Kristeligt Dagblad begik i lighed med medier verden over en række fejl i dele af dækningen af de påståede grave i Canada i 2021. I flere af artiklerne fremgår det, at der var fundet massegrave, børnelig eller jordiske rester fra børn. Dette er forkert, som man kan læse i denne artikel, hvor Kristeligt Dagblad har undersøgt sagen til bunds.
Fundene af påståede grave var baseret på en jordradar, som ikke kan konkludere eksistensen af grave eller jordiske rester uden en udgravning. Der er i skrivende stund ikke fundet beviser for ukendte grave ved de tidligere kostskoler. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.
Coronakrisen har budt på mange tilbageslag; positive udviklinger i samfundet, som pludselig er blevet bremset eller ligefrem vendt på hovedet.
Anderledes forholder det sig med danskernes tillid til politikerne. Siden folketingsvalget i 2015, som var et lavpunkt, er tilliden til magthaverne vokset, og under coronakrisen er den ”nærmest skudt op gennem stratosfæren”, som man kan læse på forsiden af dagens Kristeligt Dagblad.
Men det er ikke alle i samfundet, der nærer tillid til politikerne. Tilliden afhænger i høj grad af tegnebogen og eksamenspapirerne, lyder konklusionen i den nye bog ”Klimavalget”, som udkommer i dag.
”Tilliden til politikerne er højest blandt de vælgere, der har flest ressourcer, og som i størst grad får deres vilje i den forstand, at samfundet indrettes, som de gerne vil have det,” forklarer professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, der er en af bogens forfattere.
Vælgerne: De borgerlige er blevet ”slappere” i udlændingepolitikken
Berlingske bringer også flere interessante pointer fra bogen i dag, blandt andet en historie om Mette Frederiksens højredrejning, som iagttagere af dansk politik indtil nu har betragtet som helt afgørende for udfaldet af det seneste folketingsvalg. Det skal siges, at Socialdemokratiets ryk mod højre i udlændingepolitikken også blev bemærket af vælgerne, for på en flygtningepolitisk højre-venstreskala placerede vælgerne i 2019 Socialdemokratiet en smule længere til højre end i 2015. Men måske mere opsigtsvækkende placerede vælgerne de borgerlige partier – og især Venstre og De Konservative – længere til venstre på aksen, end de gjorde i 2015. Og de blå partiers bevægelse til venstre var større end Socialdemokratiets mod højre.
Styrelse drukner i indberetninger om milde vaccinebivirkninger
Efter et stik med en af coronavaccinerne er det ikke usædvanligt, at man kan opleve let feber, hovedpine, kulderystelser og ømhed ved stedet, hvor man har fået et stik. Alligevel vælger mange danskere at indberette disse milde og allerede kendte bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Faktisk bliver der indrapporteret så mange bivirkninger, at styrelsen nu opfordrer folk til ikke at kontakte deres praktiserende læge, hvis det blot drejer sig om ovenstående symptomer. Det skriver Politiken. Lægerne har nemlig pligt til at videresende disse indberetninger, når patienter kontakter dem. Lægemiddelstyrelsen får normalt omkring 7000 indberetninger om bivirkninger om året ved brug af forskellige former for lægemidler, men alene i årets første del har styrelsen fået over 44.000 formodede bivirkninger indrapporteret. Omkring to tredjedele af indberetninger efter coronavacciner handler om almindelige, kendte og ufarlige symptomer.
Tyrkiet vil lave islam-tv for børnehavebørn
Tyrkiske børn i alderen fra fire til seks år har brug for et alternativ til de tegnefilm og vestlige børneprogrammer, som de i øjeblikket kan se i fjernsynet. Og alternativet skal være en ny tv-kanal med fokus på islam. Det mener i hvert fald landets magtfulde religiøse institution Diyanet, der har indgået en aftale med tv-stationen TRT, der skal realisere idéen.
“Vi har forsøgt at fodre vores børn med oversatte og udenlandske tegnefilm. Vi er dog nødt til at præge dem med vores egne nationale værdier. Vi vil hjælpe med at forme vores børns karakter med programmer, der er faktuelt korrekte og baseret på Koranen,” siger Ali Erbas, præsident for Diyanet, til mediet al-Monitor ifølge Kristeligt Dagblad.
Den tyrkiske præsidents mål er at skabe en “from generation”, skriver Berliner Morgenpost og citerer den tyrkiske forfatter Burcu Karakas for at sige, at “Diyanet spiller en central rolle i Erdogans strategi om religiøs omstrukturering af samfundet”.
Amerikanske forældre protesterer over racisme-undervisning
I USA udspiller sig for tiden også en kamp om, hvad børn og unge skal udsættes for. Tirsdag aften var hundredvis af forældre troppet op på en skole i Loudoun County i Virginia, USA, for at udtrykke deres utilfredshed over, at skolen lærer børnene, at racismen i USA er strukturel og systemisk. Det skriver Reuters. Skolen mener derimod, at den blot klæder lærerne på til at være ”kulturelt lydhøre”, så de bedre kan håndtere en stadigt mere mangfoldig elevgruppe. Forældrene havde taget skilte med, hvor der blandt andet stod ”Uddannelse – ikke indoktrinering” og ”Du kommer ikke racismen til livs ved at lære den fra dig”. Stemningen blev på et tidspunkt så ophedet, at politiet måtte tilkaldes.
Mistænkelige kirkebrande kan være hævnangreb
To kirker i Canada – Sacred Heart Church and St Gregory's Church, som ligger cirka 40 kilometer fra hinanden – er brændt ned på noget nær samme tid. Det skriver BBC. De indledende undersøgelser tyder på, at der blev brugt brandbar væske, og at branden altså var påsat. I sidste måned fandt man i samme canadiske provins, British Colombia, resterne af 215 børnelig i en massegrav ved en kostskole for indfødte børn. Ifølge The New York Times arbejder efterforskerne ud fra et motiv om, at de to kirker blev brændt ned til grunden som hævn for kirkens behandling af de indfødte. Det skriver TV 2.
Anden Verdenskrigs store kodeknækker pryder ny pengeseddel
Når briterne skal betale for dagligvarer eller give en runde på pubben, kan de nu gøre det med en 50-pundseddel prydet af matematikeren Alan Turing, skriver Ritzau.
Alan Turing er bedst kendt for sit arbejde under Anden Verdenskrig, hvor han stod i spidsen for arbejdet med at knække Nazitysklands enigmakode. Koden, der krypterede de tyske meddelelser, blev indtil da anset for at være ubrydelig.
”At placere ham på denne nye pengeseddel er en anerkendelse af hans bidrag til vores samfund og en fejring af hans bemærkelsesværdige liv,” siger Bank of England-chef Andrew Bailey.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op her.