I Danmark er det mest almindelige at have tre navne i alt. Det har 55 procent af os, og sådan har det været i de seneste 30 år. Herefter kommer personer med to navne, 33 procent, den trend er stærkest blandt de lidt ældre. Og så er der den stejleste opadgående kurve i de nye navnetal fra Danmarks Statistik: Dem med mange navne.
For selvom "kun" 12 procent af befolkningen har fire eller flere navne, gælder det i dag 22 procent af alle etårige mod 10 procent for 30 år siden. Og den udvikling vil fortsætte årtier endnu, mener lektor Birgit Eggert, der er navneforsker ved Københavns Universitet.
"Der er også en større variation i de navne, der bliver brugt, og det er alt sammen med til at give de unikke navnekombinationer, vi ser, der kommer flere af," siger hun.
Navnemoden har altid bølget sig gennem århundrederne, og det med at have et for- og et efternavn, sådan som Birgit Eggert, der er født i begyndelsen af 1970'erne, har, var almindeligt i midten af 1900-tallet.
"Men før 1900-tallet var det slet ikke usædvanligt at have fire fornavne, et slags mellemnavn samt et efternavn. Så i virkeligheden er det perioden med et fornavn og efternavn, der er lidt atypisk, hvis vi ser på de seneste 150 år," siger hun.
I 1800-tallet var det altså lige så moderne som nu at have mange fornavne. Men mens navnene i dag er et valg på alle hylder, var de dengang bestemt af uskrevne regler om, hvem barnet skulle opkaldes efter.
"Man skulle virkelig have mange børn, før man nåede til en, der ikke nødvendigvis skulle opkaldes efter nogen i slægten," siger Birgit Eggert.
Også rækkefølgen af, hvem der skulle opkaldes efter dengang, var om ikke nedskreven, så forholdsvis fast: Farfar først og så morfar, farmor og så mormor og derefter blev der navngivet efter nyligt afdøde i den nære familie.
"Der er stadig fornavne, der går igen i nogle familier, men ellers opkalder man typisk kun sit barn efter slægtninge, hvis det er et hyggeligt navn, man godt kan lide. Navnevalget er i dag meget frit," siger Birgit Eggert.
Men tilbage til den stejle kurve og de etårige. For en anden tendens, der spiller ind, når lille Sara Kamille Luna Rosamynthe Dahl-Hoffmeyer skal have sit navn, er, at der ikke skal være andre, der hedder sådan. Og jo flere navne en person har, jo større er chancen for, at man er alene om at hedde netop den kombination af for-, mellem- og efternavne.
I hele befolkningen i Danmark har 81 procent en unik navnekombination, hvilket vil sige, at de er helt alene om at hedde netop det, de hedder. Blandt de nul til etårige er andelen med en unik navnekombination 98 procent.
Sognepræst i Birkerød Kirke, Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen, er formentlig også ret alene om at hedde, hvad han hedder, og for ham er navnet en stor identitetsmarkør.
"Det sætter mig ind i et langt større fællesskab end bare mig selv. Så når jeg bruger alle mine navne, fortæller de, at jeg er rundet af min far og min mor, min mand og hans familie og det faktum, at der altid er en i familien, der hedder Christian. Det er de bånd, som jeg med stolthed repræsenterer," siger han og forklarer, at Rubech har han fra sin mand, Hartmeyer fra sin mor og Dinesen fra sin far.
"Da min far og mor fik mig, ville ingen af dem opgive deres efternavn, og derfor satte de det sammen med en bindestreg. Det ligger der også noget ligestilling i, eftersom min mor ikke ville ligge under for, at det var mandens navn, der var definerende for barnets," siger han.
Med hensyn til de børn, han selv døber, oplever han, at også de har både mors og fars efternavn med sig.
"De to efternavne repræsenterer hver familie-part, og så har barnet nogle gange to fornavne, fordi man ikke har kunnet blive helt enige," siger han.
Det eneste problem med det lange navn, er, siger Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen, at der hverken er plads til det på præstetavlen eller dankortet.
Tallene fra Danmarks Statistik viser en beskeden geografisk forskel i, hvor mange navne man har hvor. Således er der flest med fire eller flere navne i København og færrest i Nord- Vest- og Sydjylland.
"Tallene er ikke alarmerende forskellige, men København stikker ud," siger Birgit Eggert og fortsætter:
"Det har nok noget at gøre med, at der i København er en meget stor social accept af at vælge meget frit. Er man tilflytter, har man måske også gerne villet den større mangfoldighed og forskellighed, som der er i en storby."
Men skal man følge navnemodens bølgegang gennem århundrederne, kan det godt ske, at de mange navne per snude inden for de næste 50 år bliver færre igen.
"Når vi engang er ved at have en fem-seks navne hver, kommer der formentlig også en modreaktion på det, så man måske igen vælger et for- og efternavn til sit barn og siger, at så er det dét."
I januar 2023 er Kirsten Jensen det mest almindelige fulde navn med 619 personer. Derefter kommer Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen, som henholdsvis 605 og 593 hedder.
Ses kun på første fornavn og efternavn, det vil sige, at personer også kan have et eller flere mellemnavne, er de mest almindelige navnekombinationer Jens Jensen for mænd og Kirsten Jensen for kvinder, hvilket henholdsvis 2.914 og 1.985 hedder.