Danskernes mistillid til politikerne vokser. Det skyldes flere ting

Mistillid er blevet en af valgets centrale dagsordener. Kriserne puster til mistillid, og derfor bliver protesten mod det etablerede system central, mener professor

Du kan putte alle dine følelser og frustrationer ind i minksagen, siger professor Michael Bang Petersen.
Du kan putte alle dine følelser og frustrationer ind i minksagen, siger professor Michael Bang Petersen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Tillidens fundament er begyndt at knirke. For selvom Danmark er et af verdens mest tillidsfulde samfund, er danskernes mistillid over for det politiske system stigende. Det kan også ses på den nuværende valgkamp, hvor rekordmange vælgere indikerer, at de vil stemme på noget andet end ved sidste valg. Mange er i tvivl, og for nogle har det rod i en vrede over det etablerede politiske system.

Kriserne er en direkte årsag til en mere generel mistillid, forklarer Michael Bang Petersen, professor ved institut for statskundskab ved Aarhus Universitet. Når kriserne tager favntag med danskernes dagligdag og presser problemerne frem, stiger utilfredsheden også over for magthaverne. Derfor er tillid blevet en vigtig dagsorden ved et folketingsvalg, der kommer oven på ikke bare en coronakrise, men også en energi- og inflationskrise, vedvarende klimakrise, krise over bemanding i sundhedssektoren og stigende forskel mellem land og by.

"Kriser er med til at udhule tilliden til det politiske system. Danskernes tillid toppede i 2007, hvor 70 procent af befolkningen sagde, at de havde tillid til vores politikere. Herefter kom finanskrisen, og i 2015 var tallet faldet til 50 procent. Vores forskning tyder på, at tilliden blev yderligere udfordret under coronapandemien," siger Michael Bang Petersen, der blev landskendt under coronakrisen som leder af Hope-projektet, der undersøgte danskernes adfærd og tillid under pandemien.

"Tillid hjælper os igennem kriserne, men samtidig eroderes tilliden også af de selvsamme kriser, hvis folk får en oplevelse af, at det politiske system ikke leverer. Under en krise vil nogle opleve, at systemet ikke gør deres liv bedre, og de føler ikke, at de har samme fremgang i deres liv som tidligere, eller som andre grupper har."

Hvordan hjælper tillid os igennem krisen?

"Vi kan se, at lande er rigere, der er mere fredeligt, folk er mere lykkelige, og samfundet kan håndtere kriser bedre, hvis tilliden er høj. Men vi kan ikke tage den høje tillid for givet. I starten af 1980’erne havde danskerne næsten samme sociale tillid til medborgerne som i USA. Siden da er det danske tillidsniveau steget meget kraftigt. Det betyder jo, at den kan forsvinde igen, når kriserne kommer som perler på en snor, uden at vi får et pusterum mellem dem."

Hvad skaber tillid politisk?

"Social lighed, fravær af korruption i de politiske institutioner, og så er det lettere at opbygge tillid i et samfund, hvor man ligner hinanden og har samme kultur.

Det kan også spille en rolle, hvordan politikerne gebærder sig – ikke mindst i en valgkamp, når der er stor opmærksomhed på dem. De skal tale ordentligt til hinanden, behandle hinanden ordentligt og have fokus på sagen."

Kan det ikke være tillidsvækkende, hvis nogle partier kritiserer det system, som folk har mistet tilliden til?

"Selve det at få en politisk repræsentation er med til, at man føler sig inkluderet. Men det er samtidig en balancegang. Kritikken er sådan set med til at afhjælpe problemet, men i den proces skal man heller ikke grave grøfterne dybere ved at tale problemerne unødigt op."

Mink er ansigtet på større mistillid

Hvad er på spil med hensyn til tillid i den her valgkamp, hvor der bliver snakket meget om mink?

"Tillid til det etablerede politiske system begynder at blive en skillelinje i en lang række vestlige demokratier, herunder det danske. Det handler om at føle sig inkluderet i det etablerede system. Der er en politisk mobilisering omkring denne nye svinglinje, og den kommer blandt andet til udtryk i diskussionen omkring minkene. Minksagen bliver et konkret ansigt på en større frustration, og den kan mobilisere de frustrerede."

Er det derfor, at minksagen har fyldt så meget i valgkampen?

"Minksagen er en meget klar case, hvor man kan sige, at der blev lavet fejl. Som vælger kan du putte alle dine følelser og frustrationer om, hvordan du har lidt under pandemien, ind i den her sag."

Flere siger, at vi ikke kan bruge en fire uger lang valgkamp på at tale om mink. Negligerer man dermed, at det her handler om noget større for mange andre mennesker?

"Jeg tror, at man forregner sig, hvis man tror, at det ikke opleves som vigtigt for store vælgergrupper. Undersøgelser viser, at der er et flertal blandt blå bloks vælgere, som mener, at Mette Frederiksen burde stilles for en rigsret. Det er jo ikke en lille ting, at en stor gruppe vælgere betragter statsministeren som en forbryder.

Men sagen har den stik modsatte effekt på vælgerne i rød blok, der tænker, at det her er et forsøg på at underminere centrale demokratiske institutioner, efter at der har været en kommisionsundersøgelse, og sagen er blevet lukket."

Er det et resultat af en stigende mistillid, at 46 procent vil stemme på noget andet end ved sidste valg, at næsten hver fjerde vælger er i tvivl om, hvad man skal stemme, og at der i 2019 var rekordmange, der først under valgkampen besluttede, hvad de ville stemme?

"Det er i hvert fald et resultat af en manglende begejstring for de klassiske, store partier. Nogle analyser peger på, at vi sætter vores kryds på baggrund af et fravalg. Man stemmer på det mindste onde.

Danmark er stadig et af de lande i verden med det højeste tillidsniveau, men jeg synes, man skal tage krisetegnene alvorligt. Tillid er så afgørende en samfundsressource. 2020’erne står til at blive krisernes årti, og det gør det nødvendigt at have et politisk system, som kan agere effektivt og har opbakning til de beslutninger, vi træffer."