Danskernes seksualitet bliver stadig mere flydende

Der kommer stadig flere facetter på, hvordan moderne mennesker forstår og udlever deres seksualitet. Men intet tyder på, at babyer, heteroseksuelle parforhold eller dybe sjælevenskaber mellem elskende er på vej ud

Allerede under de indledende øvelser til danmarkshistoriens største sex-forskningsprojekt er forskerne nået frem til den erkendelse, at danskernes seksualitet at sværere end nogensinde at opdele i kategorier. Modelfoto.
Allerede under de indledende øvelser til danmarkshistoriens største sex-forskningsprojekt er forskerne nået frem til den erkendelse, at danskernes seksualitet at sværere end nogensinde at opdele i kategorier. Modelfoto. . Foto: Nima Stock/Ritzau Foto.

Allerede under de indledende øvelser til danmarkshistoriens største sex-forskningsprojekt er forskerne nået frem til den erkendelse, at danskernes seksualitet at sværere end nogensinde at opdele i kategorier.

”Du kan ikke bare spørge: ’Er du homoseksuel, biseksuel eller heteroseksuel?’. For det første, fordi der vil være folk, som svarer: ’Jeg er aseksuel’, ’Jeg er panseksuel’ eller noget helt tredje. Og for det andet, fordi folk med rette kan spørge: ’Hvad mener I med det? Er det min identitet, mit følelsesliv eller mine faktiske erfaringer, I spørger til?’. Vi er nødt til at være meget mere differentierede end vores kolleger for 50 år siden,” forklarer Christian Graugaard, professor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet.

Sammen med overlæge Morten Frisch fra Statens Serum Institut i København er han gået i gang med Projekt Sexus, som har været forberedt i flere år, og som går ud på at kortlægge samspillet mellem seksualitet, livsstil og sundhed i den danske befolkning gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som tusindvis af danskere i alderen 15-89 år inviteres til at indgå i. Projektet er det første af sin art i verden. Undersøgelsen gennemføres til efteråret, men en pilotundersøgelse har allerede givet de første fingerpeg om danskernes seksuelle sundhed.

Hvis man undersøger den eksisterende og meget omfattende forskning i det uopslidelige emne sex, er det tydeligt, at de danske forskeres behov for en mere differentieret spørgeteknik bunder i, at seksualitet i vores ende af verden bliver stadig mere sammensat, facetteret og forskelligartet. Allerede i 1994 beskrev den britiske sociolog Anthony Giddens sin samtids pardannelse som ”plastisk seksualitet”, og i 2003 indførte hans polsk-britiske kollega Zygmunt Bauman det omtrent tilsvarende begreb ”flydende kærlighed”.

Men lige siden er det moderne menneskes seksualliv blevet stadig mere flydende, vurderer Ditte Trolle, speciallæge i gynækologi og obstetrik, ekstern lektor i sexologi ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen ”Sex”, der udkom i universitetets ”Tænkepauser”-serie for to år siden.

”Vi er efterhånden ved at få flyttet opfattelsen af seksualitetens funktion fra formering til nydelse. Babyen er en bivirkning, som Vorherre har skubbet ind. Jo mere det er nydelsen, der er i fokus, jo mere baner det også vejen for en seksualitet, der går i flere retninger og prøver mange ting af,” siger Ditte Trolle.

Hun udpeger teenagealderen som en periode, hvor mange i dag har en eksperimenterende og flydende tilgang til deres egen seksualitet og seksuelle identitet, fordi sex er mindre forbudt end det var engang. Og hun vurderer, at kvinders seksualitet forbliver plastisk op i en højere alder, mens mænd efterhånden bliver mere fastlåst. Dette gælder ikke antallet af forskellige seksualpartnere, hvor mændene stadig fører, men forståelsen af, hvem man selv er, hvilke(t) køn man orienterer sig imod, og hvad man har lyst til.

”Vi er blevet stadig mere fri til at forfølge vores seksuelle lyst. Ikke mindst for kvinder er der sket en række revolutioner, hvoraf adgangen til at komme på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende var den største, men hvor udbredelsen af prævention og fri abort selvfølgelig også har spillet en stor rolle,” siger Ditte Trolle.

Men selvom frisættelse og mangfoldighed præger det samlede billede, er der også mange paradokser i fortællingen om seksualitet i det 21. århundrede. For eksempel at kun 17 procent af danskerne ifølge en undersøgelse fra Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, er særdeles tilfredse og omkring 35 procent tilfredse med deres sexliv, og at to ud af tre danskere ifølge Christian Graugaard giver udtryk for at have haft seksuelle problemer det seneste år.

Det er også paradoksalt, at den ungdomsgeneration, som kaldes millennials og er født lige før og efter årtusindskiftet, er mere frit tænkende, men samtidig mindre seksuelt aktiv end de tidligere generationer. Ifølge en undersøgelse ledet af den amerikanske lektor i psykologi Jean Twenge fra San Diego State University og offentliggjort i februar, er der i gruppen af 20-24-årige amerikanere 15 procent, som slet ikke har haft sex, siden de var 18 år, mens det tilsvarende tal for generationen født i 1960’erne kun var seks procent, da de var i samme alder.

Twenge og hendes forskerkolleger afliver dermed en udbredt mediefortælling om en ungdomsgeneration præget af hyppig, tilfældig og uovervejet sex.

Ifølge Ditte Trolle skal den nye tendens i retning af lidt senere debutalder og mindre seksuel aktivitet i ungdomsårene efter debuten ses som udtryk for, at unge kvinder er blevet mere selektive i forhold til, hvilke sextilbud fra mænd de ønsker at tage imod.

”Kvinder er blevet mere fri til at forfølge deres egen lyst og ikke have sex med en mand, bare fordi de er benovede over, at han har lyst til dem,” siger hun.

Det sidste antyder, at frisættelsen af seksualiteten ikke nødvendigvis går ud over kvalitetsbevidstheden. Den bekymrede undertitel til Zygmunt Baumans bog om den flydende kærlighed var ”Om de menneskelige relationers skrøbelighed”. Men ifølge Ditte Trolle er der intet, der tyder på, at den heteroseksuelle pardannelse og det livslange sjælevenskab knyttet til den seksuelle forening er på vej ud, blot fordi nydelse, lyst, leg og eksperimenter er mere i fokus:

”Ved orgasmen sker der en frigivelse af hormonet oxytocin, som knytter parret stærkere til hinanden. Så ud over at vi er biologisk kodet til sex, er vi også kodet til at bevare par-relationen til hinanden. I studier af mennesker, der lever i polyamourøse forhold (med mange partnere, red.), giver nogle af disse personer udtryk for, at de ikke har tid nok til at være følelesesmæssigt tæt og intim med flere på én gang. Men mange af dem, som lever i sådanne forhold, ser det nok også mere som, at de har én sjæleven og nogle legekammerater.”