Det var en Facebook-gruppe med navnet "Grønnere elforbrug", der gjorde Trine Lehd fra Gadbjerg ved Vejle opmærksom på, hvor meget hun egentlig kunne spare ved at ændre på sit strømforbrug. For eksempel at strøm er væsentlig billigere om søndagen, hvor der ikke sælges nær så meget til Tyskland, fordi tyskerne holder fri.
Den 51-årige skolelærer skiftede sidste år fra naturgas til en luft til vand-varmepumpe, ligesom bilen i indkørslen er blevet til en elbil. Derfor er det ikke uvæsentligt for hende, at elforbruget holdes på et minimum.
"Vi tænker meget mere over, hvornår vi har fjernsyn og lys tændt, og vi sørger for at bage brød og koge suppe i de billige timer. I det hele taget har vi nok ændret vores madvaner en del. Vi kan godt lave en stor portion mad om søndagen, der kan holde tre dage, og så varme den i mikroovnen," siger Trine Lehd.
Og hun er ikke den eneste, der for tiden holder elforbruget nede.
I september brugte danskerne 12,2 procent, altså næsten en ottendedel, mindre strøm, end de gjorde i samme måned sidste år. Det fremgår af den månedlige opgørelse fra Energinet, der viser, at privatforbruget af el sammenlagt er faldet med lige knap 9 procent i de første otte måneder af 2022 sammenlignet med samme periode sidste år.
Danskerne sparer på strømmen i især de timer, hvor den er dyrest, forklarer Jesper Kronborg Jensen, der er seniorforretningsudvikler i Energinet.
“Forbruget er faldet i det private, men det er mest i dagtimerne. Det er ikke faldet væsentligt om natten. Og det kan formentlig skyldes, at danskerne vasker tøj og oplader elbilerne på de tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billigst,” siger Jesper Kronborg Jensen.
I Energinet måler man kun produktion og forbrug, og herfra kan man altså ikke sige noget nagelfast om konkrete adfærdsændringer. Ikke desto mindre giver det ifølge Jesper Kronborg Jensen god mening, at højere priser på el medfører anderledes adfærd hos forbrugerne, der i forvejen er presset på økonomien, fordi fødevarer og varme er blevet så meget dyrere.
"I min tid i Energinet har vi ikke set forbrugskurven svinge så meget, som den gør nu. Det er en interessant udvikling," siger han.
De 12,2 procent er imidlertid ikke helt retvisende for, hvor meget danskerne egentlig sparer på strømmen, for ligesom Trine Lehd fra Vejle har mange bilister i det forgangne år besluttet sig for at anskaffe elbiler, der jo ikke kører på fossile brændstoffer. Ifølge Jan Lang, der er ansat hos Bilbasen, var der sidste år på denne tid 45.000 elbiler på vejene. For nylig rundede det tal 100.000.
Antallet af elbiler er altså mere end fordoblet på et år, mens plug-in-hybridbilerne følger lige i hælene, og det har betydet, at danskerne i gennemsnit har brug for mere strøm, end de havde for et år siden. Også i det lys er 12,2 procent en bemærkelsesværdig udvikling, mener Kirsten Gram-Hanssen, der er professor ved Aalborg Universitet. Hun forklarer, at der generelt skal meget til, før danskerne ændrer markant på deres elforbrug.
“Når folk flytter forbruget, så handler det ofte om, at de bruger en timer på opvaske- eller vaskemaskinen, som så går i gang om natten i stedet for i dagtimerne. Jeg tror også, der er nogle, der har kigget sig omkring og set på, om de har overflødige apparater, som står og sluger strøm. For eksempel en ekstra kummefryser. I min kajakklub har vi lige slukket en fryser og et køleskab, som kun bliver brugt et par gange om året, men som har stået tændt i et skur. Sådan noget er oplagt at få slukket,” siger Kirsten Gram-Hanssen.
Hun påpeger, at det ikke er lige let for alle familier at begynde at lægge deres elforbrug om.
“Hos nogle går der virkelig sport i den, fordi de har fleksibiliteten i familie- og arbejdsliv til at gøre det. Men der er også småbørnsfamilier, for hvem det er umuligt at vaske tøj om natten og hænge det op om morgenen, før man skal ud ad døren. For dem hænger det jo ikke sammen. Så er der jo også nogle, der har bedre forstand på elmarkedet end andre. Det gør også en forskel, at man kan finde ud af at navigere efter det,” siger Kirsten Gram-Hanssen.
Som forsker ser hun frem til at kigge på, om de adfærdsændringer, der sker lige nu, er nogle, som vil bestå efter energikrisen.
For Trine Lehd har det i hvert fald været en øjenåbner at se, hvor stort et forbrug hun har haft, i forhold til hvad hun egentlig har brug for. I husstanden bor der to voksne, og de har slukket en kummefryser og et 600-liters saltvandsakvarium, og temperaturen er sænket fra 22 til 19 grader.
"Vi tager bare en ekstra trøje på. Alt det her har nok givet mig en større bevidsthed om, hvor meget vi bruger, og at det ikke er godt for miljøet. Og så er jeg simpelthen et født konkurrencemenneske, så der er også gået sport i at bruge så lidt strøm som muligt og helst kun i de billige timer," siger Trine Lehd.