De seneste års eksempler på, hvordan terroren på værste vis kan ramme den almindelige europæer, er ikke længere noget, der får de fleste danskere til at frygte terror. En ny rapport om danskernes syn på terror fra TrygFonden viser, at andelen af borgere, der oplever terror som en trussel, er faldet til 26 procent i år. I 2017 var det 58 procent.
”Måske er forklaringen, at der ikke er sket noget,” siger forskningschef Anders Hede fra TrygFonden, men tilføjer, at der ligger mange årsager bag resultatet.
En af disse årsager kan være danskernes tiltro til myndighedernes arbejde, der er blevet endnu større siden sidste års undersøgelse.
”Det er interessant at se, at det sted, hvor tilliden er vokset allermest, er tilliden til politiet og kommunernes arbejde med unge for at forhindre, at de kommer ind i de ekstreme miljøer,” siger Anders Hede.
Han fremhæver Kundby-sagen eller sagen om Jakob Scharfs PET-bog som eksempler på noget, der kan have haft betydning for danskernes tiltro til myndighedernes arbejde.
I Kundby-sagen planlagde en 15-årig pige at begå terror mod to skoler, men det forpurrede Midt- og Vestsjællands politi.
Tidligere PET-chef Jakob Scharfs bog om tiden hos efterretningstjenesten og om konkrete terroraktioner vakte ganske vist harme hos PET, men ifølge Anders Hede var denne bog med til at understrege, at der ”sker noget derude”, at myndighederne gør noget for at forebygge terror.
Det kommer ikke bag på lektor og terrorforsker ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet Carsten Bagge Laustsen, at tilliden til myndighederne er høj.
”Vi har en generel tillid til myndighederne og politiet. Hvis man sammenligner med USA, så ser man der, at flere tænker, at de selv må og kan gøre noget for at eliminere truslen – for eksempel via forskansning eller private vagtværn. Men i Danmark har man tillid til, at det er statens opgave,” siger han.
Han stiller sig dog kritisk over for rapportens fremgangsmåde, fordi den fremprovokerer et svar på et emne, som mange ikke lige går og tænker over ”nede i Brugsen”.
”De almindelige danskere forstår ikke terror som noget, de behøver at forholde sig aktivt til. Interviews om emnet vil have en tendens til at gøre folk refleksive om et spørgsmål, som ellers ikke fylder så meget. Skal man se på folks reaktion på et spørgsmål, de bliver stillet om terror, eller skal man se, hvad de gør i praksis? Jeg synes ikke, angsten eller frygten for terror fylder meget i det levede liv,” siger Carsten Bagge Laustsen og tilføjer:
”Det handler i virkeligheden om diskursen om terror. Hvis der er mindre snak om terror, så falder frygten.”
Men det handler også om karakteren på de angreb, der har været. Både Carsten Bagge Laustsen og Anders Hede adskiller angrebet på Krudttønden i København i 2015 fra mange af de angreb, der siden er sket andre steder i Europa.
”Folk kunne ikke identificere sig med det, der skete i Danmark med synagogen. Men med julemarkedet, rockkoncerten, strandpromenaden – det var noget andet. Folk kan se sig selv i et af de segmenter. Så føler man sig vældig ramt,” siger Anders Hede som forklaring på, at terrorfrygten blandt danskerne steg efter de nævnte angreb i henholdsvis Berlin, Paris og Nice, men ikke efter angrebet i Danmark.
Flere af resultaterne i undersøgelsen viser samtidig, at mange danskere sætter lighedstegn mellem religiøs fanatisme og terror.
”Terrorfrygten hænger for nogle mennesker i befolkningen sammen med islamkritik. Men det har meget at gøre med, om man opfatter religion som fanatisk. Folk er ikke så religionsforskrækkede, men hvis det er religiøse fanatikere, det handler om, så tror folk, det hurtigt kan føre til vold,” siger Anders Hede.
I rapporten refereres også de adspurgtes bud på, hvad der kan modvirke terror. Flest nævner i den sammenhæng, at god integration kan forebygge terror. Og så tror lige så mange på, at det vil hjælpe at føre en form for værdikamp mod ekstreme ideologier. Hele 61 procent af de adspurgte har den holdning.
”Der er kæmpe opbakning til at gøre det strafbart at fremme ekstreme ideologer. Det er på kant med Grundloven, men folk bakker op om det. De kender måske heller ikke den del af loven,” siger Anders Hede.
Bør danskerne i virkeligheden frygte terror? Carsten Bagge Laustsen forklarer, at der er mange faktorer at tage med i beregningen, når risikoen for terror skal vurderes, men hovedpointen med terror er netop, at det handler om at gøre det uventede.
”Islamisk Stat er svækket, og umiddelbart reagerede organisationen ved at skrue op for terroren i Europa. Der er noget, der tyder på, at de nu har brændt de fleste af deres tændstikker af, men terroren kommer altid uventet. Der er ikke behov for, at der er flere tusinde, der har et ønske om at dø en martyrdød i Europa. Ganske få er nok. Så selvom Islamisk Stat har lidt nederlag i Syrien, så er truslen ikke væk. Men det er selvfølgelig klart, at det er nemmere at rekruttere nye jihadister, hvis man har en fortælling om succes at bygge videre på,” siger Carsten Bagge Laustsen.
LEDER side 8