Prøv avisen

Dansktimerne rykker ud på boldbanen

19-årige Hasko Nafis Khallo (til venstre) ses her med 21 -årige Renas Sherko Omer (i midten) og 28-årige Sulaiman Haj Hussain (yderst til højre). De tre unge er kurdere, og de er flygtet på grund af den tiltagende undertrykkelse af kurderne i Syrien. – Foto: Jesper Kristensen.

Det er svært at lære dansk, når man ikke møder danskere i hverdagen, fortæller tre syriske flygtninge i Grindsted. Byens sprogskole forsøger at rette op på problemet ved at lade kursisterne lege med børn i børnehaveklassen og deltage i den lokale firmaidræt

Syv-årige Amanda Tønnesen hopper op i favnen på den 28-årige Sulaiman Haj Hussain, og hånd i hånd går de ud på den vinterfalmede græsplæne sammen med resten af børnehaveklassen på Søndre Skole. Det er en af årets første forårsdage på idrætsbanerne i Grindsted, og solen skinner.

LÆS OGSÅ: Danskere vil ikke tale dansk med udlændinge

19-årige Hasko Nafis Khallo lægger et cirkelformet tov ud på jorden, og den næste time springer 22 børn og fem kursister fra sprogskolen rundt og leger banke bøf og dronningen og frøen.

Det er sjovt, og vi kan godt forstå, hvad de siger, siger Amanda Tønnesen.

En gruppe flygtninge i Grindsted Sprogskoles særlige legepatrulje forsøger at udvikle deres danskkundskaber ved at lege med børnehaveklassen et par gange om måneden for på den måde at møde danskere i hverdagen. Samme aften skal Sulaiman og Hasko og 14 andre kursister spille volleyball som et led i lokalområdets firma-idræt, og skolen søger i øjeblikket Social- og Integrationsministeriet og Tips og Lottomidlerne om en million kroner over to år til et projekt Dansk med sved på panden, der skal kombinere idræt og danskundervisning. Idéen er, at danskundervisningen rykker ud i de lokale sportsklubber. Kursisterne har en dansklærer på boldbanen, der løbende kan undervise dem i dansk.

Efter en times tumlen rundt på boldbanen vikler Sulaiman Haj Hussain tovværket sammen, mens sveden drypper fra hans pande. Der bliver udvekslet afskedskram, for de unge mænd er tydeligvis populære blandt børnene. For kursisterne har legen på boldbanen den sproglige fordel, at de er mindre generte, når de skal tale dansk med børn.

Tilbage på sprogskolen i en tidligere møbelfabrik med teakdøre og grønne nålefilttæpper på gulvet sidder tre unge mænd ved mødebordet i fællesrummet og sunder sig efter legen.

28-årige Sulaiman Haj Hussain, 21-årige Renas Sherko Omer og 19-årige Hasko Nafis Khallo er kurdiske flygtninge fra Syrien. Sidste år søgte 428 syriske flygtninge asyl i Danmark, og syrerne er i øjeblikket en af de største flygtningegrupper i Danmark efter afghanere og iranere. Hovedparten af de syriske flygtninge er kurdere, der er flygtet, fordi styret undertrykker kurdernes sprog og mulighed for at udfolde sig kulturelt og politisk. De tre unge mænd forklarer, at de frygtede at blive indkaldt til den syriske hær og sat ind i forreste linje i militærets overgreb mod civilbefolkningen.

Jeg havde problemer med politiet, fordi jeg ikke ville ind i hæren, og mine forældre sagde, at jeg skulle flygte, så jeg tog over grænsen til Tyrkiet og videre til Danmark, forklarer Renas Sherko Omer lavmælt. Han er en stille ung mand med generte mørkebrune øjne.

Sulaiman Haj Hussain og Renas Sherko Omer kom til Danmark for to år siden og har en tidsbegrænset opholdstilladelse frem til 2014. Hasko har boet i Danmark i fire år, og hans opholdstilladelse udløber om seks år.

Efter den første tid i asylcentret er de unge i dag placeret i hver deres etværelses lejlighed i et blokkvarter i Grindsted, og hverdagen er ensom.

De eneste danskere, vi kender, er lærerne på sprogskolen, forklarer Sulaiman Haj Hussain.

De tre mænd undervises tre dage om ugen fra 9 til 14, og derudover deltager de i et integrationskursus to dage om ugen med blandt andet virksomhedspraktik og undervisning i danske samfundsforhold. Men selvom de øver sig flittigt i nye danske ord og vendinger, er hverdagssproget en udfordring.

Man bliver ked af det, når man ikke kan dansk, forklarer Sulaiman, der på grund af de sparsomme danskkundskaber har været lidt beklemt ved overhovedet at skulle tale med en journalist.

Hasko vendte for nogle måneder siden tilbage fra et ophold på Rødding Højskole med toptunede danskkundskaber. Men efter at han er kommet tilbage til Grindsted, flyder de danske gloser ikke længere så let.

Jeg møder ikke danskerne i Grindsted. Det er svært at komme ind på danske unge, også selvom jeg drikker alkohol. Pigerne går i en stor bue uden om os, forklarer Hasko, der drømmer om at blive ingeniør eller tekniker.

I det hele taget er den manglende hverdagskontakt med danskere et af de store problemer for eleverne på sprogcentret.

For en af kursisterne blev følelsen af isolation så påtrængende, at hun gik i gang med at stemme dørklokker for at møde danske familier. Det lykkedes hende dog ikke at komme ind i et dansk hjem.

Renas Sherko Omer har arbejdet som autolakerer i Syrien, og Sulaiman Haj Hussain har en landbrugsuddannelse, men i Danmark risikerer deres faglige kvalifikationer at sande til.

Flygtningene får et obligatorisk tilbud om et treårigt integrationsprogram, der også indbefatter virksomhedspraktik. Men vi oplever, at der meget let kan gå tre til fire år, før de kommer ind på en rigtig arbejdsplads, og i øjeblikket er der stor arbejdsløshed, så det gør ikke situationen lettere. I den periode skrumper deres erhvervskompetencer ind. Man burde tænke sprogundervisning mere nuanceret, så der var en større vekselvirkning mellem sprog, praktikforløb og job. Det er fint at gå på danskkursus. Men man kan ikke for alvor lære dansk, hvis ikke man møder danskerne i hverdagen, siger sproglærer Lisbeth Kernfelt, der har undervist indvandrere og flygtninge i dansk de seneste 20 år. Hun peger på en anden barriere for at lære sproget.

I Syrien går man bare ud på gaden, og så er der en masse liv og forretninger. I en lille by som Grindsted sker der ikke meget efter klokken fem, og når man skal købe en busbillet, foregår det via internettet. På den måde tynder hverdagskontakten mellem mennesker ud, lyder det fra Lisbeth Kernfelt.

Men sprogcenteret har også positive eksempler på kursister, der i kraft af en jernvilje har lært sproget på rekordtid.

En af de første syriske flygtninge i Grindsted havde kun få års skoleuddannelse, da han kom til Danmark. Hjemme i Syrien havde han ernæret sig ved at stryge tøj.

Men fra starten talte han kun dansk, og han blev nærmest sur, da de andre syrere kom herop, og han skulle tale kurdisk og arabisk. I dag har han fået et job på et af hotellerne i Billund, fortæller Lisbeth Kernfelt.

Sulaiman har ikke givet op. Han forestiller sig en fremtid som landbrugshjælper i Danmark, og Renas Sherko Omer håber på at finde en praktikplads som autolakerer.

Men de to unge tror ikke på en fremtid i Syrien på trods af oprøret mod præsident Assad.

Jeg tror ikke, at forholdene bliver bedre for kurderne i Syrien. Jeg vil bo i et land med demokrati, forklarer Sulaiman.

Legepatruljen på idrætsbanerne i Grindsted. 19-årige Hasko Nafis Khallo yderst til højre ses her foran Clara Atalie Nørgaard Jensen. I midten ses hans kammerat Sulaiman Haj Hussain. – Foto: Jesper Kristensen.