Prøv avisen

De ældre sætter sig på dansk politik

Ældre borgeres vilkår har aldrig før fyldt så meget i den offentlige debat som netop nu. Sådan lyder analysen fra flere valgforskere, der samtidig understreger, at vi endnu kun har set begyndelsen på det ældre Danmarks voksende indflydelse. - Foto: JEGAT MAXIME/PHOTOPQR/LE PROGRES

De ældres indflydelse på den politiske dagsorden kan vokse sig så stor, at det kan blive et demokratisk problem, lyder det fra eksperter

Bedre plejehjem, rummeligere hjemmehjælp og sundere madordninger. Ældre borgeres vilkår har aldrig før fyldt så meget i den offentlige debat som netop nu. Sådan lyder analysen fra flere valgforskere, der samtidig understreger, at vi endnu kun har set begyndelsen på det ældre Danmarks voksende indflydelse.

– De danske politikere står allerede i kø for at sikre de ældre goder i form af ældechecks og velfærdsrettigheder. Men vi har stadig til gode at se, hvad der sker, når de store ældregenerationer for alvor melder sig på banen. De er ikke bare mange i antal, men også mere ressourcestærke og ikke bange for at stille politiske krav, siger valgforsker og leder af Center for valg- og partiforskning, Kasper Møller Hansen.

Det er ikke kun de gamle selv, der er optaget af ældres vilkår og forhold. Undersøgelser viser, at samfundets ældste borgere udgør netop et af de temaer, der optager alle danske vælgere – uanset alder – allermest.

Det har politikerne selvfølgelig blik for, siger valgforsker og lektor ved Århus Universitet Rune Stubager. Dansk Folkeparti har indtil nu været det parti, der mest markant har bejlet til de ældre stemmer. Men partiet er begyndt at få konkurrence, siger han.

– Alle de politiske partier har i dag en meget synlig ældrepolitik. Det er dog ikke så meget det, de siger, de vil gøre, men det, de siger, de ikke vil gøre, der er det tydeligste tegn på partiernes forsøg på at tækkes den attraktive ældrestemme. Intet dansk parti – måske lige med undtagelse af De Radikale – tør sige, at de vil så meget som pille ved ældrechecken eller efterlønnen, siger han.

Lektor ved statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard vurderer, at de ældres mærkesager er blevet så dominerende, at det på sigt kan udvikle sig til et decideret demokratisk problem.

– Flere lande i Europa har allerede taget konsekvensen af den demografiske udvikling og nedsat valgretsalderen for at skabe en modvægt til de ældres dominans. I vores nabolande Sverige og Norge overvejer politikerne at gøre det samme. Men i Danmark forstummer diskussionen fuldstændig. Partierne har ikke for alvor mod til at lægge sig ud med den stærke ældrestemme, siger han og fortsætter:

– Hvis dansk politik i stigende grad bliver optaget af de ældres behov, sker det på bekostning af investeringer i ungdommen og i landets uddannelsesinstitutioner. Det er en farlig udvikling i et land, der i forvejen har stor fokus på de ældre, og som det eneste land rundhåndet deler folkepension ud til alle uanset økonomi, siger Peter Nedergaard.

Fremtidsforsker ved Institut for Fremtidsforskning, Niels Bøttger Rasmussen, forsker i de nye ældre og maner til besindighed.

– Den ny ældregeneration er ikke nødvendigvis en homogen størrelse, der entydigt vil kæmpe for bedre vilkår for den ældste del af befolkningen. De er en broget gruppe, som ikke identificere sig med det at være gammel, men med de interesser og fællesskaber, de altid har været en del af. De interesser vil de fortsat arbejde for, og det kan jo vise sig at være til gavn for hele samfundet, siger Niels Bøttger Rasmussen.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk