Prøv avisen

Danskerne vil sætte ord på livet efter døden

Videnskabens svar på, hvad der sker med os efter døden, udebliver, og sognepræster bliver i stigende grad udfordret til at tale om det evige liv, oplever teologer og forskere. Foto: .

Videnskabens svar på, hvad der sker med os efter døden, udebliver, og sognepræster bliver i stigende grad udfordret til at tale om det evige liv, oplever teologer og forskere

I forbindelse med mange af mine begravelsessamtaler spørger jeg de pårørende, om jeg i kirken skal tale om, at der er noget efter døden. Så siger de: Ja, for det håber vi jo rigtig meget på.

Sognepræst i Odense Domkirke Anne Birgitte Reiter har været sognepræst i 24 år, og hun har i den tid oplevet en større interesse for livet efter døden.

Folk håber og spekulerer mere over livet efter døden, end vi lige tror. Stikker man en mikrofon i hovedet på en dansker og spørger, om vedkommende tror på livet efter døden, skynder man sig at sige nej. Men får man lejlighed til at komme dybere ned i spørgsmålet, kan svaret være ganske anderledes.

LÆS OGSÅ: Danskerne tror på asken og mulden efter døden

Også flere andre teologer, Kristeligt Dagblad har talt med, mærker et større behov for at sætte ord på efterlivet, ligesom 160.000 danskere i gennemsnit har fulgt med, når DR 2 i den seneste tid har sendt programserien Livet efter Livet, der blandt andet tog fat på emner som reinkarnation og nærdødsoplevelser.

Ifølge filosof Lars-Henrik Schmidt skyldes interessen dels et håb om, at livet ikke slutter ved døden, dels en accept af, at naturvidenskaben ikke har meget at byde ind med på området.

Tidligere har man kunnet klare sig med tanken om, at naturvidenskaben snart ville komme med en forklaring på, hvad der sker, når vi dør. Men den er udeblevet, og derfor gør danskerne selv sig mere klart, hvad efterlivet er, siger han og tilføjer, at nærdødsoplevelser her spiller en stor rolle:

Man tror i større udstrækning på den evidens, der er om nærdødsoplevelser. Beretningerne om nærdødsoplevelser minder meget om hinanden og danner dermed et mønster, som gør dem troværdige.

Professor i social antropologi Rane Willerslev har selv talt for, at der er noget efter døden, hvilket han mener havde været utænkelig for en videnskabsmand for bare 10 år siden.

Også han ser en udvikling væk fra, at videnskaben kan afvise, at der skulle være noget efter døden.

Inden for de seneste 10-20 år har vi fået bedre metoder til at fortælle os, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvordan vi er blevet spredt over hele verden. Men den bedre indsigt gør billedet mere komplekst og har gjort, at gamle dogmer falder til jorden, hvilket afspejler sig i en mere liberal holdning til, at der kunne være et liv efter døden.

LÆS OGSÅ: Videnskab og tro på efterlivet kan forenes

Lektor på Pastoralseminariet i Aarhus Ulla Morre Bidstrup genkender tendensen fra sine samtaler med døende og pårørende. Hun knytter den til en teologisk ændring.

I forbindelse med begravelsen oplever jeg en mindre berøringsangst i forhold til at dele forestillinger om livet efter døden. Vi er nok omsider kommet på den anden side af professor P.G. Lindhardts såkaldte afskaffelse af det evige liv som noget, man ikke kan tale om. For selvfølgelig gør vi os alle forestillinger om, hvad der sker, når vi er døde. Derfor er der nu behov for, at man som folkekirkekristen og som folkekirkepræst tør sætte ord på dette, for det er blevet legitimt at tale om livet efter døden, siger Ulla Morre Bidstrup.