De farlige patienter, som ingen kan rumme

Psykiatriske afdelinger har svært ved at tackle de stadig flere aggressive og kriminelle psykisk syge. Mere misbrug, flere utilpassede unge og for sen behandling lyder nogle forklaringer på tendensen

Psykiatrisk Sygehus. Sundhedsvæsenet. Frederiksborg Amt. Skilt foran sygehuset.
Psykiatrisk Sygehus. Sundhedsvæsenet. Frederiksborg Amt. Skilt foran sygehuset. Foto: Torben Klint Denmark.

De er for syge til at kunne straffes med fængsel. Og for aggressive eller grænsesøgende til for alvor at kunne hjælpes af en psykiater.

Det er det problem, man skal løse, hvis de tungeste patienter på landets retspsykiatriske afdelinger skal have ordentlig hjælp - og hvis resten af befolkningen samtidig skal sikres imod deres kriminelle adfærd. Men mens fagfolk har en række bud på, hvorfor vi i disse år ser stadig flere farlige patienter, har de svært ved at pege på en nem løsning.

Cheflæge ved Risskov retspsykiatriske afdeling Per Jørgensen ser to hovedforklaringer på, at der er kommet flere svære, kriminelle patienter: mere misbrug og flere utilpassede unge, som ikke passer ind i samfundets bokse. Den sidste gruppe er ifølge Per Jørgensen virkelig svær at hjælpe.

"De er gået ud og ind af plejefamilier og sociale institutioner hele deres liv. De trækker en hale af problemer efter sig og kan ikke finde sig til rette nogen steder. De kommer i konflikt med loven, og til sidst er der en dommer, som tænker: Mon ikke denne person er psykisk syg? På den måde er det sommetider tilfældighedernes spil, at de ender hos os," siger han.

Per Jørgensen mener, at nogle kriminelle patienter har så komplicerede problemer, at de ikke har gavn af at være indlagt, men at psykiatrisk behandling bliver samfundets sidste bud på en kur.

"I virkeligheden udstiller de samfundets fallit over for de her mennesker, for uanset hvor mange ressourcer man bruger på at hjælpe dem, bliver de ved med at leve på kanten. Der er en tendens i tiden til at have forfærdeligt høje forventninger til, at det psykiatriske system kan tage sig af de her ulykkelige skæbner," siger han.

I de tilfælde, hvor patienten er decideret psykisk syg, er der dog mulighed for forbedring. Det siger Peter Kramp, ledende overlæge i Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, der foretager mentalundersøgelser til brug for domstolene.

Peter Kramp mener, at en tidligere behandlingsindsats vil være med til at stoppe udviklingen mod flere kriminelle sindslidende.

"Måske er nogle af dem, der bliver retspsykiatriske patienter, blevet så syge, før der sker noget, at de også er blevet mere voldelige," siger han.

Peter Kramp henviser til, at antallet af sengepladser i psykiatrien er reduceret markant – fra 11.000 i 1976 til omkring 3000 i dag. Det kan også betyde, at flere forsøger at dæmpe deres sygdomssymptomer med narkotika eller alkohol, som gør dem voldsommere.

Netop misbrug af forskellig art er ofte en konkret årsag til, at patienter stikker af fra den lukkede afdeling, hvor stofferne er ulovlige, fortæller klinikchef Thomas Schütze fra Sct. Hans Hospital.

Han peger i øvrigt på, at de psykiatriske afdelinger i visse sager bliver opbevaringssted for kriminelle, som viser sig slet ikke at være behandlingskrævende.

"Somme tider varer retssagen i et halvt, et helt eller halvandet år, før der falder dom, og det bliver afgjort, om den anklagede er psykisk syg. Omkring 10 procent af vores senge er optaget af den slags patienter, og en gang imellem ender det med en afgørelse om, at de egentlig skulle have været i fængsel," siger Thomas Schütze.

Hans erfaring er, at det i flere tilfælde er disse mennesker på grænsen mellem straf- og behandlingsegnet, der flygter.

I Region Midtjylland kunne psykiatridirektør Gert Piilgaard Christensen godt tænke sig, at fejlanbringelser blev opdaget tidligere, så psykiatriske hospitaler som Risskov ikke skal bruge unødvendige kræfter på folk, som egentlig ikke er syge.

"Et af vores ønsker er, at vi i flere sager kan sende psykiateren ud i arresten for at screene den anklagede og se, om vedkommende skal blive der eller overføres til retspsykiatrien. I dag er det omvendt," siger han.

20 af de i alt 29 retspsykiatriske patienter, som er flygtet i år, var indlagt på Risskov.