Prøv avisen

Danskernes lykkefølelse kan ikke oversættes

Sprogforskere kritiserer internationale lykkeundersøgelser. Vi har vidt forskellige begreber om lykke i de forskellige lande, og de stemmer ikke altid overens, lyder kritikken. Foto: colourbox.com

Et internationalt netværk af sprogforskere går til kamp mod økonomers og politikeres stadig større vægtning af internationale lykkemålinger. Vi taler ikke om det samme, advarer de

Økonomer fra alle verdens lande kan være sikre på, at de taler om det samme, når de bruger et ord som bruttofaktorindkomst. Også selvom de oversætter ordet til forskellige sprog. Modsat forholder det sig med ord som happiness, Glück, bonheur og lykke. Ordene betyder noget beslægtet, men de lader sig ikke direkte oversætte. Lykke er ikke et universelt begreb, og derfor er internationale sammenligninger af lykke dybt problematiske.

LÆS OGSÅ: Verden går i aktion for lykke

Det siger Carsten Levisen, som forsker i lingvistik ved Aarhus Universitet og har skrevet ph.d.-afhandlingen The Danish Universe of Meaning, hvor han blandt andet analyserer den særligt danske betydning af ordet lykke.

Han samarbejder desuden med en række sprogforskere over hele verden, som til september holder et symposium på The Australian National University i Canberra med titlen Happiness and Pain: Cross-linguistic perspectives. Symposiets formål er netop at undersøge forskelle i forståelsen af lykke på tværs af verdens sprog.

Det er vores klare opfattelse, at de som regel engelsksprogede forskere bag de internationale happiness surveys (lykkemålinger, red.) pådutter hele verden et begreb, som ikke har samme betydning på alle sprog. Derfor er der stor risiko for, at vi kommer til at tale forbi hinanden, siger han.

Ifølge Carsten Levisen er det ordet happiness, som det oftest bruges i en amerikansk erhvervslivs-sammenhæng, de internationale målinger går ud fra. Her forstås lykken som en størrelse, man selv er med til at forme aktivt, og et begreb, det giver god mening at graduere på en skala fra et til ti. De mindre overstrømmende danske ord glæde og tilfredshed er indeholdt i det engelske ord, mens vi på dansk så at sige pr. definition er i toppen af skalaen, hvis vi anvender ordet lykke.

Hvis man forsøger at opstille nationale lister, som baserer sig på et begreb, vi ikke engang i den vestlige verden kan blive enige om at forstå på samme måde, har man et forklaringsproblem. Og det bliver ikke mindre, jo fjernere sprogkulturer vi prøver at sammenligne os med, siger Carsten Levisen.

I forskernetværket er blandt andre en kinesisk sprogforsker, som ifølge Carsten Levisen har påpeget oversættelseskløften. På kinesisk er der to ord, xi og le, som er betydningsmæssigt beslægtet med lykke og happiness, men ingen af ordene betyder helt det samme.

Kritikken fra sprogforskerne kommer på et tidspunkt, hvor økonomer, sociologer, psykologer og politikere med stadig større kraft taler for at gøre lykke, livskvalitet, trivsel eller tilfredshed med livet til så målbare størrelser som muligt. Formålet er at kunne opstille mål for samfundet, der ikke bare handler om økonomisk vækst, og undervejs måle, hvordan det går med at opfylde målene.

Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, hører til fortalerne for at bruge lykkemålinger og har skrevet flere bøger om emnet. Han siger til kritikken, at samfundsforskerne er opmærksomme på oversættelsesproblemet, men at lykkemålingerne efterhånden er så gennemarbejdede, at der i dag er taget højde for det:

Hvis undersøgelserne alene byggede på spørgsmålet: Er du lykkelig?, ville det være et problem. Men der spørges på mange måder, også til velbefindende og til, om man har et godt liv. Desuden kobles spørgsmålene med mere objektive iagttagelser om det konkrete land. Og det viser sig, at uanset hvordan man måler, er undersøgelsernes resultater nogenlunde samstemmende, forklarer han.