Danskernes retsfølelse afhænger af forbrydelsen

Lav straf for personfarlig kriminalitet forarger danskerne, siger direktør i retspolitisk tænketank, som ønsker større debat om strafudmåling. Danmark er da også et af de mindre straffende lande, viser undersøgelse

”Jeg tror generelt, at der er en forargelse over, at der ikke er højere straffe for det, man betegner som personfarlig kriminalitet, mens man ved mindre alvorlige forbrydelser er mere i trit med domstolene,” siger Jesper Veiby, den ene af de to direktører i tænketanken Evidens.
”Jeg tror generelt, at der er en forargelse over, at der ikke er højere straffe for det, man betegner som personfarlig kriminalitet, mens man ved mindre alvorlige forbrydelser er mere i trit med domstolene,” siger Jesper Veiby, den ene af de to direktører i tænketanken Evidens. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Hvordan ville du dømme i en voldtægtssag, hvor en 17-årig blev voldtaget under trusler, men ikke med yderligere vold eller mishandling?

Det spørgsmål blev 1001 tilfældigt udvalgte danskere stillet overfor i en undersøgelse fra analysebureauet Voxmeter i 2017, og svaret på det spørgsmål og flere andre scenarier overraskede Jesper Veiby og Nick Hansen, som står bag den retspolitiske tænketank Evidens.

I den konkrete sag, som baserede sig på en virkelig domfældelse, svarede et flertal af de adspurgte, at gerningsmanden skulle dømmes med fem års fængsel, men af domstolene blev sagen takseret til et år og tre måneders fængsel.

”Jeg tror generelt, at der er en forargelse over, at der ikke er højere straffe for det, man betegner som personfarlig kriminalitet, mens man ved mindre alvorlige forbrydelser er mere i trit med domstolene. Man forventer, at alvorlige voldsforbrydelser straffes hårdere, end tilfældet er,” siger Jesper Veiby, den ene af de to direktører i tænketanken Evidens, som arbejder for en større debat om straf og strafudmåling i Danmark.

Debatten om straf er aktualiseret af nye tal fra Justitsministeriet, som viser, at vold, voldtægt og pædofili straffes markant hårdere end hidtil. Men alligevel er der langt op til de straframmer, som Folketinget har udstukket. Eksempelvis er straframmen for voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold på 8 år, men i 2017 var gennemsnitsstraffen 989 dage.

Men det er misforstået, hvis man tror, at straframmen skal udnyttes fuldt ud, siger landsdommer og formand for Den Danske Dommerforening Mikael Sjöberg.

”Strafferammen angiver forbrydelsens grovhed og den indbyrdes sammenhæng mellem forbrydelserne. Man skal tænke sig, at strafferammen skal dække over selv den værst tænkelige forbrydelse. Det skal der være plads til, og der skal være plads til gengangeren, og den der overtræder flere gange. Ved visse forbrydelser udnyttes strafferammen ofte fuldt ud. Det sker for eksempel ved drab og alvorlige narkoforbrydelser,” siger Mikael Sjöberg.

Man risikerer at give køb på danskernes retsfølelse, hvis man kun sjældent udnytter straframmen, mener Jesper Veiby.

”Når man ofte vælger at se bort fra de hårde straffe, kan det måske skyldes en italesættelse i retsmiljøet om, at straf ikke virker i forhold til tilbagefald til kriminalitet, men fængselsstraf kan også handle om proportionalitet. Hvis man har bebyrdet et andet menneske med en meget alvorlig og invaliderende skade, skal man også selv mærke konsekvenserne,” siger Jesper Veiby med henvisning til et andet eksempel fra Voxmeter-undersøgelsen, hvor en pædofil blev idømt tre års fængsel, mens respondenterne på basis af en kort beskrivelse af sagen ville idømme 12 år.

Omvendt viste en undersøgelse fra Københavns Universitet og kriminolog Flemming Balvig i 2010, at danskerne havde et noget mildere syn på straf end domstolene. Stillet over for 26 af de mest alvorlige forbrydelser i det danske straffesystem, ville et markant flertal dømme mildere straffe end domstolene i 24 af sagerne, bemærker Thomas Elholm, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

”Undersøgelsen viser helt klart, at danskerne er fint på niveau med domstolene. Undersøgelsen viser også, at jo mere man sætter folk ind i en retssag, desto mere kommer de i niveau med domstolene og i mange tilfælde under,” siger han.

Ser man på det fra systemets side, er Danmark faktisk også et af de mindre straffende lande, når man sammenligner med England, Wales, Tyskland, Norge, Holland, Sverige, Finland og Island. Det viser en undersøgelse, som Linda Kjær Minke, lektor ved Syddansk Universitet har foretaget for tidsskriftet Samfundsøkonomen. Målt pr. 100.000 indbyggere lå Danmark med 59 indsatte noget under gennemsnittet på 70 indsatte.

”Traditionelt har vi straffet mindre end andre lande, men ligesom i andre lande ser vi en tendens til skærpede straffe,” siger Thomas Elholm.