Prøv avisen

De færreste hospitaler har tid til døende

Hospitaler fokuserer for lidt på lindring af lidelse, siger Bodil Abild Jespersen, overlæge ved det palliative team på Aarhus Universitetshospital

Den lindrende behandling af døende patienter bliver ofte klaret ved omorganisering, eller ved at personalet løber hurtigere. Kun hver 10. hospitalsafdeling har ansat palliativt personale

Døende og andre alvorligt syge patienter bliver alt for ofte ladt i stikken, når det handler om at få iværksat en palliativ (lindrende) behandling. For ofte er der ikke afsat tid eller ressourcer til, at personalet på de danske hospitaler kan få afklaret patienternes behov og få lagt en plan for den lindrende indsats.

En ny undersøgelse, som Palliativt Videncenter har lavet blandt 410 hospitalsafdelinger hvoraf 318 afdelingsledelser har svaret viser, at kun 14 procent af afdelingerne med patientkontakt har sendt personalet på kurser, holdt temadage eller afsat andre ressourcer til at løfte personalets kompetencer i lindrende behandling af alvorligt syge patienter. Over halvdelen af afdelingerne 53 procent yder palliativ behandling ved, at personalet løber hurtigere eller ved omorganisering. Kun hver 10. afdeling har ansat palliativt personale.

Jeg møder patienter fra mange forskellige afdelinger, og jeg mener, at den palliative indsats meget ofte er alt for utilstrækkelig, siger Lene Jarlbæk, forsker og medforfatter til rapporten og overlæge på Odense Universitetshospitals kræftafdeling.

Hun understreger, at rapporten ikke giver svar på, om selve kvaliteten af den palliative indsats er tilstrækkelig. Men som kliniker og forsker er hun af den overbevisning, at kvaliteten kan og skal højnes betydeligt. Desuden mener Lene Jarlbæk, at det er et stort problem, at så mange afdelinger yder en palliativ indsats ved blot at løbe hurtigere:

LÆS OGSÅ: Et ben i hver lejr og et hjerte for patienterne

Med de mange års erfaringer, jeg har fra forskellige hospitalsafdelinger, har jeg svært ved at se, at folk kan løbe hurtigere, end de i forvejen gør. Jeg ved, hvor lang tid det tager at snakke med folk, der har behov for palliativ behandling. Jeg har lige netop talt i en time og ti minutter med en ældre herre, som ikke længere er i en almen tilstand, hvor han kan modtage kemoterapi. Derfor drøftede jeg med ham og hans datter, hvad der så videre skal ske i det palliative forløb. Sådanne samtaler tager lang tid. Mange afdelinger har svaret i undersøgelsen, at de synes, den palliative tid, de bruger, er passende. Det bekymrer mig. Der er behov for at øge personalets kompetencer.

Også Bodil Abild Jespersen, overlæge ved det palliative team på Aarhus Universitetshospital, mener, at den palliative indsats på de danske hospitalsafdelinger generelt er for mangelfuld. Det er et problem, at kun 14 procent af afdelingerne tilbyder en reel palliativ indsats, mener hun:

Det er et udtryk for afdelingernes og dermed de lægelige specialers tunnelsyn. Der er fokus på behandling af en bestemt sygdom, mens basale dyder som lindring af lidelse ikke prioriteres, siger Bodil Abild Jespersen, der heller ikke mener, at den palliative indsats kan klares ved at løbe hurtigere, som man gør det på 61 hospitalsafdelinger.

48 procent af danskerne dør på et hospital, og det er ofte sygeplejerskerne, som har fokus på den palliative indsats. For palliativ medicin er ikke et lægeligt speciale i Danmark, og der undervises ikke i det på universiteterne. Men det er et problem, mener Bodil Abild Jespersen:

Mange læger har derfor ringe viden og interesse for området. For at sikre den palliative indsats på landets hospitalsafdelinger er det helt nødvendigt, at alle faggrupper arbejder sammen til gavn for patienten og de pårørende.

Helen Bernt Andersen, sygeplejedirektør og medlem af Rigshospitalets ledelse, mener ikke, at den palliative indsats er nedprioriteret:

Men der er ingen tvivl om, at vi kan blive bedre. Man har i Region Hovedstaden og mange andre steder oprettet palliative enheder og teams, der har en specialiseret palliativ viden og ekspertise. Vi skal sørge for, at alle læger og sygeplejersker har det basale niveau om palliation i orden, så de også bliver bedre til at se, hvornår det er nødvendigt at henvise til de palliative enheder.

Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, vil nu bede sine fagfolk se nærmere på rapporten med henblik på, om der skal flere penge til området:

Palliation er og bliver et vigtigt område, der de seneste år har fået større og større betydning, og som vi skal blive ved med at udvikle på.