Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Siger det navn dig noget? Det gør det højst sandsynligt.
Selvom det den 2. september er 150 år siden, at den teologiske genfortryller, salmedigter og højskolefader døde i en alder af 88 år, så er han så langt fra at gå i glemmebogen, som man overhovedet kan være. Det viser en undersøgelse, som Yougov har foretaget for Kristeligt Dagblad.
Her er 1019 voksne danskere blevet bedt om at svare på, om de kender eller har hørt om N.F.S. Grundtvig, og det svarer 94 procent af de adspurgte, at de gør. Dermed er det kun cirka hver 20. dansker, der ikke har hørt om Grundtvig.
Det er en glædelig overraskelse for Kirsten M. Andersen, der er formand for Grundtvigsk Forum.
Hun ville have troet, at kendskabsgraden lå på omkring 70 procent, blandt andet fordi Grundtvig ikke er et navn, man hører på børneværelset.
“Der er meget få børn, der ved hvem Grundtvig er. Når vi har lavet undersøgelser, hvor vi har vist børn et billede af Grundtvig, kan de sjældent genkende ham. De tror måske, han er Einstein eller en anden. Og det er der ikke noget at sige til, for Grundtvig fortæller ikke eventyr som H.C. Andersen, og selvom børnene måske har hørt en af hans salmer, så er det sjældent, at man lige får nævnt, hvem der har skrevet den,” siger hun.
At så mange alligevel stifter bekendtskab med navnet Grundtvig senere i livet, tolker Kirsten M. Andersen som et udtryk for, at vi i Danmark har en offentlighed, vi er mere fælles om, end man umiddelbart skulle have troet.
“Vi taler tit om, at den offentlige samtale er blevet opdelt i bobler og ekkokamre, hvor man kun hører fra dem, der er enig med en selv. Det er særligt et resultat af digitalisering. Men at navnet Grundtvig går på tværs af den offentlige samtale, viser hvor stor indflydelse, han har. Og det er berettiget. For Grundtvig var en samfundsbygger, som har haft stor indflydelse på den måde, Danmark er sammensat. Alle de institutioner, hvor man kan sætte ‘folke-’ foran, har han jo sat i verden eller præget, og man kan kun være taknemmelig for, at han har været med til at udvide vores oplysningsbegreb,” siger Kirsten M. Andersen.
Svagest er kendskabet til Grundtvig blandt de 18-29-årige, hvor 14 procent ikke har hørt om ham. Men om de ved det eller ej, så er de påvirket af Grundtvigs tankegods, mener Bertel Haarder, der er medlem af Folketinget for Venstre, og som i sin tid skrev speciale om Grundtvig. Han er også overrasket og glæder sig over tallene.
“Værre er kulturløsheden trods alt ikke. Danmark er virkelig Grundtvigs fædreland. Det gennemsyrer hele vores kultur, skole, kirke og lovgivning. Også de, der ikke kender Grundtvig, er præget af den grundtvigske tænkemåde - frisind, åndsfrihed, skolefrihed, personligt ansvar,” siger han.
I undersøgelsen er respondenterne også blevet spurgt ind til, hvad de kender Grundtvig for. Her er det særligt salmedigteren Grundtvig, der træder frem, tæt efterfulgt af højskoletænkeren.
75 procent af dem, der kender til Grundvig, har således stiftet bekendtskab med ham via hans salmer, og dem er der ikke så få af. I Den Danske Salmebog fra 2002 finder man 163 af hans originale salmer, samt 90 oversættelser.
Blandt andet har Grundtvig skrevet og genfortolket nogle af de mest populære julesalmer som for eksempel "Dejlig er den himmel blå" og "Et barn er født i Betlehem". Derudover kan nævnes "Påskeblomst, hvad vil du her", og "I al sin glans nu stråler solen". Da Kristeligt Dagblad sidste år med læsernes hjælp og et panel af eksperter sammensatte en kanon af de 10 bedste danske sange nogensinde fandt man da også Grundtvigs "Hil dig frelser og forsoner" på en solid sjetteplads.
Det er altså ikke underligt, at salmerne er det, som danskerne har bidt mærke i ved Grundtvigs omfattende virke, for der er godt nok mange gode blandt dem, siger Iben Krogsdal, der selv er salmedigter.
“Det siger noget om, at mange af Grundtvigs salmer er virkelig åndfulde. Men det siger også noget om sangens kraft. Når man synger, går teksten i hjertet og bundfælder sig der, mere end den bliver til eksakt viden i forstanden. Og derfor kan man sige, at Grundtvigs salmer ligger inde i den danske sjæl, der har de lejret sig dybt, og selvom man ikke ved så meget om Grundtvig, så har man stadig nogle af hans levende ord inde i sig, så snart man har sunget en af hans salmer,” siger Iben Krogsdal.