Danskerne er blandt de mest tilfredse befolkninger i verden, når det drejer sig om landets egen håndtering af coronapandemien, viser en undersøgelse fra den amerikanske tænketank Pew Research Center.
I en rundspørge foretaget i 14 lande med veludviklede økonomier, svarer hele 95 procent af de adspurgte danskere, at de er meget tilfredse med deres egen regerings håndtering af coronapandemien, og 72 procent mener, at krisen har bragt befolkningen tættere sammen.
Til sammenligning ligger Storbritannien og USA helt i bund, idet henholdsvis 46 og 47 procent af befolkningerne i de to lande er tilfredse med deres regerings håndtering. I Sverige er 61 procent tilfredse.
I undersøgelsen er der også spurgt, om et stærkere internationalt samarbejde ville have kunnet reducere antallet af corona-relaterede dødsfald i de enkelte lande. Her skiller Danmark sig markant ud fra andre lande, som i overvejende grad er enige om værdien af en større international indsats. Men i Danmark svarer hele 78 procent, at et styrket samarbejde med andre lande ikke ville gøre nogen forskel, hvilket kommer bag på Uffe Østergaard, professor emeritus i historie ved CBS Handelshøjskolen i København.
”Jeg synes, det er overraskende, at danskerne har den her holdning, fordi vi plejer jo at gå ind for internationalt samarbejde og regne med, at problemer – også i et lille land – løses bedre i fællesskab,” siger han.
Michael Böss, lektor emeritus ved institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet, er imidlertid ikke overrasket over, at danskerne i vid udstrækning har foretrukket den nationale løsning frem for den internationale.
”I Danmark har vi den erfaring, at vi før har fundet løsninger på mange af samfundets problemer baseret på vores egen samfundsmodel. Derfor kan man sige, at håndteringen af coronakrisen har bekræftet befolkningen i, at vi har en god tradition for at kunne finde vores egne løsningsmodeller,” siger han og tilføjer:
”Hverken i Danmark eller ret mange andre dele af Nordeuropa ville det være gået bedre, hvis vi havde haft et europæisk samarbejde i forvejen. Så det handler egentlig om det, man har sagt siden midten af foråret, hvor coronakrisen brød ud, at det her er en krise, som har vist nationalstaternes relevans.”
Michael Böss peger på, at de 78 procent både afspejler den overordnede tilfredshed med regeringens specifikke håndtering af coronakrisen og den generelt høje tillid til staten og myndighederne, der er i Danmark. Det samme mener Tina Øllgaard Bentzen, lektor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet.
”Når man sammenligner med andre lande, har vi en rigtig høj tillid til politikere, institutioner og ikke mindst til hinanden,” siger hun og vurderer, at vi derfor har et solidt fundament, når krisen rammer:
”Vi er gode til at følge de fælles spilleregler, som bliver meldt ud, samtidig med at vi hurtigt mobiliserer alle de kræfter, der skal til for at håndtere den her pandemi.”
Uffe Østergaard betegner den høje tillid og fællesskabsfølelse, som kommer til udtryk i de danske svar, som ”den socialdemokratiske ånd”. Men dette skal ikke forstås så partipolitisk, at danskerne i krisens kølvand nødvendigvis vil stole blindt på statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiets ideologi. Det er snarere forestillingen på tværs af partier om, at vi som nation er i samme båd, der kommer til udtryk. Michael Böss er enig:
”Det er vigtigt at sætte sig ud over det værdipolitiske og i stedet sige, at tallet er et udtryk for en generel holdning i en stor andel af den danske befolkning – at man har tillid til nationalstaten,” siger han.
Tina Ølgaard Benzten føjer dog hertil, at det er en forudsætning for den høje støtte, at danskerne synes, regeringen objektivt set har gjort et godt stykke arbejde med at håndtere coronapandemien. Ellers ville man sagtens kunne forestille sig en utilfredshed, der stemte danskerne mere i retning af internationale løsninger:
”Vi har vi en meget høj grad af tillid i Danmark, men vi kan også se, at det er lykkedes Mette Frederiksen at få befolkningen til at have højere tillid til politikerne lige nu, end vi har haft de sidste mange, mange år.”