De flestes liv rummer en alvorlig skuffelse

To ud af tre danskere siger i undersøgelse, at de har oplevet en stor skuffelse. Kun få af dem er over 65 år, mens unge er markant overrepræsenterede. Det afspejler høje forventninger og krav om det gode liv

To ud af tre danskere har oplevet en eller flere skuffelser i deres liv. Når det gælder skuffelserne over os selv, handler mange af kommentarerne til Kristeligt Dagblads undersøgelse om fortrudte handlinger, om ikke at opnå det, man gerne vil, og om alvorlig sygdom. Modelfoto.
To ud af tre danskere har oplevet en eller flere skuffelser i deres liv. Når det gælder skuffelserne over os selv, handler mange af kommentarerne til Kristeligt Dagblads undersøgelse om fortrudte handlinger, om ikke at opnå det, man gerne vil, og om alvorlig sygdom. Modelfoto. .

Selvom vi i Danmark gennem årtier er udråbt til et af verdens lykkeligste folk, har to ud af tre danskere oplevet en eller flere skuffelser i deres liv. Og for to ud af tre har skuffelsen påvirket deres liv i nogen, høj eller meget høj grad. Det viser en meningsmåling, som analyseorganisationen YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad.

Det er især familien, venner og kolleger, vi er skuffede over. Det handler typisk om manglende anerkendelse, mangel på kontakt og følelsesmæssige svigt. En del er også skuffede over sig selv. Her handler det især om fortrudte handlinger, om ikke at have opnået det, man gerne ville, og om alvorlig sygdom.

Skuffelsen er dog ikke ligeligt fordelt. Blandt dem, der ikke har følt nævneværdig skuffelse, er der klart flest over 65 år, nemlig 39 procent. Blandt de yngste under 35 år, er der blot 19 procent. Den forskel udtrykker to stærkt problematiske tendenser i tiden, som går igen i en række andre undersøgelser, påpeger leder af Center for Ungdomsforskning, professor Noemi Katznelson. Dels den generelle individualisering og stadig stærkere forestilling om, at vi alene bærer ansvaret for egen lykke. Dels at forventningerne til den lykke nærmest er eksploderet blandt de unge.

”Der hersker en accelererende præstationskultur, hvor det perfekte er blevet den norm, alle stiler efter. Overalt i samfundet signaleres det, at det almindelige ikke er godt nok, der skal simpelthen mere til, før man kan tillade sig at være tilfreds. Det avler skuffelser, især i de sårbare ungdomsår, og denne meget alarmerende problemstilling sætter de nye tal to tykke streger under,” siger hun.

Det samme oplever leder af Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard. Han ser desuden forskellen mellem unge og ældre som et udtryk for, at der skal mindre til end tidligere, før man kalder noget en skuffelse. Intet er et livsvilkår længere, alt kan fikses, men gør man så ikke det – får man ikke de høje karakterer, den skønne kæreste og den eftertragtede anerkendelse – betragtes livet som en fiasko.

”Vi ser lige nu, at fænomenet 12-talspiger allerede hersker helt ned i 8. klasse. Unge føler generelt, at de hele tiden skal udvikle sig, hele tiden være i proces hen mod at optimere deres liv, og sådan oplevede dem, der nu er over 65 år, ikke verden. Dengang handlede det mere om at sikre stabilitet, og derfor var det jævnt gode ofte godt nok,” siger han.

Man kan selvsagt ikke vide, om unge i dag også kommer til at føle sig mere fri for skuffelser, når de bliver ældre. Men meget peger i retning af, at noget grundlæggende er forandret i vores forhold til skuffelser, mener også teolog og Søren Kierkegaard-forsker, professor Niels Jørgen Cappelørn. Han tilhører selv gruppen over 65 år og kan ligesom mange jævnaldrende ikke pege på store skuffelser i sit liv.

Det ser han i høj grad som udtryk for, at han tilhører en generation, der har haft langt mere realistiske forventninger til livet, end de fleste unge har i dag.

”Jeg forventede at få en uddannelse, men jeg var indstillet på, at det måske ikke lykkedes. Livet stod og faldt ikke med det, og ligesom alle andre dengang gjorde jeg ingen krav på at kunne udfylde mit potentiale og føle mig lykkelig, sådan som mange unge gør i dag. Det er for mig at se denne kravkultur, hvor man føler sig i sin gode ret til at forvente en lang række ting af samfundet, af sine medmennesker og af sig selv, der medvirker til, at så mange oplever skuffelse, når forventningerne ikke indfries,” siger han.