De ældre bliver markant længere på deres job, end de gjorde for 20 år siden. Det fremgår af en undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Bag undersøgelsen står seniorforsker Mona Larsen, som sammen med en gruppe forskerkolleger har undersøgt, hvornår man typisk forlader arbejdsmarkedet, og hvad årsagen var.
Det har ført til tre rapporter, som blandt andet redegør for udviklingen af de ældres tilbagetrækningsalder i perioden 1997-2017. Resultaterne viste tydeligt, at de ældre trækker sig markant senere tilbage end tidligere. Her konkluderede forskerne også, at udviklingen så ud til at ville fortsætte de kommende år, hvilket Mona Larsen nu kan bekræfte.
”Tallene for 60-64-åriges beskæftigelsesfrekvens fra Danmarks Statistik bekræfter udviklingstendensen,” siger Mona Larsen.
Fra 2017 til 2018 sås en høj stigning i beskæftigelsesfrekvensen, da aldersgruppen af 60-64-årige, der var tilknyttet arbejdsmarkedet, steg fra 59,5 procent til 62,8 procent. Året efter steg tallet til 65,5 procent, og der er nu tegn på fortsat stigning.
I dag trækker ældre sig i højere grad tilbage på grund af pension, familie og fritid end som følge af arbejdspres og dårligt helbred, lyder det fra Mona Larsen.
”Udviklingen i retning af senere tilbagetrækning kan formentlig blandt andet tilskrives ændringerne af tilbagetrækningsordningerne, samtidig med at ældres uddannelsesniveau er steget og deres helbredstilstand er forbedret. Derudover kan det have en selvforstærkende effekt, at ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Det er tilfældet, hvis de er rollemodeller for de yngre kolleger,” siger Mona Larsen.
Hun siger, at de ældre i større omfang trækker sig tilbage på grund af økonomi- eller familie- og fritidsrelaterede forhold. ”Muligheden for at få efterløn eller pension” og ”selv have lyst til at bestemme, hvad man skal foretage sig” er de mest fremtrædende årsager.
Det glæder social- og ældreordfører Karina Adsbøl (DF), at de ældre bliver på arbejdsmarkedet.
”Det synes jeg er helt fantastisk. Det grå guld har en livserfaring, som er meget værdifuld,” siger Karina Adsbøl og uddyber, at hun dog kan være nervøs for arbejdsmarkedets udvikling i en mere digitaliseret retning.
”For mange ældre er den teknologiske udvikling en udfordring og for andre ikke. Jeg håber, at der vil blive taget individuelle hensyn,” siger hun.
Kommunal- og ældreordfører Birgitte Vind (S) deler synspunkt med Karina Adsbøl, men kan også se bagsiden af medaljen.
”Først er det grundlæggende godt, at samfundet som helhed får gavn af både lang livs- og erhvervserfaring. Der kan desværre også være den bagside, at nogle må gøre det af økonomiske grunde, selvom helbredet svigter,” siger Birgitte Vind, der ikke er nervøs for, at de ældre ikke kan følge med samfundets nye tendenser.
”Jeg oplever, at veldrevne arbejdspladser er bevidste om deres seniorpolitik og forstår at tilrettelægge og fordele arbejdsopgaver efter kompetencer og erfaringer. Jeg er ikke bekymret for, om nogle ikke kan følge med. Der vil selvfølgelig altid være tilfælde, hvor nogle ikke kan se sig selv i at gå med ind i en stor omstilling af en virksomhed, hvis det kræver, at man skal til at lære nyt helt fra bunden,” fortæller Birgitte Vind.
Nye tal fra Danmarks Statistik for antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i alderen 60-74 år tyder desuden på, at ældres beskæftigelse ikke har været negativt påvirket af corona-krisen.
”Tallene viser, at beskæftigelsen for de 60-74-årige i hvert fald ikke er faldet i absolutte tal, når vi sammenligner 2. og 3. kvartal for 2020 med de forudgående kvartaler,” siger Mona Larsen.