Prøv avisen
Historisk set

Danskhedens rødder er sjældent danske

Også andelsbevægelsen har oprindelig udenlandske (engelske) rødder. Ligesom for eksempel den sortbrogede danske malkeko, der i virkeligheden blev udviklet (frem mod 1949) ved krydsning af hollandsk og jysk kvæg. Foto: Niels Husted/Polfoto

I dag er sidste frist for at stemme på Kulturministeriets Danmarkskanon. Men hvad vi betragter som særligt dansk, er oftest kommet til os fra andre dele af Europa, skriver historiker Lars Hovbakke Sørensen

Netop i dag slutter afstemningen på internettet om, hvilke emner der skal med i kirke- og kulturminister Bertel Haarders (V) nye Danmarkskanon.

Idéen om Danmarkskanonen er god, fordi den vil styrke bevidstheden om vores rødder. Men hovedparten af de ting, vi normalt betragter som særligt danske, er i virkeligheden fænomener, som kommer fra andre dele af Europa, men som har fået en særlig dansk udformning. Vores rødder er ikke blot danske, men også europæiske.

Eksemplerne på Europas påvirkning på Danmark er talrige. Lige fra den tidligste forhistorie og frem til vore dage. Allerede de første kendte ”danskere”, nemlig en gruppe af rensdyrjægere, som på et tidspunkt mellem 12.278 og 11.964 f.Kr. færdedes på det nuværende Danmarks territorium, var en del af en større fælles nordeuropæisk kultur – som meget betegnende er opkaldt efter en destination, som ikke er dansk, nemlig Hamburg, ”Hamburgkulturen”.

Deres efterkommere, de såkaldte Kongemosejægere, som levede i Danmark mellem cirka 7000 og 5500 f.Kr., havde kontakter til endnu fjernere egne. Nogle af de økser, de brugte, de såkaldte skolæstøkser, var fremstillet enten i det sydlige Polen, i Tjekkiet, Slovakiet eller Ungarn, og de var fremstillet af en bjergart, som kun findes i Karpaterne og på Balkan.

Agerbruget kom til Danmark fra syd omkring 4000 f.Kr. – og er i sin oprindelse ikke engang europæisk, men stammer fra Mellemøsten, hvor det var blevet udviklet omkring 8000 f. Kr., hvorpå kendskabet til det var vandret op igennem Europa.

Egtvedpigen, som blev begravet en sommerdag i 1370 f.Kr., var formentligt slet ikke dansker, men tysker, viser de seneste forskningsresultater. Og sådan kunne man blive ved. Noget af det mest ægte danske, vi kender fra oldtiden, er runealfabetet, kaldet futhark’en, som formentlig blev udviklet omkring Kristi fødsel inden for det område, vi i dag kender som Danmark. Men ellers er det meste andet kommet til os udefra.

I vikingetiden var det hele tiden de indre politiske magtkampe i først Frankerriget og senere, især fra 962, Det tysk-romerske Rige, der dikterede de forskellige danske kongers muligheder for at agere som selvstændige konger. Når vi ikke kender særligt meget til den danske historie i sidste del af 800-tallet, skyldes det i øvrigt, at Frankerriget på dette tidspunkt var blevet opsplittet, og at de frankiske konger nok derfor havde andet at se til end at forsøge at ekspandere nordpå, hvorfor de frankiske historieskrivere, som vi ellers plejer at have vores oplysninger fra, ikke beskæftiger sig med Danmark i denne periode.

Da man et stykke tid efter kristendommens ”indførelse” i Danmark begyndte at opføre kirker af sten, var disse påvirket udefra. Nordens ældste, endnu bevarede stenkirke (i Dalby i Skåne) fra cirka 1070 er inspireret eller ligefrem opført med hjælp af en tysk bygmester. Det samme gælder den ældste bevarede større rest af en kirke i Danmark, krypten i Vor Frue Kirke i Aarhus fra cirka 1060.

Langt senere var det de ændrede magtbalanceforhold mellem stormagterne i Europa, der gjorde det muligt for Valdemar 4. Atterdag at (gen)samle Danmark og for hans datter, Margrete 1. at samle hele Norden.

Og Luthers reformation, som vi markerer 500-året for næste år, kom som bekendt ligeledes fra syd. Det samme gør mange af vore salmer. For eksempel har både Ingemanns ”Glade jul” (1840) og Grundtvigs ”Et barn er født” (1820) oprindelig tyske forlæg. Også andelsbevægelsen har oprindelig udenlandske (engelske) rødder. Ligesom for eksempel den sortbrogede danske malkeko, der i virkeligheden blev udviklet (frem mod 1949) ved krydsning af hollandsk og jysk kvæg. Og utallige andre elementer i vores kultur og historie, som der slet ikke er plads til at nævne her.