Danskerne skal præge fremtidens medier

Den almindelige seer og lytter skal høres, inden næste medieforlig træder i kraft i 2019. Derfor rejser kulturminister Mette Bock (LA) til sommer landet rundt for at lytte til borgerønsker til fremtidens medier. I går holdt hun opstartskonference for branchen

I 2019 træder et nyt medieforlig i kraft, som politikerne forinden har forhandlet sig frem til. Med ”Antennerne ude” er det ambitionen, at borgerne skal inddrages, inden forliget bliver en realitet, sagde kulturministeren, som gav udtryk for. at man alt for ofte har forsømt at lægge øre til, hvad den almindelige dansker ønsker sig, når det kommer til medieforbrug.
I 2019 træder et nyt medieforlig i kraft, som politikerne forinden har forhandlet sig frem til. Med ”Antennerne ude” er det ambitionen, at borgerne skal inddrages, inden forliget bliver en realitet, sagde kulturministeren, som gav udtryk for. at man alt for ofte har forsømt at lægge øre til, hvad den almindelige dansker ønsker sig, når det kommer til medieforbrug. . Foto: Jakob Jørgensen/Ritzau Foto.

Det var den socialdemokratiske Julius Bombolt (1896-1969), landets første kulturminister, der i går formiddags var førstetaler på en konference på Syddansk Universitet, der havde fremtidens danske medieindhold som omdrejningspunkt.

En konference, der tjente som startskud til folkehøringen ”Antennerne ude”, som den nuværende kulturminister Mette Bock (LA) har sat i søen, og som betyder, at hun hen over sommeren vil rejse landet rundt og lytte til danskernes ønsker for fremtidens medier.

Fra en storskærm kunne de godt 100 tilhørere, der primært var fra den danske medieverden, høre Bomholt proklamere, at vi som mennesker ikke har godt af mere end halvanden times fjernsyn om dagen.

”Mere kan den menneskelige hjerne ikke holde til,” lød det lettere bombastisk.

Det var i 1955, Julius Bomholt sagde sådan – før nogen endnu havde den ringeste anelse om, at tv’et i 2017 langtfra ville være ene om at holde danskerne fanget til en skærm. Før nogen havde kunnet forudse, at vores medieforbrug i dag er spredt ud på en bred vifte af platforme – ikke mindst de elektroniske.

I 2019 træder et nyt medieforlig i kraft, som politikerne forinden har forhandlet sig frem til. Med ”Antennerne ude” er det ambitionen, at borgerne skal inddrages, inden forliget bliver en realitet, sagde kulturministeren, som gav udtryk for. at man alt for ofte har forsømt at lægge øre til, hvad den almindelige dansker ønsker sig, når det kommer til medieforbrug.

”Vi skal lytte i stedet for at tale ned til eller hen over hovederne på borgerne. Det har traditionelt været et lukket reservat for politikere og mediebranchen,” sagde hun fra podiet.

En af gårsdagens tilhørere var generaldirektør for DR, Maria Rørbye Rønn, og hun var begejstret for kulturministerens plan.

”Jeg vil gerne bakke op om ministerens initiativ til dialog med befolkningen. Nogle gange har der været en tendens til i den generelle debat med branche, politikere og meningsdannere at glemme dem, det egentlig handler om, nemlig befolkningen og deres præferencer og brug af nyheder, drama og børneindhold,” sagde hun til Kristeligt Dagblad, inden konferencens start.

Ifølge generaldirektøren er også DR på vej rundt i landet for at tale med mediebrugerne for at høre, hvordan de gerne vil have fremtidens medier. Noget, hun finder relevant – ikke mindst fordi vores mediebrug i dag er stærkt differentieret som følge af de digitale medier. Og DR-direktøren er overbevist om, at den almindelige dansker kan bidrage med vigtig viden.

”Selvfølgelig kan de det. Det, det handler om, er, at vi formår at lave arrangementer, hvor vi faktisk åbner op og tager imod synspunkterne og skaber en ramme for, at det er en god dialog, vi kan have,” sagde hun.

Også kulturminister Mette Bock (LA) har fuld tillid til formen.

”Vi skal passe på med at sige, at nogle er kvalificerede til at mene noget og andre ikke. Alle er borgere i det her land og skal lyttes til. Men jeg sagde også i mit oplæg tidligere, at det her ikke er en folkeafstemning. Først lytter vi, og så skal vi politikere bagefter finde ud af at komme videre derfra,” sagde hun efter konferencen.

Der var på konferencen ikke megen snak om de traditionelle, skrevne medier. Ikke fordi, de ikke er interessante, men fordi vi ifølge kulturministeren står midt i en orkan af alt det nye digitale, som vi er nødt til at forholde os til.

Og ganske kendetegnende for det udsagn var de resterende oplæg på konferencen. Ikke mindst oplægget fra dagens moderator Keld Reinicke, tidligere TV 2-chef, nu selvstændig mediekonsulent.

Han talte om, at vi var en befolkning af henholdsvis superstreamere og flowkonger. Altså mediebrugere, der ser tv via internettet, når og hvor det passer os bedst, og mediebrugere, der primært følger sendeplanen og ser tv-udsendelserne på det tidspunkt, de bliver sendt på de respektive kanaler.

Mette Bock kommer formentlig til at møde både ”superstreamere” og ”flowkonger”, når hun hen over sommeren foretager det, hun kalder en generationsrejse rundt i landet, hvor ambitionen er at mødes med danskere i alle aldersklasser.

Også alle dem, der ikke får mulighed for at tale med ministeren ansigt til ansigt, har chancen for at komme med ris, ros og ønsker forud for medieforligsforhandlingerne. Den 22. maj åbner således hjemmesiden antennerne-ude.dk og en Facebook-side med samme navn, hvor alle danskere kan gå ind og give deres mening til kende om fremtidens medier.