Prøv avisen

Danskernes gavmildhed har overlevet finanskrisen

Indsamlingsbøsserne bugner trods finanskrisen. Foto: Simon Kjove Bohr

Velgørenhedssorganisationer får væsentligt flere penge i indsamlingsbøssen end tidligere

Det kan godt være, at danskerne sparer op og bytter weekendens dyre flaske rødvin ud med en billig her i årene efter finanskrisen. Men vi sparer ikke på støtten til en god sag.

Tværtimod viser en ny analyse af pengestrømmene til dansk velgørenhed, udarbejdet for indsamlingsorganisationernes brancheforening, Isobro, at overskuddet fra velgørenhedsindsamlinger er steget med 57 procent fra 2009 til 2013, fra i alt 269 til 422 millioner kroner.

”Vi har set en gradvist stigende opbakning til indsamlingerne siden 2002, hvor vi begyndte at lave undersøgelserne. På den måde har vi slet ikke mærket krisen,” siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i Isobro.

Det er især sygdomsbekæmpende organisationer og handicaporganisationer, der har mærket danskernes gavmildhed de senere år. Her er udbyttet mere end fordoblet fra 2009 til 2013, svarende til et spring på 124 millioner kroner.

”Det er bestemt ikke alle organisationer, det går lige godt for. Vi kan se, at sygdomsbekæmpelse har stor opbakning for øjeblikket, mens det går op og ned med internationale hjælpeorganisationer, og især små organisationer må kæmpe for at hente penge ind. På den måde gemmer indsamlingsområdet også på store udsving,” siger Robert Hinnerskov.

Lars Skov Henriksen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, ser tv-shows som for eksempel ”Knæk Cancer”, der kobler underholdning med en god sag, som en væsentlig forklaring.

”Det får os til at donere større beløb, fordi vi er i et fællesskab, hvor vi skal markere os over for andre. Det samme gør sig gældende på sociale medier, hvor netværket opfordrer hinanden til at give penge. De nye metoder er overlegne i forhold til den gamle, hvor man gik fra dør til dør,” siger han.

Sygdomsbekæmpelse hitter, fordi det er nært, mener Domen Bajde, lektor i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet.

”Alle kender én, der har haft kræft, og vi kan meget let forestille os, at vi selv bliver ramt. Man sikrer sig på kort sigt, mens det at redde planeten eller de sultende i Afrika får en lavere prioritet. Det betyder ikke, at vi er egoistiske, for folk donerer ofte af uselviske grunde,” siger han.