Prøv avisen

De 10 vigtigste økonomiske begreber

- Der er ikke penge i vores firmaer til at have svendene siddende og kigge i et par måneder, indtil ordrerne kommer. Så min appel til politikerne lyder, at de så hurtigt som overhovedet muligt skal få ordningen på plads, tilføjer Niels Techen fra DST, der repræsenterer 550 virksomheder. - Foto: stock.xchng

Forstå de ord, der bruges i debatten om den finansielle krise. Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut guider Kristeligt Dagblad igennem økonomiens væsentligste termer

For at forstå baggrunden og problematikkerne i finanskrisen, er det væsentligt at have styr på de mange økonomiske begreber, der bruges af eksperter og politikere. Peter Birch Sørensen, der er professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og har en ph.d. i økonomi, giver her en forklaring på nogle af de vigtigste termer.

1) BNP
Er en forkortelse af Bruttonationalproduktet, som groft sagt er et mål for den samlede produktion i samfundet på et år.

Med produktion menes de varer og tjenester, der produceres og omsættes på markederne og i den offentlige sektor.

LÆS OGSÅ: Få overblik over politikernes mange økonomiske pakker

Mere præcist måler BNP altså, hvor meget produktionen er vokset i procent på et år, når man fratrækker udgifter til forbrug af materialer i produktionen.

BNP opgøres både i løbende priser og i faste priser.

2) Løbende priser
Når man opgør BNP i løbende priser, betyder det, at man bruger de faktiske priser, der gælder i det pågældende år.

Problemet med at regne i løbende priser er, at de ikke tager højde for, at prisniveauet stiger. For eksempel er kronens værdi ikke den samme i 2011, som den var i 2000.

Det vil sige, at BNP målt i løbende priser over tid vil stige, selvom den mængdemæssige produktion ikke gør det.

3) Faste priser
Hvis man derfor kun vil se på udviklingen i den mængdemæssige produktion, skal man bruge faste priser. For eksempel kan man beregne, hvad BNP ville have været i 2011, hvis priserne havde været de samme som i 2000. Man renser altså tallene for prisstigninger og får dermed kun mængdeændringerne.

4) Inflation
Er betegnelsen for, at priserne hvert år stiger.

Hvis priserne modsat falder årligt, er der tale om deflation. Det forekommer sjældent, men skete i nogle lande under finanskrisen i 2009-10.

5) Recession
Betyder tilbagegang i økonomien.

Normalt siger man, at en økonomi er i recession, hvis BNP opgjort i faste priser er faldet i mindst to kvartaler i træk.

LÆS OGSÅ: Dansk økonomi lægger recessionen bag sig

Når man taler om recession i et lands økonomi, kan det betyde faldende priser og stigende arbejdsløshed. Det man også kalder for
lavkonjunktur
.

En særlig alvorlig recession bliver kaldt en økonomisk krise eller en depression.

6) Økonomisk vækst
Er når i BNP i faste priser stiger. Økonomisk vækst skaber grundlag for stigende indkomster, voksende forbrug og mindre arbejdsløshed.

Perioder med økonomisk vækst kalder man for højkonjunktur.

7) Skattetrykket
Er den offentlige sektors indtægter målt i, hvor stor en procentdel den udgør af BNP. Opgøres normalt som de samlede skatter og afgifter i procenter af BNP.

Kan bruges til at måle den offentlige sektors størrelser i forhold til i andre lande.

8) Betalingsbalancen
Måler forskellen mellem betalingerne til og fra udlandet.

Normalt er man mest interesseret i at se på betalingsbalancens løbende poster, som er en opgørelse af forskellen mellem landets samlede indtægter fra eksport og de samlede udgifter til import.

9) Pengepolitik
I pengepolitik bruger centralbanken i Danmark Nationalbanken - renten og bankernes kreditmuligheder til at påvirke den samlede efterspørgsel samt valutabevægelser ind og ud af landet.

I Danmark følger Nationalbankens renteændringer normalt renteændringerne i Den Europæiske Centralbank, da der skal holdes en fast kronekurs i forhold til euroen.

10) Finanspolitik
I finanspolitik ændrer man på statens indtægter (skatter) og udgifter (indkomstoverførsler, offentlige ydelser mv.) for at påvirke efterspørgslen.

Man kan enten føre en stram politik og derved få danskerne til at forbruge mindre, eller en lempelig politik hvis man omvendt vil have danskerne til at øge deres forbrug.