De dystre udsigter er ved at klare op. Er det økonomiske forår på vej?

I efteråret var udsigterne for dansk økonomi og beskæftigelse sorte. Nu tegner fremtiden på flere områder meget lysere, lyder det fra økonomer

De dystre udsigter er ved at klare op. Er det økonomiske forår på vej?
Foto: Rasmus Juul.

Beskæftigelsen ventes at falde med over 100.000 personer i 2023. Sådan lød den tunge besked fra Det Økonomiske Råd, vismændene, da de fremlagde efterårsrapporten i oktober. De enorme prisstigninger ville sandsynligvis få borgerne til at spare og virksomhederne til at afskedige mange ansatte.

En måned inde i det nye år er en række økonomer dog enige om, at den nære fremtid ikke tegner nær så dyster. Faktisk er der klare forårstegn for både samfunds- og privatøkonomien. Også internationalt. Den Internationale Valutafond, IMF, har netop offentliggjort en prognose for verdensøkonomien, som viser fortsat fremgang i både USA, Europa og Kina, omend væksten stadig bliver lavere i år end i 2022. Fremgangen skyldes blandt andet, at Kina har droppet den hårde nedlukning under corona.

Her er danske eksperters bud på, hvordan det står til med dansk økonomi på fem centrale områder:

Energipriserne

Ruslands krig mod Ukraine er ikke alene en humanitær katastrofe, den har også fået vidtrækkende konsekvenser for resten af verden. Det gælder for eksempel priserne på korn og energi. De steg voldsomt frem til og med august sidste år, men er siden faldet markant igen.

"Den seneste tid er især energipriserne blevet bedre. Derfor har vi slet ikke fået den uhyggelige situation, det så ud til i efteråret," siger cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank.

Han nævner tre årsager til, at det er gået bedre end forventet. At vi har sparet på energien, at vi har fået mere flydende gas til erstatning for den russiske gas, og at vinteren har været meget mild.

Energianalytiker Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark ser fortrøstningsfuldt på energipriserne, i hvert fald i den nære fremtid. Han peger på, at den manglende gas fra Rusland gav kamp om at skaffe gas til at fylde lagrene op, og det fik prisen til at stige på alle energikilder.

"Nu står vi i en anden situation," siger han.

”Der er lidt mere ro på energimarkederne, lagrene er fyldt op, man har fået gang i andre forsyningskæder, især den flydende naturgas, som bliver sejlet ind fra Nordamerika og Mellemøsten. Den er dyrere, end vi har været vant til, men den er stadig meget billigere, end vi oplevede i sensommeren. Hvis man kigger i krystalkuglen, ser det nuværende prisniveau på 5-6 kroner pr. kubikmeter gas ud til at fortsætte et par år," siger Kristian Rune Poulsen.

Inflationen

Tæt forbundet med de høje energipriser er de store stigninger på fødevarer og mange forbrugsvarer. Inflationen er tordnet i vejret, men også her lysner det.

Tidligere overvismand, professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, nævner, at "medicinen" mod høj inflation ser ud til at virke. Medicinen har været, at centralbankerne har sat renterne op, så det er blevet dyrere at låne penge. 

"De højere renter har fået sådan noget som fødevarepriser, energi og fragtrater til at falde meget. Fødevarepriser og fragtrater forventer man forbliver nede, mens det er lidt mere usikkert med energipriserne det næste års tid. Her og nu bidrager de dog ret kraftigt til at trække inflationen ned."

"Med de nuværende energipriser vil inflationen nærmest styrtdykke og måske nå ned på 2 procent igen i løbet af efteråret og vinteren. Så kan man måske også begynde at lempe på rentestigningerne. Så kan man håbe på, at der kommer en blød landing for økonomien, som også er mit hovedscenarie," siger Michael Svarer.

En "blød landing" lyder måske ikke vildt optimistisk, men sammenlignet med, hvad økonomerne talte om for få måneder siden, er det noget af et drømmescenarie. Overordnet forventer ingen af de økonomer, som Kristeligt Dagblad har talt med, at krisen vil komme i nærheden af at blive lige så dyb som finanskrisen i 2008.

Beskæftigelsen

I årene efter finanskrisen faldt beskæftigelsen med 175.000 personer, men så galt kommer det næppe til at gå denne gang. Selv vismændenes skøn på et fald på 100.000 personer har økonomerne svært ved at se for sig.

"Da vismændene kom med forudsigelsen i oktober, var vi ikke enige i den, og på nuværende tidspunkt er vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd meget uenige i, at det vil gå så galt. Der kommer nok til at ske et lille fald i beskæftigelsen i år, men ikke noget i nærheden af det, vismændene kom med," siger cheføkonom Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Søren Kristensen fra Sydbank er lidt mere pessimistisk og forventer et relativt stort fald i beskæftigelsen i år, men også han mener, at vismændenes tal på 100.000 er "relativt dystert".

"Man skal huske, at vi inden corona havde en ret fornuftig økonomisk situation med høj beskæftigelse. Selvom beskæftigelsen skulle falde med 100.000 personer, vil den stadig ligge 60.000 over niveauet før pandemien," siger han.

Michael Svarer finder tilsvarende, at 100.000 er et højt tal, som tingene ser ud nu.

"Ledigheden kan godt stige, og den er også steget en lille smule på det seneste. Men jeg tror ikke, vi vil se et markant fald i beskæftigelsen," siger han.

Boligmarkedet

Et af de områder, der har været stor bekymring over, er markedet for ejerboliger. Efter en årrække med store prisstigninger, især i hovedstadsområdet, er handlen med ejerboliger bremset op, og priserne er begyndt at falde.

De stigende renter har gjort det meget dyrere at låne til boligkøb, og også det har medvirket til at få priserne til at falde. Spørger man direktør Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter, er ejerboligmarkedet dog ikke i nogen dyb krise. 

"Boligmarkedet er i en korrektion. Det er ikke det samme som en dyb krise. Nogle boliger vil falde mere end andre. Ejerlejligheder i København er steget meget i pris, så de kommer også til at falde mere," siger Curt Liliegreen.

Han tilføjer, at når skattereformen er trådt i kraft, vil den skubbe priserne på lejligheder i hovedstaden yderligere ned, mens det omvendt kan gøre nogle huse i hovedstadsområdet dyrere.

"For det gennemsnitlige hus i Danmark er det ikke så dramatisk igen. Vi har haft en lang periode, hvor priserne er gået op, og nu får vi en korrektion i markedet, men det er jo ikke en gentagelse af finanskrisen," siger han.

Desuden peger han på, at renterne på de langfristede boliglån er begyndt at falde, og hvor man tidligere overvejede, om renten på den slags lån skulle op på 6 procent, udstedes der nu lån på 4 procent.

Erhvervslivet

Men hvorfor er billedet vendt på så relativt kort tid? Hvorfor har virksomhederne i vid udstrækning kunnet holde på deres ansatte og fortsætte med at eksportere? Hvorfor fik de store prisstigninger ikke julehandlen til at gå i sort?

"Forklaringen på, at vi ikke har set den hårde opbremsning, er, at husholdningerne generelt sparede ret meget op under corona. Inflationen var lav, folk beholdt deres job, men de kunne ikke rejse, og de konsoliderede sig. Vi sparede 100 milliarder kroner op under corona. Dem kan man så tære på, når krisen kradser. Folk har stadigvæk job, så der er også en vis sikkerhed for, at de kan fastholde deres forbrug," siger Michael Svarer.

Ifølge ham bruger forbrugerne i dag stort set de samme beløb i butikkerne som tidligere, men de køber typisk flere discountvarer og lader de dyre varer ligge.

"Nu lukker Irma, og det er et resultat af, at folk er observerende og går i et discountsupermarked i stedet," siger Michael Svarer.

Cheføkonom Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nævner, at nogle forbrugere ikke har kunnet spare op og har fået svært ved at betale deres regninger. Andre har imidlertid haft store opsparinger, som de har været villige til at tære på ved for eksempel at gå ud at spise. Det har hjulpet til at holde hånden under restaurationsbranchen, som ellers led hårdt under corona.