Danskerne vil hellere støtte sygdomsbekæmpelse end nødhjælp

Hvor danskerne for få år siden især støttede nødhjælp til Den Tredje Verden, er det nu livstruende sygdomme som kræft, der får mest fra indsamlinger

Et syrisk spædbarn bliver her vaccineret imod polio i Raqqa i det østlige Syrien. Den syriske konflikt har været igang i 33 måneder. Herhjemme er danskerne i højere grad begyndt at støtte sygdomsbekæmpelse frem for nødhjælp i Den Tredje Verden.
Et syrisk spædbarn bliver her vaccineret imod polio i Raqqa i det østlige Syrien. Den syriske konflikt har været igang i 33 måneder. Herhjemme er danskerne i højere grad begyndt at støtte sygdomsbekæmpelse frem for nødhjælp i Den Tredje Verden. . Foto: NOUR FOURAT/ Denmark.

November og december er gyldne måneder for pengebidrag til gode formål, men de seneste år er der sket et skifte i danskernes prioritering af, hvem der skal have pengene.

En indtægtsundersøgelse fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, viser, at de internationale hjælpeorganisationer i 2010 samlede næsten 200 millioner kroner ind, men det blev i 2012 halveret til knap 94 millioner kroner. Modsat oplevede de sygdomsbekæmpende organisationer over de to år en stigning i indsamlingsindtægterne fra 103 til godt 182 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Neutral nødhjælp under pres

Det hører dog med til billedet, at de internationale hjælpeorganisationer havde et ekstraordinært godt år i 2010, hvor jordskælvskatastrofen i Haiti fik mange bidragydere til lommerne.

Fremgangen for de sygdomsbekæmpende organisationer kan i høj grad forklares med den succes, Kræftens Bekæmpelse har haft med indsamlingskampagnen Knæk Cancer. Den gav 102 millioner kroner alene i 2012 og 144 millioner kroner i år.

Ifølge generalsekretær Robert Hinnerskov fra Isobro tyder det imidlertid på, at der ikke er tale om tilfældige udsving i indsamlingsmønsteret. En undersøgelse foretaget af Fremforsk, Copenhagen Business School (CBS) og Isobro tidligere på året viser, at danskernes velvilje over for international nødhjælp er aftagende, mens den er stigende for de sygdomsbekæmpende foreninger.

De internationale hjælpeorganisationer har været meget synlige de senere år ved de store naturkatastrofer, der har været rundt i verden, og det er måske effekten af det, vi ser nu, siger Robert Hinnerskov.

Jeg hørte for nylig radioprogrammet Ordet er dit, hvor temaet var gadeindsamlinger. Der ringede en lytter ind og fortalte, at hans hus var blevet oversvømmet under den seneste storm, og han mente, at man også skulle samle ind til dem, der var ofre for oversvømmelser herhjemme. Det siger noget om, at det nære nok er kommet til at spille en større rolle for indsamlingerne. Men det kunne omvendt også betyde, at forståelsen for katastrofer ude i verden blev lidt større, siger generalsekretæren.

Hos Røde Kors genkender kommunikationschef Klaus Nørskov billedet af, at de sygdomsbekæmpende organisationer fører stort på at skabe velvilje for indsamlinger. Det samme viser en undersøgelse, Røde Kors selv har foretaget gennem Voxmeter.

Allersidst ligger ofre for krig, som indsamlinger til dyrevelfærd slår med en faktor fire. Det er selvfølgelig meget tankevækkende, og der ligger nogle prioriteringer bag, som vi gerne vil undersøge nærmere, siger Klaus Nørskov.

Marketingchef Poul Møller fra Kræftens Bekæmpelse mener, at det i høj grad er markedsføringen og medieomtalen, som bestemmer, hvilke indsamlinger der får succes.

En sygdom som kræft er meget vedkommende, for det berører en selv og ens nærmeste. Så kan man altid spørge, om det er et pænt træk, at man hellere vil støtte sig selv og sine pårørende end børn i Afrika. Men pointen er, at stort ingen mennesker har et velgørenhedsbudget. Derfor kan man heller ikke sige, at Knæk Cancer har støvsuget indsamlingsmarkedet. Vi oplevede faktisk selv, at antallet af medlemskontingenter steg efter den kampagne, selvom man skulle tro, at det modsatte ville ske, siger Poul Møller.