siger Michael Lerche Nielsen.
Han forklarer, at mange skifter til et kaldenavn, så for eksempel Camilla bliver til Mille.
”Andre ændrer navn, fordi det ikke er alderssvarende. Jeg stødte på et tidspunkt på en yngre kvinde, der var ked af at hedde Ketty, fordi det er et navn, der typisk forbindes med de ældre generationer. Jeg har også talt med mennesker, hvis ønske bunder i, at de ikke længere ser familien og gennem et nyt navn vil lægge familieskabet bag sig. Der kan bestemt være alvorlige grunde til et navneskift, men lige netop navneskiftet under corona er udtryk for oprydning,” siger Michael Lerche Nielsen.
Man kan få et nyt navn ved at sende en ansøgning på borger.dk, og det koster 513 kroner i gebyr. Den ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, de fleste navneskift skete i København, hvor 1102 personer skiftede navn sidste år. Det svarer til en stigning på 23 procent sammenlignet med gennemsnittet i de fem foregående år. Den største procentvise stigning for navneskift sås i Vestjylland med en stigning på 44 procent. Herefter kom Østjylland med en stigning på 41 procent og Fyn med en stigning på 37 procent.
Af den 29 sider lange rapport med den mundrette titel ”Covid-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020” fremgår det også, at nedlukningen betød et markant fald i antallet af vielser på 42 procent i forhold til gennemsnittet for de fem foregående år. Antallet af indbrud faldt med 29 procent i forhold til 2019.
Det ser ifølge Danmarks Statistik ikke ud til, at antallet af skilsmisser blev påvirket af corona, ligesom det forventede babyboom udeblev.