Prøv avisen

Danskerne skammer sig over deres modersmål

Undersøgelser fra universitetet foretaget blandt danskere og svenskere har påvist, at vi danskere ikke alene synes, at andre sprog er pænere end vores eget. Vi forstår heller ikke, at nogen har lyst til at lære det. Foto: Christoffer Askman.

Danskerne tynges af sprogligt selvhad. Vi synes, at vores sprog lyder grimt og kan ikke forstå, når andre har lyst til at lære det

Franskmændene synes, deres sprog er "très belle". I Storbritannien er det en udbredt opfattelse, at engelsk "rules the world". Men danskerne har langt fra samme sproglige nationale selvfølelse. Tværtimod lider vi af sprogligt mindreværd.

Danskerne kan ikke lide dansk

Sådan lyder det fra en række sprogeksperter. En af dem, Frans Gregersen, der er professor og leder af Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Københavns Universitet, har forsket i emnet:

"Vi udmærker os faktisk i international sammenhæng ved et sprogligt selvhad. Danskerne synes ikke, dansk er smukt. Vi skammer os lidt over det," siger han.

Undersøgelser fra universitetet foretaget blandt danskere og svenskere har påvist, at vi ikke alene synes, at andre sprog er pænere end vores eget. Vi forstår heller ikke, at nogen har lyst til at lære det.

"Det er faktisk primært højtuddannede, der har den holdning, og den megalomane beskedenhed, der præger vores forhold til dansk, er unik," siger Frans Gregersen.

I sidste uge diskuterede eksperter igen det engelske sprogs fremmarch på dansk domæne, da det kom frem, at stadig flere institutter og læreanstalter får engelske titler. Og det er ikke bare globaliseringen, der kan forklare den engelske syge, men også det sproglige mindreværd, mener Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn:

"I andre lande er man jo stolt af sit sprog. Jeg tror, det ligger lidt i danskernes måde at tænke på. Janteloven: Du skal ikke tro, du er noget. Sproget er jo en del af identiteten, og vi har en lang tradition for at være tilbageholdende med at fremhæve os selv."

Burde være stolte af det danske sprog

Det seneste halve år har sprognævnet med kampagnen "Gang i sproget" forsøgt at gøre danskerne mere glade for deres sprog. Sabine Kirchmeier-Andersens modersmål er faktisk tysk – hun valgte dansk til, da hun var ni år. Og hun forstår ikke danskerne modersmålsmodvilje:

"Dansk har nogle spændende udtryk, og et smukt talt klingende dansk lyder flot. At sige, at nogle sprog er grimmere end andre, er smagsdommeri. Vores sprog er lidt underspillet med ikke så mange højder og dybder, som passer godt til vores måde at være på – uden de store armbevægelser," siger hun.

"De trykker ordene ud, som om de ville hoste". Denne lidet flatterende karakteristik af det danske tungemål blev afsagt af en svensk iagttager, der i 1600-tallet som en af de første nogensinde beskrev lyden af vores talesprog. Det fortæller Jørn Lund, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han mener, at en af årsagerne til mindreværdet netop skal findes i det danske stød:

"Det er stød som i 'gå' og 'stå', hvor man bremser op og siger en stemt lyd. Det skaber i sin natur et opbrud i et forløb, og det kan være årsagen til, at vi ikke synes, det lyder særlig godt," siger Jørn Lund, der også peger på, at udtalen af det danske sprog udvikler sig så hastigt, at de ældre generationer ofte ikke bifalder de yngres måde at tale på. Det kan være med til at erodere fællesskabsfølelsen omkring sproget:

"Mange ældre synes jo, at sproget er løbet løbsk, og at de unge taler grimt. Og det kan påvirke selvopfattelsen negativt. Men vi burde være stolte af dansk. Det er modersmål for 90 procent af os, og jeg synes godt, at man uden at være højstemt kan sige, at det giver et fællesskab, en frihed og en personlig identitet," siger han.

vaaben@k.dk