Prøv avisen

19-årige Benjamin: De fleste unge tror, at alting er sjovere, når man er fuld

Benjamin Dalby Pedersen drikker gerne en enkelt genstand eller to til en fest, men aldrig mere, end at han bevarer fuld kontrol over sig selv. For mange andre unge i gymnasiealderen handler festerne stik modsat om at slippe kontrollen totalt for en stund, inden hverdagen vender tilbage. – Privatfoto.

I de første år i gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser møder unge en festkultur, der går ud på ikke alene at drikke alkohol, men at drikke sig fuld til alle fester. Et nej til alkohol kræver en god begrundelse, hvis ikke man skal udstødes af fællesskabet

Nogle gange undrer 19-årige Benjamin Dalby Pedersen sig over, at hans 3.g.-klasse på det omegnskøbenhavnske Nørre Gymnasium aldrig mødes uden for skoletid, uden at der er alkohol på programmet.

”Jeg kan mærke, at man i min klasse ikke synes, vi kan mødes og hygge eller tage ud at bowle, uden at vi også skal have alkohol. De fleste af mine klassekammerater har den tanke, at alting bliver sjovere med alkohol,” fortæller han.

Han føler sig ikke helt uden for fællesskabet, faktisk har klassen fået et godt sammenhold, efterhånden som de kender hinanden godt. Men der er nogle aktiviteter, som han fortsat takker nej til. Ikke mindst at være en del af det slæng, som tager i byen sammen i weekenden, for de byture handler mest om at være en af de seje, der kan drikke sig fuld og ”score”.

Artiklen fortsætter under grafikken

”Jeg nyder gerne et glas øl eller vin. Men jeg synes sagtens, man kan være til fest og fyre den af på dansegulvet uden at være fuld. Og jeg vil helst ikke drikke mere, end at jeg fortsat føler, at det er mig, der styrer alkoholen og ikke alkoholen, der styrer mig,” forklarer Benjamin Dalby Pedersen, som oplevede, at gymnasieklassens fokus på alkohol toppede i 2.g.

”Når jeg ikke drikker så meget, bliver jeg hele tiden spurgt, hvorfor jeg dog ikke gør det. Så svarer jeg, at det skyldes min opdragelse og min kristne tro. Det svar får så nogle til slet ikke at ville snakke med mig, fordi de synes, jeg er underlig. Men det kan også åbne for en samtale om religion, og mange kan godt respektere, at jeg har nogle andre værdier,” siger Benjamin Dalby Pedersen, som tilføjer, at han faktisk ikke er så alene med sin indstilling, idet der i klassen er to andre, som fravælger drukkulturen på grund af deres kristne tro – og yderligere fire, som gør det samme med henvisning til deres muslimske tro.

En ny undersøgelse af unges alkoholvaner fra Københavns Universitet, Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og Rockwoolfondens Forskningsenhed viser, at alkohol er så integreret en del af fest- og fritidslivet for elever i gymnasiet og på andre ungdomsuddannelser, at man i Danmark skiller sig markant ud, hvis man aldrig eller kun sjældent drikker. At unge i gymnasiealderen drikker alkohol er ikke et isoleret dansk fænomen, men det særlige er, at fravalget her i landet anses for mærkeligt, påpeger Jeanette Østergaard, seniorforsker, ph.d. ved Vive og medforfatter til rapporten og henviser til de cirka fire procent af danske unge, som aldrig drikker alkohol.

”Hvis de har deltaget i festerne, har de skullet forklare, hvorfor de ikke drak, og de har skullet ’opfinde’ sig selv i festerne, så de er lige så sjove som de fulde unge. Ellers er de udelukket fra at deltage i ungdomslivet på uddannelsen,” siger hun.

Undersøgelsen viser, at næsten 9 ud af 10 unge, der fravælger alkohol, har fået en religiøs opdragelse. Halvdelen er opvokset i et kristent hjem, mens 36 procent angiver en anden religion som for eksempel islam. Et andet centralt element i fravalget af alkohol er frygten for at miste kontrollen og begå handlinger, man bagefter vil fortryde. Over tre fjerdedele af de unge – 76,1 procent – der aldrig har drukket sig fulde, angiver denne begrundelse.

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, var i efteråret med til at udgive rapporten ”Det er vigtigt at være en succes... men det er bare ikke altid at det lykkes!” som bygger på interview med 2000 unge om, hvordan det er at gå i gymnasiet i dag. Blandt konklusionerne er, at for unge er det ikke kun vigtigt at være en faglig succes, den enkeltes status i det sociale fællesskab er mindst lige så vigtig.

”Det gælder for gymnasiets fællesskaber, at de ikke er automatisk inkluderende. Man må hele tiden gøre noget for at gøre sig fortjent til fællesskabet, også det, der handler om fester og alkohol,” siger Søren Østergaard, som dog vurderer, at presset er størst i 1. og 2. g., hvor den enkelte skal bygge sit omdømme op.

”Det er lettere at misse en gymnasiefest, når man har været der og vist, at man gerne vil være med. Med hensyn til de unge, som fravælger alkohol, er vores vurdering, at det er en stigende andel, og vores interview tyder ikke på, at omgivelserne har store problemer med fravalget, hvis det er begrundet med for eksempel religion eller sundhed. Det er en gyldig grund til at sige nej til alkohol, at man skal op og spille kamp i morgen,” siger han.

Ifølge ungdomsforskeren er tabet af kontrol ikke kun en af de centrale begrundelser for dem, der vælger ikke at ville drikke. Det er også en helt fundamental årsag til, at alkohol og fuldskab spiller en markent rolle som ritual i især den tidlige gymnasietid:

”Når vi drikker i sociale sammenhænge i vores kultur, gør vi det for lige at tage toppen af den værste generthed. Hvis man er 16 år og går i gymnasiet, føler man ofte, at man har brug for mere end det. Det handler om for en stund at komme væk og tage en pause fra hele den perfektionistiske, kontrollerede livsstil, som kendetegner gymnasietiden. På den måde bliver hver fredags gymnasiefest en miniudgave af Roskilde Festival.”