For nylig bad en 85-årig kvinde hjemmehjælperen om hjælp til at få redt sit hår. Men kvinden fik afslag med den begrundelse, at hun ikke var blevet visiteret til den ydelse. Det uredte hår betød, at den ældre kvinde ikke havde lyst til at gå på gaden.
Historien er ifølge Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, blot et eksempel på en ældrepleje, der er faret vild i regler. Derfor går organisationen på barrikaderne for at få diskussionen om en værdig ældrepleje ind i debatten op til kommunalvalget den 16. november.
Den 76-årige cand.polit.-uddannede Bjarne Hastrup har dedikeret sit liv til ældre danskere. Han blev administrerende direktør for den dengang nystiftede Ældre Sagen i 1986, og selvom han forlængst har passeret folkepensionsalderen, fortsætter han med usvækket energi. Flere dage om ugen træner han i motionscenter for at holde sig i form.
Da Ældre Sagen begyndte, var Danmark på kartoffelkur, og velfærden skulle trimmes. I dag er den danske økonomi ifølge Bjarne Hastrup bomstærk, og Ældre Sagen er blevet landets mest indflydelsesrige ældreorganisation med flere end 910.000 medlemmer, 150 ansatte og 20.000 frivillige. Lige nu har den kommunale valgkamp topprioritet.
”Vi ønsker at fortælle befolkningen om de kolossale udfordringer, som vi og vores medlemmer oplever i ældreplejen. På den måde vil vi lægge tingene frem til lokal diskussion i valgkampen. Meningsmålinger viser, at ældrepolitik er det område, vælgerne prioriterer højest til kommunalvalget,” siger Bjarne Hastrup, inden han i hastigt tempo præsenterer Ældre Sagens tal og analyser over telefonen.
Over de seneste 10 år er der fjernet 6,7 millioner visiterede hjemmehjælpstimer, og 73.000 svækkede ældre får ikke den hjælp, de har brug for. Samtidig sidder mindst 12.000 ældre fanget i deres eget hjem. De kan på grund af sygdom og svækkelse kun komme ud en gang hver 14. dag eller sjældnere. Derudover må hver tredje modtager af hjemmehjælp leve med mangelfuld rengøring.
Medicin erstatter personale
Bjarne Hastrup fortæller, at han for nylig deltog i en paneldebat med en gruppe borgmestre på Fyn. Der er i dag 282.106 danskere over 80 år, og Bjarne Hastrup forklarede borgmestrene, at antallet af fynboer over 80 år de næste fire år vil vokse mellem 22 og 29 procent.
”Mit spørgsmål til borgmestrene lød: ’Hvad vil I gøre ved det?’ Samme spørgsmål kan vi stille til alle borgmestre. En del af de ældre skal på plejehjem, og mange skal have hjælp fra hjemmeplejen,” forklarer Bjarne Hastrup og fortsætter:
”Hver gang der har været en kommunal sparerunde de seneste 10 år, er det gået ud over ældreområdet. Det er sket, fordi ældreplejen er det eneste område, der ikke har knyttet lovfæstede rettigheder til hjælpen. Derfor er det gået stærkt ned ad bakke for ældreplejen. Samtidig mangler der arbejdskraft. Kommunerne skylder at forklare os, hvordan de vil skaffe flere kvalificerede medarbejdere. Pasning af eksempelvis mennesker med demens kræver kvalifikationer.”
Han peger på, at personalemanglen forstærkes, fordi sygefraværet blandt de ansatte i ældreplejen er så højt. I gennemsnit er de sosu-ansatte sygemeldte op mod en femtedel af deres arbejdstid.
”Det høje sygefravær er udtryk for hårdt arbejdsmiljø. Samtidig får langt over 20 procent af beboerne på plejehjem psykofarmaka, mens det nogle steder i England er lykkedes at reducere forbruget af psykofarmaka til fem procent. Jeg er bange for, at medicinering er blevet en erstatning for det personale, som ikke er der,” lyder det fra Ældre Sagens administrerende direktør.
Rengøring en gang om ugen
Dertil kommer, at antallet af svage ældre, der ikke får hjælp, vokser. Mens det for 15 år siden var en tredjedel af de svækkede ældre, der ikke fik hjælp, er det i dag hver anden, viser tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.
”Vi skal huske, at man i de seneste 30 år har ønsket, at flere ældre skulle bo i eget hjem. Det er lykkedes at få færre på plejehjem, men i forhold til de ældre, der bor i eget hjem, har man snydt på vægten. Det vil ramme kommunerne, at de har savet store dele af den gren over, der hedder hjemmepleje. Der kommer garanteret en bølge inden for de næste 10 år, hvor flere får behov for en plejehjemsplads,” mener Bjarne Hastrup.
Ældre Sagens ønskeliste til kommunalvalget omfatter blandt andet et krav om, at hjemmehjælpsmodtagere skal have gjort rent en gang om ugen.
”Det vigtigste er at tiltrække arbejdskraft. Kommunerne bør sætte alt ind på at finde ud af, hvad der skal til for at få flere ansatte i ældresektoren. Allerede i dag er mange stillinger ubesatte, og i fremtiden kommer der til at mangle flere tusind hænder,” siger han.
Hvordan rimer jeres forslag med kommunernes pressede økonomi?
”Ganske mange kommuner, men ikke alle, har bugnende kasser. Men de kan ikke bruge dem blandt andet på grund af budgetloven, der lægger et loft på de offentlige udgifter. Det er tosset. Samtidig kommer de ældre selv med en del af pengene. Det forhold, at folkepensionsalderen bliver hævet til 67 år, betyder 16 milliarder kroner ekstra i statskassen, og finansministeren er helt stille,” lyder det fra Bjarne Hastrup.
Du har fulgt ældreplejen i 35 år. Er forholdene virkelig så triste?
”Jeg vil ikke sige, at forholdene er triste. Men vores kampagne er et wakeup call til politikerne. Vi bliver nødt til at tegne et realistisk billede for at få forbedringer igennem. Ældre Sagen modtager 40.000 henvendelser hvert år, og mange handler om mangelfuld pleje. Fagforeningen FOA fortæller om stor bekymring og uro blandt deres medlemmer, fordi forholdene i stigende grad er pressede. Det kan ikke nytte, at en hjemmehjælper skal løbe op ad trappen og gøre rent for den ældre på 19 minutter, selvom hun ved, at borgeren har brug for mere hjælp. Ikke alene er det frygteligt stressende. Det giver også moralsk stress, og det knuser hverdagen for de ansatte. Men der er også lyspunkter, hvis vi tager fat,” siger Bjarne Hastrup og henviser til et besøg på plejehjemmet Bækgårdscenteret i Thisted:
”Her sørgede lederen for, at der blev rettet op på det dårlige forhold mellem medarbejdere og pårørende. Det resulterede i, at medarbejderne fik det bedre. Sygefraværet faldt til det halve, og fremfor alt følte beboerne sig langt mere trygge.”
De problemer, du nævner, er blevet diskuteret i mindst 20 år. Hvad er løsningen?
”Vi skal lægge beslutningen ud til hjemmehjælpere og andre tæt på de ældre, og så skal de ansatte arbejde i små selvstyrende teams.”
Kommunerne har ingen interesse i en dårlig ældrepleje, så hvorfor sker der ikke mere?
”Det handler om, at kommunerne skal gøre op med den målstyring og new public management (system til at effektivisere den offentlige sektor, red.), der styrer alt for mange beslutninger. Der er et rockwool-lag af administratorer, der dirigerer ældreplejen i mange kommuner. Det lag skal vi af med, og så skal de ansatte have frihed. På ældretopmødet i Odense i september bad jeg forsamlingen af kommunale ledere og andre om at lægge hånden på hjertet for at sige: ’Vi forsager new public management, og vi tror på kærlig pleje og tæt omsorg’. Forsamlingen jublede, og social- og ældreminister Astrid Krag (S) støttede mig. Vi skal have flere ressourcer ud til den enkelte ældre, og så skal vi af med minuttyranniet.”