Forebyggelseskonsulent Adisa Ovcina har opgivet at arrangere udflugter for de ældre indvandrere i værestedet Mimers Brønd i Odense, fordi de ældre ikke har råd til at spendere de 100 kroner, som en udflugt uden for værestedet typisk koster. Brugerne af Mimers Brønd modtager for en stor dels vedkommende en såkaldt brøkpension. Det betyder, at de kun får en del af folkepensionen, fordi de ikke har boet 40 år i Danmark.
Der kommer stadig flere pensionister i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk, og de har i mange tilfælde langt færre penge til rådighed end deres danske jævnaldrende.
En ny undersøgelse fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – viser, at 10 til 30 procent af indvandrerne mellem 65 og 74 år kan betegnes som økonomisk fattige. Det betyder ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at de som enlige har under 9000 kroner om måneden til at betale alle udgifter efter skat, og at et ægtepar har under 12.000 kroner til rådighed om måneden efter skat.
Undersøgelsen fra Vive viser desuden, at fattigdommen især rammer kvinder, og at en fjerdedel af de 65-74-årige herboende iranere er fattige, mens fattigdom rammer næsten hver tredje ældre tyrker, 27 procent af pakistanerne og en femtedel af vietnameserne. Til sammenligning kan kun en procent af danskerne mellem 65 og 74 år betegnes som fattige. Der er i dag i alt 14.000 flygtninge og indvandrere i Danmark mellem 65 og 74 år, og gruppen af ældre indvandrere er hastigt voksende.
”Den lykkelige begivenhed, som indtraf for et par årtier siden, var, at egentlig fattigdom i alderdommen forsvandt for danske pensionisters vedkommende, men indvandrere og flygtninge er en hurtigt voksende ældregruppe. Rigtig mange vil få en alderdom i fattigdom, fordi de ikke har boet 40 år her i landet og derfor ikke kan opnå den fulde folkepension. Det er ikke kun et dansk problem. I alle de vestlige lande ser vi, at flygtninge og indvandrere udgør en ny gruppe af fattige,” siger professor Peder J. Pedersen fra Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen fra Vive.
Seniorforsker Anika Liversage fra Vive peger på, at den økonomiske fattigdom rammer de ældre indvandreres livskvalitet.
”Det kan handle om, at man ikke har råd til at købe en ny vinterfrakke til 200 kroner, eller at man ikke har råd til medicin. Cirka en fjerdedel af de ældre tyrkere og godt 20 procent af de ældre iranere bor sammen med deres voksne børn. Vi ved ikke, om det skyldes kultur eller økonomiske behov. Nogle af de ældre er en del af familier, der i forvejen har et lavere socioøkonomisk udgangspunkt end resten af befolkningen. En del af de ressourcer, som kunne bruges til barnets fodboldtræning, bliver måske i stedet brugt til mormors medicin,” fortæller Anika Liversage.
Ældre Sagen er også stødt på problemet med fattige brøkpensionister, men seniorkonsulent Claus Blendstrup fra Ældre Sagen peger samtidig på, at en del af de ældre indvandrere med meget lave rådighedsbeløb efter ansøgning kan modtage et personligt tillæg fra kommunen udover deres pension.
”Pensionister, der kun har folkepensionen, har ikke ret mange penge, og brøkpen- sionisterne har endnu færre penge, men præcis hvor lidt de har at leve af, ved vi ikke, for de personlige tillæg fra kommunen bliver ikke registreret,” siger Claus Blendstrup.
Ifølge Danmarks Statistik var der den 1. januar i år 27.000 modtagere af brøkpension blandt både danskere og indvandrere.