Aldersgrænsen for kunstig befrugtning har med jævne mellemrum været til debat, siden Danmark fik sin første samlede lov på området for 25 år siden. Men debatten har ikke rykket så meget som et komma ved ordlyden:
“Assisteret reproduktion må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.”
Og noget tyder på, at debatten heller ikke har rykket markant ved danskernes holdning.
Kun hver fjerde dansker vil hæve den nuværende aldersgrænse, der forbyder fertilitetsbehandling til kvinder over 45 år. Knap halvdelen af de adspurgte - 48 procent - er helt eller delvist uenige i, at aldersgrænsen bør hæves. Det viser en meningsmåling, foretaget af analysebureauet YouGov for Kristeligt Dagblad.
Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Roskilde Universitet, har gennem tiden været en af de største fortalere for at hæve aldersgrænsen, og han har tidligere argumenteret for helt at fjerne den. I dag foreslår han at hæve aldersgrænsen til 50 år, da det vil være nok til at hjælpe langt de fleste kvinder, som i dag nægtes adgang til fertilitetsbehandling. Han mener, at aldersgrænsen er problematisk af flere grunde.
“Den skaber for det første en urimelig ulighed mellem kønnene, hvor en mand på 90 år kan få adgang til kunstig befrugtning, mens det ikke er tilfældet for en kvinde på 46 år. Siden loven er blevet vedtaget, er kvindernes gennemsnitsalder også blevet højere, og vi er blevet bedre til at håndtere graviditeter og de eventuelle komplikationer, der måtte følge af, at ældre kvinder får børn,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Han påpeger, at intet tyder på, at det skulle påvirke barnets tarv at have en ældre mor. Tværtimod.
“Meget forskning tyder på, at børn af ældre møder lever rigtigt gode liv. Kvinder mellem 45 og 50 år får sædvanligvis børn, fordi de har et brændende ønske om det, og det er noget af det vigtigste for at blive en god forælder. Forældre i den alder har typisk også styr på karrieren, en solid økonomi og er meget modne, som er vigtige faktorer, der betyder noget for børnenes livskvalitet. Det er rigtigt, at de ikke lever lige så længe, men de fleste kan godt klare sig selv, når de er 30 år,” siger han.
Kathrine Birch Petersen er fertilitetslæge og tidligere formand for Dansk Fertilitetsselskab. Hun mener ikke, at der er behov for at hæve aldersgrænsen, selvom den ifølge hende er “taget lidt ud af den blå luft”. Virkeligheden er nemlig, at chancen for at blive gravid i slut 40’erne er meget, meget lille.
“Vi kan ikke løbe fra de biologiske forhold. Når kvinder bliver gravide i en høj alder, er der flere komplikationer – både i graviditeten og under fødslen. Det er man nødt til at holde sig for øje.”
Kathrine Birch Petersen oplever også, at patienter giver udtryk for, at de sætter pris på den nuværende aldersgrænse, selvom den presser dem.
“I dag er det meget op til patienterne, hvor langt de vil gå, og noget af det sværeste ved at være i fertilitetsbehandling er selv at sige ‘stop’. På den måde fungerer aldersgrænsen som et naturligt stop, der sætter et punktum,” siger Kathrine Birch Petersen.
Jacob Birkler, ph.d. i medicinsk etik og tidligere formand for Det Etiske Råd, mener, at der er flere gode argumenter for at hæve aldersgrænsen. Det gælder blandt andet hensynet til kvindens frihed, og at vi i dag står på mere sikker grund, hvad angår fertilitetsbehandling, men også “meget” taler imod, siger han. Han nævner den øgede risiko for komplikationer under graviditet og fødsel og de falske forhåbninger, der kan følge med at hæve aldersgrænsen.
“Man kan nemt komme til at stikke blår i øjnene på mange kvinder, fordi de risikerer at havne i den tro, at de bare kan udskyde beslutningen om at blive gravide. Men det er at give dem forhåbninger, som for manges vedkommende ikke vil have hold i virkeligheden. Chancen for, at det vil lykkes falder markant med alderen trods for de teknologiske muligheder,” siger han.
Ifølge samme meningsmåling mener 53 procent af de adspurgte danskere, at der bør være en øvre grænse for, hvornår mænd må få fertilitetsbehandling. En sådan aldersgrænse hilser Kathrine Birch Petersen velkommen, da forskningen i dag viser, at en høj alder hos manden også kan medføre komplikationer:
“Mandens sædkvalitet har også stor betydning i forhold til sygdomme. Hvis manden er over 45 år, ved vi, at der er en øget risiko for autisme og skizofreni hos barnet. Af samme grunde er der også en aldersgrænse for mænd i flere andre lande.“