Prøv avisen

Danskernes gavmildhed til grønne formål falmer

Generalsekretær Peter Bonne Eriksen fra Verdensnaturfonden WWF erkender, at andre typer af velgørende organisationer for tiden har mere vind i sejlene, men han trøster sig med, at der trods alt ikke er tale om nogen entydig eller stor tilbagegang. Arkivfoto. Foto: Peter Klint/Polfoto

Landets velgørenhedsorganisationer har de seneste fem år oplevet en markant vækst i indtægter og private bidrag. Men natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer har ikke fået del i fremgangen. Miljøet er blevet allemandseje, og det er blevet sværere at markere sig, mener ekspert

Klimakatastrofe, udryddelse af truede dyr og mangel på rent drikkevand er blot nogle af verdens mange miljøproblemer, der skulle kunne give de grønne organisationer øget opmærksomhed og opbakning.

Den nyeste opgørelse over de almennyttige organisationers økonomi viser imidlertid, at danskernes offervilje de senere år er rettet mere mod andre presserende opgaver end miljøet. Alle typer af velgørenhedsorganisationer har de seneste fem år således oplevet en stor stigning i indtægterne, bortset fra de grønne organisationer.

Indtægterne til de velgørende foreninger, der bekæmper sygdomme, sult og social nød, samt til de kirkelige organisationer er vokset markant. Omvendt er de faldet en smule for de organisationer, der kæmper naturens, miljøets og dyrenes sag.

Det viser indtægtsopgørelsen for 2015 fra indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro.

På fem år er organisationernes samlede egenfinansiering steget med 20 procent eller godt 744 millioner kroner til i alt 4,5 milliarder kroner. Egenfinansieringen er de penge, organisationerne skaffer sig fra bidragydere via kontingenter, indsamlinger, salg af genbrugsvarer, lotterier og lignende. I samme periode er de tilsvarende indtægter for natur-, miljø- og dyreværnsorganisationer faldet med syv procent eller knapt 17 millioner kroner til lidt over 223 millioner kroner.

Faldet kan paradoksalt nok være udtryk for, at man har ”sejret ad helvede til”, fortæller Stig Fog, som i mange år har arbejdet med kommunikation og fundraising i humanitære organisationer.

”Før i tiden stod natur- og miljøorganisationer lidt alene, men i dag er området er blevet allemandseje. Organisationerne har fået en masse nye venner, som også synes, at naturen og miljøet er vigtigt, hvilket De Konservative er et godt eksempel på,” siger Stig Fog.

De grønne organisationer lider også under, at helt almindelige mennesker kan gøre en forskel for klimaet og miljøet på egen hånd. Folk kan cykle på arbejdet i stedet for at tage bilen, de kan reducere deres kødforbrug og slukke lyset, når de forlader et rum.

”På mange andre områder kan egen adfærd ikke gøre en forskel. Man kan ikke udrydde sult ved blot at spise mindre selv. Men når det gælder miljø og klima, kan man faktisk bakke op uden at være medlem af en organisation,” siger Stig Fog.

I 1980’erne stod miljøsagen stærkt, fortæller Stig Fog. Atomulykken i Tjernobyl og ”de døde hummere i Kattegat” var eksempler på sager, der kunne samle befolkningen, og dem mangler vi i dag.

”Det er nødvendigt at skabe fælles fortællinger, og det er blevet vanskeligere i en tid, hvor medierne bliver mere og mere segmenterede. Det handler om at skabe nyhedsinteresse, for man kan ikke blive ved med at fortælle den samme gamle historie om hverken pandaen eller isbjørnen, der lider under, at isen smelter,” siger Stig Fog.

Generalsekretær Peter Bonne Eriksen fra Verdensnaturfonden WWF erkender, at andre typer af velgørende organisationer for tiden har mere vind i sejlene, men han trøster sig med, at der trods alt ikke er tale om nogen entydig eller stor tilbagegang.

”Det er jo en afspejling af, at verden for tiden oplever nogle meget store kriser, og vi ser mange billeder af gru og rædsel. Så jeg tror mere, det handler om eksponeringen af katastroferne end om, at der er mindre vilje til at gøre noget for miljøet,” siger Peter Bonne Eriksen.

Ligesom Stig Fog peger han på, at mange vælger at gøre noget selv, for eksempel ved at bruge mindre benzin, skrue ned for varmen og spise mindre kød. Det ligger mere lige for end at sende penge til en grøn organisation.

Han glæder sig dog over, at der er stor interesse for området på de sociale medier, og konkrete kampagner som en kampagne mod krybskytteri mobiliserer mange mennesker. Det er sværere med mere abstrakte problemstillinger som biodiversitet, fældning af regnskoven eller bæredygtigt fiskeri.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen mener, at den negative tendens er vendt, i hvert fald for hendes forening.

Det seneste år er nye medlemmer strømmet ind, især som en protest mod regeringens miljøpolitik med planer om at bygge vindmøller nær kysterne og i skovene. Også tilladelsen til landbruget om at kunne udlede mere kvælstof har aktiveret støtter til foreningen, fortæller hun.

Når der trods alt over en længere årrække har været tilbagegang for de grønne organisationer under et, skyldes det ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen to ting.

”Det ene er, at Danmark igennem to årtier har været foregangsland på miljøområdet. Det har fået nogen til at tænke, at det her har vi styr på. Det andet er, at vi har en regering, som ikke italesætter miljøproblemerne aktivt. Man skal helt tilbage til Svend Aukens og Per Stig Møllers tid for at finde regeringer, der satte miljøet højt som en vigtig politisk dags-orden,” siger hun.

Andre læser lige nu