Prøv avisen

Dårligt stillede unge flytter tidligst hjemmefra

Det er i højere grad unge fra mindre bemidlede hjem og fra skilsmissefamilier, der flytter tidligt hjemmefra, viser en ny rapport. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Forældrekøb, fyldte frysere og finansielle tilskud er en del af pakken for mange unge, der i disse dage flyver fra reden. Desto større er gabet til gruppen af unge, som ikke har et forældreteam i ryggen, og som ofte forlader barndomshjemmet, så snart de fylder 18 år

Unge fra ressourcesvage familier flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende. Det viser tal fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Af rapporten ”Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2018” fremgår det, at i familier, hvor forældrene kun har gennemført grundskolen, er 45 procent af de 18-årige udeboende. Ligeledes er 50 procent af de 18-årige flyttet hjemmefra i familier, hvor ingen af forældrene er beskæftigede. Hvis forældrene har en lang videregående uddannelse, er det kun 13 procent af de 18-årige, der er flyttet hjemmefra.

Ifølge senioranalytiker hos VIVE Karen Margrethe Vendelbo Dahl vidner det om, at manglende socioøkonomiske ressourcer er med til at skubbe disse unge tidligt ud af reden. For eksempel kan det faktum, at forældrene ikke længere modtager børne- og ungeydelse, når barnet fylder 18 år, have betydning.

”Ser vi på dem, der flytter tidligt hjemmefra – det vil sige, inden de fylder 19 – er det i højere grad unge fra de mindre bemidlede hjem og unge fra skilsmissefamilier, mens unge fra bedre bemidlede hjem og fra kernefamilier bor længere hos deres far og mor. Samtidig ser vi også, at de, der flytter tidligt hjemmefra, har flere vanskeligheder på en lang række områder end de unge, der fortsat bor hjemme – det hænger dog formodentligt lige så meget sammen med de bagvedliggende ressourcer som med selve dét at flytte hjemmefra,” siger hun.

Af rapporten fremgår det også, at unge fra veluddannede og velstillede familier i det hele taget får mere hjælp end unge fra mindre bemidlede hjem.

”Der er kæmpestor forskel på, hvor længe forældre bliver ved med at hjælpe og nurse deres børn. De forældre, der har de bedste ressourcer, de bedste uddannelser og de bedste boliger, curler også mere og lader deres børn blive boende hjemme længere end de forældre, der kun har grundskolen. Og fortsætter med at hjælpe dem, efter de er flyttet hjemmefra.”

Niels Ulrik Sørensen er souschef, forskningsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. I forskningsprojektet ”Den gode overgang” følger han sammen med kolleger 36 unge og deres forældre i de første år, efter at de unge er flyttet hjemmefra. Forskningsprojektet løber frem til 2020 og viser, at mange unge i dag får både økonomisk, praktisk og kærlig hjælp i den nye tilværelse som udeboende. Men der findes også en gruppe af unge, hvor forældrene er fraværende, påpeger ungdomsforskeren:

”Ikke alle har ressourcestærke forældre omkring sig, og socialt set drejer det sig om en sammensat gruppe, der har det til fælles, at noget i relationen til deres forældre ikke fungerer så godt – eller at forældrene bare ikke har mulighed for at hjælpe. Uanset årsagen kommer disse unge voksne til at stå meget alene, når de flytter hjemmefra. Særligt fordi det er blevet normen i dag, at unge har en tæt relation til deres forældre.”

Det koster i gennemsnit 22.000 kroner at flytte hjemmefra. Det viser en ny måling blandt unge mellem 18 og 29 år, som YouGov har foretaget for Nordea. Pengene går blandt andet til indskud og boligudstyr. 68 procent af de unge betaler selv alle udgifter til at flytte hjemmefra, men mange har en børneopsparing, de kan trække på. Det fortæller forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehman Erichsen.

”Hver fjerde får en økonomisk håndsrækning af deres forældre til flytningen. Til gengæld hjælper forældrene gerne med at male, hænge lamper op og andre praktiske gøremål. Det gælder især i Jylland, hvor man virkelig står sammen som familie. Men tallene viser også tydeligt, at hvis man kommer fra en familie uden børneopsparing, er der også længere mellem de hjælpende hænder. De ressourcesvage forældre hjælper deres børn mindre og har måske nok at gøre med at overskue deres eget liv,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Familien er ellers en afgørende faktor i flytteprocessen, viser Nordeas tal. Forældre kommer på førstepladsen over vigtigste hjælpere, søskende på en andenplads og venner på en tredjeplads.