I bybilledet er det ikke sjældent at se travle danskere styrte fra det ene sted til det andet med en iPhone i den ene hånd og en energidrink i den anden.
Rigtig mange danskere presser sig selv mentalt til det yderste og får usunde vaner med i købet, lyder fra eksperter med henvisning til en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om danskernes sundhed. For hvis man bekymrer sig om danskernes sundhed, vil rapportens resultater ikke gøre noget godt for ens humør.
Sidste gang, Sundhedsstyrelsen lavede den omfattende undersøgelse, var i 2013. Dengang kunne man læse, at danskerne var blevet sundere.
Men den nye rapport viser, at andelen af danskere med dårligt mentalt helbred er steget med 3,2 procentpoint fra 2010 til 2017.
I samme periode er andelen af danskere med højt stressniveau steget med 4,3 procentpoint, og der er sket en stigning i moderat til svært overvægtige fra 46,8 procent til 51 procent.
Så hvordan kan det være, at danskernes sundhed halter?
Jørgen Trankjær Lauridsen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, påpeger, at danskernes folkesundhed skal ses i forhold til de krav, man møder på arbejdsmarkedet.
”Mængden af arbejde stiger, og det samme gør kravet til produktivitet, men der er er ikke ændret ved den 37-timers lange arbejdsuge. Hvilket med andre ord vil sige, at vi er forventet at arbejde mere på den samme tid,” siger Jørgen Trankjær Lauridsen.
Sociolog ved Roskilde Universitet Rasmus Willig kalder – med henvisning til den populære energidrik Red Bull – dagens samfund for et ”Red Bull-samfund”, hvor der kræves mere og mere af den enkelte.
Kombinationen af et usikkert arbejdsmarked, hvor det er blevet sværere for unge at komme i fastansættelse, og det konstante behov for at være online og sammenligne sig med andre, giver en konstant fornemmelse af ikke at nå i mål.
”Når man aldrig når i mål, er det et opslidende arbejde. Det er en succesfuld formel for at gøre folk depressive, stressede og angste,” siger Rasmus Willig.
På samme måde mener han, at uddannelsessystemet presser unge igennem systemet alt for hurtigt. Det er med til at skabe de høje krav, der i sidste ende bidrager til, at danskerne bliver mere og mere usunde.
”I den type af præstationssamfund, som vi lever i i dag, ser det ud til at have en særlig evne til at producere angst og følelser af utilstrækkelighed. Det er en støt og eksplosiv stigning, vi har set de sidste mange år: Det bekymrende ved det er, at der ikke er nogen, der tager fat i de strukturelle forhold,” siger Rasmus Willig, der ikke ser rapportens resultater som overraskende.
Det overraskende er derimod, at der ikke bliver gjort noget ved det, for ”alle alarmklokker ringer”, siger han.
”Vi lever i en underlig tid, hvor politikere slet ikke forbinder disse udviklingstræk med hinanden. Der er ikke nogen, der reagerer på det, end ikke et forsøg på det. Det ender altid hos den enkelte, med selvbetalte timer hos psykologen,” siger Rasmus Willig.
Sammenhængen mellem danskernes mentale sundhed og fysiske sundhed er for Rasmus Willig åbenlys.
”Det er bemærkelsesværdigt, at vi ser et samfund, hvor alle går med en iPhone i højre hånd og en Red Bull i venstre. Fastfood- og energi-drikkulturen gør, at man bliver langsommere, fordi det er usundt. Det er en negativ spiral: Når man er presset fysisk, er man det også psykisk,” siger han.
Jakob Kjellberg, der er professor og programleder for sundhed ved VIVE, kan ikke med samme sikkerhed som Jørgen Trankjær Lauridsen og Rasmus Willig komme med en forklaring på danskernes dårlige sundhed. Ifølge ham er undersøgelser som den, Sundhedsstyrelsen har udgivet, god til at give en status, men ikke til at give forklaringer.
”Vi kan bruge sådan nogle rapporter til at slå os selv i hovedet. Tallene er ikke i sig selv interessante, for vi er ikke interesseret i status, men i udvikling. Hvordan kan vi løse problemerne?”, lyder det fra Jakob Kjellberg.
Overlæge på Psykiatrisk Center København Merete Nordentoft foreslår, at der tidligt sættes ind over for sundhedsproblemer. På den måde kan man forebygge især de mentale sundhedsproblemer.
”Skolerne bør være med til at forebygge mistrivsel. Det kan sagtens have langsigtede, positive konsekvenser,” siger hun.
Ifølge Jakob Kjellberg er det en større debat, hvornår man skal gribe ind, hvis man vil forbedre danskernes sundhed. Som Jørgen Trankjær Lauridsen også understreger, er danskerne med de største sundhedsproblemer dem, der ikke har uddannelse efter folkeskolen.
”Meget forskning peger på, at man skal sætte ind i de tidligste leveår, de første fem år af et barns liv, hvis man for alvor vil imødekomme sundhedsproblemer. Men hvordan gør man det? Der er ingen nemme løsninger, men Sundhedsstyrelsens rapport er god, fordi den giver os mulighed for at tale om problemet,” siger Jakob Kjellberg.
Han understreger også, at der ikke er en gylden løsning på problemet. Alkohol, rygning, motion og overvægt dækker over en lang række komplekse problemstillinger, som hver kræver sin egen indsats. Men der er nogle områder, der er nemmere at gøre noget ved end andre.
”Hvor mentalt helbred, stress og sygelighed er mere uhåndgribelige problemstillinger, er der ingen tvivl om, at fedme og rygning er dårligt for danskernes sundhed,” siger han.