Siden 1960-generationen blev de første fastnetindfødte, har telefonsamtalen vundet indpas som vigtig institution i de danske hjem. Bare det at løfte røret for at ringe blev betragtet som et gode, der skulle udnyttes. Mange danske hjem blev i perioden indrettet med en særlig stol reserveret til telefonsamtaler. Den ligefremme og mundrette dialog over telefonen blev en afgørende måde at pleje relationen til venner og bekendte.
Men meget tyder på, at den tid er forbi. Tal fra Energistyrelsen og teleselskabet 3 viser, at danskerne i stigende grad vender ryggen til opkaldet. Danskerne talte i 2018 i mobil- og fastnettelefon en milliard minutter færre end året før, og ser man på udviklingen siden 2005, er det hver fjerde opkald, der er forsvundet. Samtidig viser danskernes opkaldsstatistik, at langt de fleste opkald foretages mellem 9 og 17 i arbejdsugen. Vi ringer altså til vores kollegaer og i mindre grad til familie og venner.
De nye tal overrasker ikke Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, der ser klare opbrudstendenser i vores daglige kommunikation.
”I 1880 have vi i vid udstrækning en tekstkultur: Aviserne udkom flere gange dagligt, der var telegrammer og der var dagbøger af forskellig typer. Efterhånden som telefonen vandt indpas, troede man, at den slags kommunikation var helt slut, men med opblomstringen af de digitale medier er vi atter kommet tilbage til en tekstbåret kultur, hvor der er langt færre direkte opkald,” siger han.
Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen mener også, at det er internettet og smartphones, der er skyld i, at vores forhold til samtalen har forandret sig: I stedet for at have enkelte samtaler, der kræver al vores opmærksomhed i en kortere periode, har vi flere samtaler på én gang, der foregår mere eller mindre konstant.
”Da jeg var ung, var de fleste af de samtaler, vi havde, synkrone. Man gik hen til en, havde en samtale, og da man gik derfra igen, var samtalen ovre. Nu er vores samtaler blevet asynkrone. Jeg sender noget, som du ikke nødvendigvis læser lige med det samme, og så svarer du på et andet tidspunkt,” fortæller Anders Colding-Jørgensen.
Det, der blot er fulgt med, er, at vi har fået introduceret et nyt element i vores samtaler; ventetid. Med skriftlig kommunikation ved man nemlig aldrig, hvornår man kan forvente et svar. Det betyder, at vi er i en konstant venteposition.
”Man har måske ti forskellige samtaler kørende, hvor man på en og samme tid går og venter på et svar, et like og en kommentar. En stor del af grunden til, at vi tjekker vores telefoner konstant, er, at vi har så meget asynkron kommunikation i gang”, siger han.
Anders Colding-Jørgensen har forståelse for, at det ikke giver så meget mening at ringe op for at forklare en sjov video eller spørge til et ankomsttidspunkt. Dog er det synd, hvis vi holder op med at bruge telefonsamtalen til det, den er god til. At kunne fortælle, spørge ind og dele tanker. Og så komme videre.
”Dermed behøver man ikke konstant blive forstyrret i resten af sin dag af vibrationer fra telefonen. Og lige så vigtigt, så lægger man ofte på med den her dejlige følelse af at have talt med et rigtigt menneske. Måske har man også grint sammen. Der giver det bare ikke den samme følelse at skrive eller modtage et lol,” fortæller Anders Colding-Jørgensen.
Udviklingen er selvforstærkende, mener han, for jo mindre vi ringer og taler sammen, jo mindre har vi lysten til det. At kunne samtale er en færdighed som så mange andre, og når den ikke øves og stimuleres, kommer det til at føles unaturligt og ubehageligt. Derfor føles det naturligt nok nemmere og rarere at gemme sig bag en besked.
Samtidigt betyder dét, at telefonsamtalen foregår lige nu og her, at den for mange føles mere imtiderende og konfronterende, fordi vi ikke på samme måde er i kontrol. Det forklarer Bent Meier Sørensen, der er professor mso. i organisation og filosofi på Handelshøjskolen i København (CBS) og blandt andet har beskæftiget sig med smartphonens indvirken på os mennesker i bogen ’Skærmens magi’.
”Vi har jo opdaget en form for kommunikation, hvor vi har mulighed for at præsentere os selv, som vi ville ønske, vi var. Det er en form for redigeret, poleret kommunikation, mens samtalen som genre er anderledes umiddelbar og indeholder muligheden for at blive inspireret og komme ud med følelser,” forklarer Bent Meier Sørensen.
Det kan man ikke på den samme måde gennem en tekst. Man udtrykker en følelse, men kommer ikke af med den. Den ligger stadig i maven. Det er i Bent Meier Sørensens optik blot et af de argumenter, vi bør fremføre, for at gå imod udviklingen med færre telefonsamtaler.
Et andet er, at vores relationer bliver mindre personlige. De afbrydelser, der i dag kræver vores opmærksomhed, er ikke længere fra vores forældre, kæreste eller børn, men derimod små forstyrrelser fra telefonen, som vi tror, vi kan styre. Men i virkeligheden, mener Bent Meier Sørensen, er vi selv styret af vores smartphone og af de konstante, små forstyrrelser, som techgiganterne tjener deres penge på.
Og holder vi op med ringe til hinanden, bliver vores relationer mere udvandende. For en tekstbesked skal nok kunne opretholde kontakten, men udvikler ikke relationen mellem to mennesker på samme måde som en samtale, da inspirationen og ånden ikke har mulighed for at spille ind, forklarer han.
”Det svarer lidt til at sende et billede af dine kønsdele i stedet for at have sex. Det fikser jo i det her tilfælde kontakten, men uden det samme nærvær og spænding."