Det spørgsmål blev for nylig stillet til 2000 udvalgte danskere i en undersøgelse om deres viden og forestillinger om livstruende sygdom og ønsker til livet og døden. 71 procentsvarede,at de tror,de bliver til aske og muld . 16 procent regner med at blive genforenet med deres gud. 12 procent tror på reinkarnation.
Helle Timm, kultursociolog og chef ved Palliativt Videncenter, som stod bag undersøgelsen, påpeger, at der ikke er en modsætning mellem at tro på, at kroppen nedbrydes og et liv efter døden.
Men jeg er overrasket over, at så få har en religiøs forståelsesramme af, hvad der sker, når vi dør. Svarene fortæller, at relativt mange danskere åbenbart har et meget pragmatisk og bogstaveligt talt jordnært billede af, hvad der sker, når vi dør. Den viden kan vi bruge til en videre dialog med folk, for eksempel om den åndelige dimension, deres tanker om døden og hvordan de har det med det, siger hun.
Hospitalspræst på Bispebjerg Hospital Karsten Flemming Thomsen mener ikke, at en undersøgelse af danskernes forestilling om et eventuelt liv efter døden er særlig interessant:
Min erfaring er, at det ikke ligger danskerne særlig meget på sinde. Det, der betyder noget for folk, er, hvordan vi dør. Om vi får lov til at dø med værdighed, og om vi får talt med dem, vi skal, forinden. Og det er meget vigtigere for mig at medvirke til at åbne den proces og eventuelt gøre plads til religiøse forestillinger og eksistentielle overvejelser. Vi skal ligesom Vorherre selv menneskeliggøre døden. Det vil sige turde tage hul på væsentlige spørgsmål om vores liv og dermed de forbundne spørgsmål om vores død. De samtaler, jeg har med patienter og deres pårørende, handler altså ikke om, hvorvidt man tror på, at man kommer i himmel eller helvede.
LÆS OGSÅ: Dødsannoncen lå klar i skuffen
Mogens Balling er direktør i Landsforeningen Liv og Død, en humanitær forening, der arbejder for en værdig afsked med livet. Uanset hvad vi tror på, mener han, det er vigtigt at dele sine tanker om døden med sine nærmeste.
I Danmark har man ikke kultur for at tale om døden, og om hvad der eventuelt sker bagefter. Men det er altså godt, når en pårørende en dag skal arrangere en højtidelighed, at vide, hvad afdøde troede på. Er han eller hun nu tættere på sin gud? Eller troede vedkommende, at han eller hun blot bliver til en regnorm? Vi ved, at det er med til at give de pårørende mere ro omkring ceremonien og det minde om afdøde, som man gerne vil have.
Undersøgelsen viser også, at alderen har betydning for, hvad man tror på. Der er flere over 70 år, der tror på et liv efter døden, og færre blandt de yngre.
Knud Larsen er 52 år og har i 13 år virket som bedemand i Frederikssund. Han er vant til at tale med både døende og efterladte om de praktiske sider af livets afslutning. Præsenteret for resultatet af undersøgelsen påpeger han, at svaret afhænger af livssituationen. Er man ung eller gammel? Livskraftig eller døende?
Jeg er personligt meget nøgtern. Og meget traditionelt opdraget i, hvordan kroppen virker. Så hvis du spørger mig, hvad jeg tror, der sker, når vi dør, er mit svar, at vi bliver til aske og muld og det er det. Men hvis du spørger mig igen, den dag jeg er døende, er mit svar måske et andet, siger Knud Larsen og fortsætter:
Hvad man tror på, afhænger af situationen. Hvis du spurgte 2000 døende danskere, ville mange nok svare, at de troede på mere end bare muld og aske. For troen på, at der er et liv efter døden, og at man måske bliver genforenet med nogen, man holder af, kan jo give håb og smertelindring i den sidste fase.