De mellem 120 og 140 imamer i Danmark er vidt forskellige. Teologisk, etnisk og uddannelsesmæssigt. Det eneste fællestræk er kønnet: De er alle mænd.
Der er palæstinensiske Ra*d Hleihel, som i weekenden chokerede offentligheden med en 52 minutter lang fredagsprædiken (khrutba), som udelukkende handlede om kvinder, påklædning og opførsel. Han er uddannet imam i Saudi-Arabien. Khrutbaen blev givet i Det Islamiske Trossamfunds moske i København, men ellers hører Hleihel til i Grimhøj-moskeen i Århus, der opfattes som rabiat, blandt andet fordi den tidligere Guantanamo-fange fra Danmark kom i moskeen for seks år siden. Samtidig er det også her politiet af og til henter hjælp hos imamerne, når uroen omkring Gellerups unge minoriteter bliver for voldsom.
Der er palæstinensiske Ahmed Abu Laban, uddannet som imam i Ægypten. Han leder normalt fredagsbønnen i Det Islamiske Trossamfund. Siden begyndelsen af 1980'erne har han talt for uddannelse og integration i det danske samfund. Her iblandt at utilfredshed med den offentlige debat om islam skal løses via dialog og retssager. Ikke med vold. Ikke desto mindre befinder han sig ofte på forsiderne af aviserne for udtalelser, der opfattes som grove. Et par gange om året leder han fredagsbønnen i Grimhøj-moskeen, ligesom han gør det i mange andre danske moskeer.
Der er Abu Bashar fra bydelen Vollsmose i Odense, oprindeligt syrer og uddannet imam i Libanon. Uddannelsen bestod af seks år i lære hos en imam. Han er ansat som fængselsimam i Nyborg Statsfængsel og deler en moske i Vollsmose med to andre imamer. Han taler for ytringsfrihed og demokrati, og får selv undervisning i dansk og det danske samfund et par gange om måneden i en folkekirkelig organisation. Og så mener han, at kvinder selv må afgøre, om de vil bære tørklæde.
Og der er også Fatih Alev, født i Tyrkiet, som udlægger islam for danskere i programmet "Tal med Gud" og på bagsiden af Politiken om lørdagen. Han har ingen islamisk teologisk uddannelse, men leder fredagsbøn på dansk i forskellige moskeer i Københavnsområdet.
Andre tyrkiske imamer er typisk udsendt af den tyrkiske stat. De har alle samme regeringsgodkendte uddannelser i islamisk teologi og opholder sig i Danmark mellem to og fire år, hvorefter de erstattes af nye. Tallet på mellem 120 og 140 imamer i Danmark kommer fra undersøgelsen "Muslimsk mangfoldighed – en kortlægning af muslimske bedesteder i Danmark" fra 2004, der er udført af de to religionsvidenskabsforskere Lene Kühle og Inge Liengaard. Inge Liengaard vurderer, at kun omkring en tredjedel af imamerne har en eller anden form for islamisk teologisk uddannelse. Og hun understreger, at imamerne i Danmark er meget forskellige.
– Det etniske spiller stadig en stor rolle. Tyrkiske imamer betragter ikke arabiske imamer som autoriteter på islam og omvendt. Der er også store modsætninger internt i de etniske grupper, blandt andet om den teologiske linje. Nogle af imamerne er som gamle hanelefanter, der kæmper indbyrdes om teologi og om publikum, siger Inge Liengaard.