Prøv avisen

De fattigstes købekraft er faldet

De fattigste danskere får 2000 kroner mindre ind på kontoen om året end for 10 år siden, mens de rigeste får 112.000 kroner mere, viser opgørelse

Mens de rigeste danskere tjener 112.000 kroner mere om året efter skat end for 10 år siden, har de fattigste danskere inden for samme tiår fået 2000 kroner mindre hvert år til mad, tøj, rejser og bolig.

Det er en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at de 250.000 fattigste danskere i gennemsnit fik 91.000 kroner ind på kontoen efter skat i 2002. I 2011 faldt det tal til 89.000 kroner. Til sammenligning voksede de 10 procent rigeste danskeres indkomst fra 429.000 kroner i 2002 til godt 541.000 kroner efter skat i 2011. Alle tallene er opgjort i 2013-priser.

LÆS OGSÅ: Nordjyder gør det mest selv københavnere mindst

Ikke blot har de 10 procent fattigste danskere ikke haft del i højkonjunkturen. De kan heller ikke købe de samme varer, som de kunne før, og har i dag råd til at købe to procent mindre end for 10 år siden. Og det fald er oven i købet sket i en periode, hvor der var stor vækst i samfundet, forklarer senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Anette Lauritsen, der i 11 år har ledet Kirkens Korshærs lokale arbejde i Helsingør, mærker tydeligt, at mange af brugerne har fået færre penge mellem hænderne de seneste år.

Vi har kontakt med en helt ung mand, hvis tandsæt ikke har set en tandlæge i masser af år. Og sådan er det for mange. Flere har ikke råd til mad, og for rigtig mange er det at købe et køleskab eller en fryser umuligt. Så sent som i sidste uge måtte jeg hjælpe en mand med at få et gratis køleskab. Vores brugere har færre penge at gøre godt med end for 10 år siden, siger Anette Lauritsen.

Professor John Andersen, der forsker i fattigdom ved Roskilde Universitet, fremhæver, at de fattigste danskeres dårligere købekraft til dels hænger sammen med, at prisreguleringen af overførselsindkomster halter efter lønudviklingen.

Samtidig har vi de seneste 10 år fået en større gruppe, der er på kontanthjælp hele året. Tidligere havde flere kontanthjælpsmodtagere arbejde en del af året, forklarer John Andersen.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos vurderer, at faldet i de fattigstes købekraft er beskedent.

LÆS OGSÅ: Danske kvinder går i for små sko

Der er tale om en flad udvikling i den disponible indkomst for de fattigste på 0,2 procent om året, og det er tæt på nul, mens det er gået frem for gennemsnitsdanskeren og de 10 procent rigeste. Det hænger blandt andet sammen med, at de stigende boligpriser og ændringerne i skattesystemet har favoriseret mennesker, der har et arbejde, siger Mads Lundby Hansen.

Han fremhæver, at den større afstand mellem rig og fattig er fortsat under Thorning-regeringen. På trods af at de særligt lave kontanthjælpsydelser blev afskaffet sidste år:

De lavere ydelser blev givet til omkring 12.000 mennesker og tæller meget lidt i den store sammenhæng. Thorning-regeringens skattereform med lavere topskat og lavere regulering af dagpenge og kontanthjælp, og kontanthjælpsreformen, der sænker ydelsen til de 25-29-årige, er grundlæggende en videreførelse af VK-regeringens økonomiske politik. Det er alt sammen tiltag, der vil øge uligheden. Men Danmark er stadig et af de mest lige lande i OECD, siger Mads Lundby Hansen.

Formanden for Folketingets Socialudvalg, Anne Baastrup (SF), afviser, at regeringens politik øger uligheden:

Vi har blandt andet indført en fattigdomsgrænse, så vi ikke famler i blinde, men kan handle i forhold til virkeligheden, når vi skal bekæmpe fattigdom. Det er min ambition, at Danmark stadig er i den gode liga, når det drejer sig om lighed, siger Anne Baastrup.