Prøv avisen

Støvkåårn og tjyss: Dialekter er blevet trendy

Skuespiller Bodil Jørgensens dialekt stammer fra den sydjyske by Vejen. Men hun er også lidt af en mester i at bruge andre dialekter i sit skuespil. Foto: Thomas Sjørup

De sproglige forskelle mellem landsdelene er næsten forsvundet. Til gengæld bliver dialektord flittigt brugt som et signal om, hvor man kommer fra

På Restaurant Koefoed, en bornholmsk restaurant i København, serverer man cocktails i særlige glas med bornholmske dialektord som tjyss på. Og på øletiketter fra nordjyske Løkken Bryghus står på tilsvarende vis ord fra vendelbomål som kavt .

At de to ord betyder henholdsvis ”kys” og noget i stil med ”træls”, er underordnet, for ordene skal ikke forstås. De skal blot signalere noget autentisk og lokalt. Dialektord er nemlig blevet populære signalord, forklarer Marie Maegaard, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet. Hun har studeret det fænomen, som hun kalderdialektkommodificering . Det betyder, at ord fra dialekter bliver en vare, der kan sælges, fordi de er forbundet med en bestemt oplevelse eller identitet.

”Alle steder i verden ser man, at der tales mindre dialekt. Til gengæld kan dialekter pludselig bruges på en ny måde til at skabe opmærksomhed. Hvis man køber en kavt-øl, køber man den som noget lokalt, eksotisk og fremmedartet, ligesom hvis man køber en italiensk likør, hvis navn man heller ikke ved, hvad betyder,” siger Marie Maegaard.

Sprogforskeren tilføjer, at når der oprettes dialektforeninger for at bevare de lokale sproglige særpræg, når lokal-tv-stationer har sprogquizzer, hvor seerne skal gætte et ord fra den lokale dialekt, og når enkeltord bruges som identitetsmarkør, er det udtryk for, at dialekter som almindeligt, talt sprog er på retræte. Vi danskere taler stadig mere ens.

”Globaliseringen har haft den effekt, at mennesker prøve at skabe lokale forankringer på en ny måde. Og her er dialekter brugbare – både når man vil sælge en bornholmsk cocktail eller en nordjysk øl til københavnere, og når danskere fra forskellige egne af landet vil signalere, hvor de selv kommer fra,” siger forskeren.

Et eksempel på det sidste er de plakater, som Aarhus-firmaet Dialægt ApS har solgt gennem det seneste halvandet år. Her bruges dialekter humoristisk-karikeret til at sige noget om forskellige danske egne som Nordjylland, Vestjylland, Bornholm og Ærø. For eksempel kan man på plakaten for ”Wæstjylland” læse vendingen: ”Det blywer lii fæm hunner ... swot”, hvilket spiller på fordommene om vestjyders forhold til at betale moms.

”Ideen er, at folk gerne vil have plakaten hængende hjemme for at vise, hvem de er, og hvor de kommer fra. Det er lokalpatriotisme, men med et glimt i øjet og en kærlig albue i siden,” siger Andreas Helbo Beck, som ejer Dialægt ApS sammen med Nikolaj Lykke Viborg.

Historien bag firmaet er, at de to unge mænd, der kommer fra henholdsvis Tranbjerg i Østjylland og Bøvlingbjerg i Vestjylland, begge studerede astrofysik på Aarhus Universitet og morede sig over hinandens forskellige udtale, For eksempel siger østjyden Andreas ikke ”støvkorn”, men ”støvkåårn”. Morskaben blev til iværksætteri, og selvom begge blev færdiguddannede astrofysikere, kan de nu leve af på fuld tid at sælge sjove dialektplakater.

Den eneste plakat, der ikke har solgt så godt, er den fra hovedstaden, som de kalder ”Cepehå” (CPH), og som blandt andet byder på vendingen: ”Så sdååber du, mand!”.

”Det kan godt være, københavnerne er en mere broget flok, som mere definerer sig som vesterbroere, nørrebroere eller østerbroere,” gætter den aarhusianske astrofysiker og plakatdesigner.

TV: Se Bodil Jørgensen folde sig ud på klingende sønderjysk herunder

5w99xvo9R8k
Plakater, som Aarhus-firmaet Dialægt ApS har solgt gennem det seneste halvandet år.