Danskerne bliver den første nation i verden, som får et fuldkomment overblik over deres forfædres genetik.
Projektet, der muliggør dette, hedder The genomic history of Denmark Danmarks Genomiske Historie. Københavns Universitet har bevilget 36 millioner kroner til projektet, som nu bliver søsat og kommer til at vare mindst fem år.
LÆS OGSÅ: Forskere finder guldgrube i grisens genetik
Eske Willerslev, leder af Grundforskningscenter for Geogenetik og tovholder på projektet, er blandt verdenseliten inden for historisk dna-forskning. Overordnet om projektet siger han:
Vi vil analysere hele arvemassen fra en lang række nutidige danskere samt den komplette arvemasse fra danskere tilbage i tiden. Heriblandt de gamle danskere fra jæger- og samlersamfundet, de tidlige agerbrugere, samt danskere fra bronzealderen, jernalderen, vikingetiden og den tidlige middelalder og op til industrialiseringen.
Udover at Danmark bliver det første land i verden til at kortlægge sin historie ved hjælp af genomforskning, har projektet to primære formål.
For det første vil vi kortlægge sygdomshistorien i Danmark. Vi skal besvare spørgsmål, som hvordan forskellige mutationer gennem tiden har øget risikoen for forskellige sygdomme, siger Eske Willerslev og nævner som eksempel, at man med projektet kommer til at finde ud af, om danskernes udseende har ændret sig som konsekvens af den omfattende pestplage, der hærgede Danmark under Den Store Nordiske Krig fra 1709 til 1713.
Ellers vil vi kortlægge den danske historie. Er vi, danskerne i dag, efterkommere af de første mennesker, der kom til Danmark, eller kommer vi fra en senere indvandring til Danmark? Og hvis det er tilfældet, hvor kom de indvandrere så fra, og i hvor høj grad skete der en opblanding mellem forskellige grupper af mennesker, der indvandrede til Danmark? Det er det andet aspekt af projektet, siger han.
Som redskab til det store genprojekt skal forskerne blandt andet gøre brug af knogler og andet materiale såsom hår. Ved hjælp af dette materiale kan forskere rekonstruere hele genomer fra fortidens danskere.
Museumsinspektør fra Naturhistorisk Museum i Aarhus, Jan G. Larsen, finder projektet meget interessant:
Det er god, solid, tværfaglig naturvidenskab, som er med til at besvare de helt grundlæggende spørgsmål angående, hvem vi er, og hvor vi kommer fra , siger han og tilføjer, at forskningen dermed bliver vigtig på grund af menneskers interesse for det forhistoriske:
Man kan sige, at vi alle sammen er født som naturhistorikere. Og interessen gælder især de tidlige mennesketyper, som er en del af min og din personlige historie. Eksempelvis er vi mere interesserede i mennesker end i dyr og i pattedyr end i krokodiller. Vi er mere interesserede i det, der er en smule som os selv, siger han.