Danskerne vil spare. Og mormor på 102 år kan inspirere til en enkel jul

Gode spareråd fra tidligere kriser oplever fornyet interesse. Det handler ikke om afsavn, men om at bruge ressourcerne bedst muligt, siger forfatter, der sammen med sin 102-årige mormor har skrevet bog om et mere enkelt liv

Inden for det seneste halve år er interessen for Facebook-gruppen ”Minimalisme og købestop” vokset markant. I dag har den har 33.000 medlemmer, mens gruppen ”Spar penge i hverdagen” har rundet 63.000 medlemmer.
Inden for det seneste halve år er interessen for Facebook-gruppen ”Minimalisme og købestop” vokset markant. I dag har den har 33.000 medlemmer, mens gruppen ”Spar penge i hverdagen” har rundet 63.000 medlemmer. Foto: Tegning: Rasmus Juul. .

Julen varer længe, koster mange penge. De fleste danskere kan nynne med på forbrugerjulens benhårde realiteter. Og i år tvinger den økonomiske krise mange til at genopfinde tidligere tiders nøjsomhed.

Jurist og forfatter Jane Ibsen Piper mærker den stigende interesse for gode spareråd. Hun har skrevet bogen ”Mormorliv” sammen med sin mormor, Ragnhild Pedersen, på 102 år. Bogen udkom sidste år og er skrevet på baggrund af klimakrisen, men den har fået yderligere aktualitet i takt med, at inflationen gør det nødvendigt for mange at spare. For Jane Ibsen Piper er Den Blå Avis helt afgørende for julegaveindkøb.

”Vi har lige købt en ny brugt cykel til min søn i Den Blå Avis og sparet flere tusind kroner. Det genbrug, jeg køber, er hverken slidt eller sølle,” siger Jane Ibsen Piper, der understreger, at hun altid spørger efter kvittering.     

Hun administrerer også landets største Facebook-gruppe om minimalistisk livsstil. Gruppen ”Minimalisme og købestop” har 33.000 medlemmer, og inden for det seneste halve år er interessen vokset markant og 5000-6000 nye medlemmer er kommet til. Dertil kommer, at Facebook har en række andre grupper, som promoverer spareråd, blandt andet gruppen ”Spar penge i hverdagen” med 63.000 medlemmer.

”Jeg tænkte, hvem er den klogeste, jeg kender, i forhold til at bruge ressourcerne rigtigt? Det er min mormor. Hun blev født i 1920 og har oplevet Anden Verdenskrig. Hun var gårdmandskone i mange år og har hele sit liv boet inden for en radius af 20 kilometer på Lolland. Hun har lært ikke at smide mad ud, at sy og at reparere sit eget tøj. Det magiske ved min mormor er, at hun ikke taler om afsavn, men om at bruge de ressourcer, der er, " siger Jane Ibsen Piper, der helst vil undgå at bruge ordet ”nøjsom”, fordi ordet smager af tristhed og manglende muligheder. I stedet foretrækker hun ordet minimalisme.

Julepynten i Jane Ibsen Pipers rækkehus i Måløv uden for København er den samme fra år til år. Gavestrømmen til de to sønner på 10 og 12 år er forsøgt dæmpet, blandt andet ved at de fire hold bedsteforældre går sammen om at købe gaver. 

I år holdes juleaften hos svigerfamilien med traditionel julemiddag. De bliver 15 personer omkring juletræet, og kun børnene får gaver. Jane Ibsen Piper understreger, at hun er meget bevidst om, at de minimalistiske principper ikke skal dominere juleaften.

”Der er mange følelser forbundet med jul, og det er vigtigt at undgå konflikter. Nogle mennesker har gavegivning som kærlighedssprog, og det skal der være plads til,” lyder det fra Jane Ibsen Piper, der opfordrer til, at dialogen om julegavernes størrelse tages i god tid inden juleaften.

Mørkelagt jul

De aktuelle spareråd har flere lighedspunkter med situationen under oliekrisen i 1970'erne, påpeger seniorforsker Caroline Nyvang fra Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

Under oliekrisen bugnede aviserne med spareråd. En læser foreslog for eksempel, at man kunne genbruge det lune kogevand fra kartoflerne, når man skulle barbere sig.

"Energikrisen i 1970’erne betød ikke kun bilfrie søndage. Julen 1973 blev også mørkelagt af et forbud, der blandt andet betød, at der skulle slukkes for facade- og reklamebelysning. Og ligesom i dag kunne man i aviserne læse debatindlæg, der opfordrede til at skrue ned for mængden og størrelsen af gaverne. Julegavernes størrelse har sammen med madfråseriet været et tilbagevendende emne siden 1950’erne. I perioder har disse emner fået øget relevans, blandt andet under oliekrisen i 1970’erne, med finanskrisen omkring 2008 og nu igen under den eksisterende energikrise," fortæller Caroline Nyvang. 

Også under Besættelsen gav Statens Husholdningsråd og aviserne råd om, hvordan familierne kunne holde jul, selvom pengene var små og krigen forhindrede import af luksusvarer som mandler, rosiner, ris og appelsiner. 

"Man gjorde meget ud af at finde erstatninger. Man brugte sagogryn, der er lavet på kartoffelstivelse, til risalamande. Og man lavede kartoffelmarcipan. Man fandt løsninger, så man kunne fastholde den traditionelle jul," forklarer Louise Dahl Christensen, museumsinspektør ved Romu – Roskilde Museum.  

Fornuftig økonomi

Forbrugerjurist Mette Reissmann er efter 12 års pause tilbage som rådgiver på TV 3’s program ”Luksusfælden”, der hjælper økonomisk trængte danskere på ret kurs. Hun vurderer, at de store prisstigninger på især el og varme har ændret holdningen til forbrug i brede dele af befolkningen. 

"Facebook-grupperne om spareråd appellerer nok i høj grad til grupper, der har styr på økonomien. Den gruppe, der altid har levet over evne, kommer ofte for sent i gang med at spare. Ikke desto mindre er det da sundt, at vi sætter forbruget ned, ikke mindst af hensyn til klimaet, for danskerne har et meget højt forbrug,” siger Mette Reissmann og fortsætter:

"Alt det, vi har sagt i 'Luksusfælden' i mange år, nemlig at genbrug er godt, og at man kan deles med naboen om græsslåmaskinen, er ved at vinde mere indpas også uden for de store byer.” 

Brancheorganisationen Dansk Erhvervs årlige prognose for julesalget i detailhandlen viser, at det vil stige med 200 millioner kroner i år i forhold til sidste år, hvor der blev omsat for 10,1 milliard kroner i julehandlen. Men korrigeret for prisstigninger svarer det til et fald på 500 millioner kroner, og der vil derfor blive langet færre og billigere varer over disken.

"Forbrugerne går ikke helt i sort. De plejer at holde højtiderne i hævd, og det så vi også under finanskrisen. De økonomiske realiteter i nogle dele af befolkningen er, at man bliver nødt til at spænde livremmen ind. Omvendt har en stor del af befolkningen en fornuftig opsparing, og beskæftigelsen er stadig rekordhøj, så der er penge derude. Spørgsmålet er, om forbrugerne vil bruge pengene eller gemme dem til dårligere tider,” siger vicedirektør i Dansk Erhverv Henrik Hyltoft.